Klima

Rejsevejret i Marokko

Marokko er et rejsemål, som kan besøges året rundt. De varmeste måneder er fra juni til september og de køligste fra november til februar. 

Marokko har en imponerende kystlinje til både Middel- og Atlanterhavet, og på tværs af landet løber Atlas bjergkæden. Både kyster og bjerge har sin indflydelse på vejr og klima, og der er store variationer alt efter region og årstid. 

I den nordlige del af Marokko har man således et tempereret Middelhavsklima, mens den centrale og sydlige del præges af tropisk varme fra Sahara.

Om sommeren er der behageligst ved kysten, hvor temperaturen typisk ligger mellem 25-30 grader. Inde i landet kan blive meget varmt. I Marrakech og Fes kan være +40 grader i juli/august, hvilket er lige i overkanten for de fleste.

Vinteren i Marokko er kort og generelt mild. I den nordvestlige del af landet er vejret mest ustabilt, og her kan forekomme en del regn. Længere sydpå kan også opleves regn, men ofte forbliver det ved tåge og dis. I Marrakech vil temperaturen ligge mellem 12-18 grader i de koldeste måneder. I bjerge og ørken kan temperaturen om natten falde markant, og minusgrader og sneklædte bjergtoppe er ikke ualmindeligt på denne tid af året. 

 

Den viste klimatabel er baseret på middelværdier, målt over 30 år, fra officielle meteorologiske vejrstationer. Disse data er indsamlet af meteorologisk institut i Sverige, der indgår i WMO (World Meteorological Organization). For yderligere oplysninger henvises også til Udenrigsministeriets rejsevejledninger.