Agadir og Marrakech

Marokko - Marrakech, Agadir
  • Besøg to af Marokkos kendte rejsemål
  • Bo direkte ved stranden i Agadir
  • Oplev Nordafrikas største bazar
  • Bo i en riad i Marrakechs gamle bydel

Fra dovne dage ved sandstranden i Agadir til et farverigt møde med Afrikas kulturhovedstad i 2020 - Marrakech. 

Rejsen begynder i København, og herfra flyver du direkte til Agadir. Ved ankomst står din private chauffør klar til at hente dig i lufthavnen. Herfra køres du direkte til dit hotel, der ligger ud til stranden og ikke langt fra byens centrum og marina. Langs strandpromenaden ligger mange caféer og restauranter, som serverer udendørs det meste af året. Her er en hyggelig atmosfære i byen, og strandpromenaden er et samlingssted for folk i alle aldre.

Efter fire fredfyldte dage ved kysten går turen ind i landet til farverige Marrakech. Chaufføren henter dig ved dit hotel i bil/minibus og turen til Marrakech tager ca. 3 timer. Er du heldig kan du undervejs spotte geder, der klatrer i træer, på jagt efter Argan træets eftertragtede bær. 

Ved ankomst til Marrakech bliver du kørt til din riad. Eller det vil sige, så tæt på du nu kan komme. For nogle steder er gaderne så smalle, at bilen ikke kan komme helt til døren, og du skal derfor selv gå et par hundrede meter - alt efter hvor du skal bo. I Marrakech tilbringer du de sidste 3 dage med at udforske den gamle UNESCO bevarede bydel og bazaren. Har du ikke oplevet byen før, har vi gode tips og anbefalinger til, hvad du ikke må gå glip af.    

På afrejsedagen bliver du afhentet på dit hotel og kørt i lufthavnen. Du flyver direkte hjem fra Marrakech til København. 

Bemærk! Rejsen kan tilbydes omvendt, hvis du foretrækker at starte rejsen i Marrakech og slutte i Agadir.  

Læs mere

Rejseoverblik

  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2021
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN

Marokko

Marrakech, Agadir

8 dage

fra kr. 0

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Hvornår vil du rejse?

Vælg en af de forslåede afrejsedatoer i kalenderen. Vil du rejse en anden dato, så brug knappen nedenfor.

Vælg en anden dato
Se kalender med foreslåede rejsedatoer

Fandt du ikke, hvad du søger i kalenderen?

Fortæl os, hvornår du ønsker at rejse og hvor længe, så undersøger vores rejsekonsulenter det nærmere.

Rejsens Indhold
Rejsemål
Marrakech Agadir

Rejser til Marrakech

I tidernes morgen fungerede Marrakech som karavanestop på handelsruterne gennem Sahara, og i dag er byen et af Nordafrikas mest populære rejsemål og et obligatorisk stop for jet-setters og blåstemplet af alverdens berømtheder. Marokkos politiske, åndelige og økonomiske centre ligger andetsteds, men landets næststørste by er lig med marokkansk kultur, hvor du i den historiske by kan smage på arabisk middelalder tilsat smag af arabisk Nordafrika og garneret med fransk kolonistemning.
Læs mere
Marrakech Agadir

Rejser til Agadir

Agadir ligger i det sydlige Marokko og er landets ferie- og badedestination nr. 1. Byen ligger ved kysten ud til Atlanterhavet og har en eminent og bred sandstrand som er flere kilometer lang. Der er et behageligt klima året rundt med over 300 solskinsdage - regn opleves yderst sjældent.
Læs mere
Overnatningsmuligheder

Agadir - 4 nætter

Agadir Beach Club Hotel Royal Atlas Hotel & Spa
Billigste hotelmulighed
Se kort

Agadir Beach Club Hotel

Beliggenhed: Marokko, Agadir

Agadir Beach Club ligger direkte ud til Agadirs brede sandstrand og strandpromenade. Det er et velfungerende turistklassehotel med mange faciliteter, bl.a. udendørs swimmingpool, tennis, spa, frisør, souvenirbutik m.m. Værelserne har enten udsigt til havet, haven eller poolen - nogle af værelserne har egen balkon.

Hotellet har 3 restauranter og serverer både lokale og internationale retter. Drinks kan nydes i baren eller i natklubben, som er tilknyttet hotellet.

Få minutters gang fra hotellet - langs promenaden - finder du et stort udvalg af spisesteder, kaffebarer, små butikker m.v. Fra hotellet tager det ca. 20 min. at gå til Agadir Marina, som er et hyggeligt og lidt mere eksklusivt område, hvor du også finder restauranter m.m. Bycentrum er ca. 1 km fra hotellet. 

Er du til golf, så finder du 3 spændende golfbaner i nærheden: The Ocean Club, The Soleil Golf Club og Les Dunes, som er designet af Cabell Robinson.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
Agadir Beach Club Hotel Royal Atlas Hotel & Spa Hotel Iberostar Founty Beach
Se kort

Royal Atlas Hotel & Spa

Beliggenhed: Marokko, Agadir

Hotel Royal Atlas har en skøn beliggenhed med panoramaudsigt ud over havet og direkte adgang til privat strand.

Hotellet har i alt 338 værelser, som er rummelige og moderne indrettede med TV, aircondition, minibar m.v. Alle værelser har privat balkon eller terrasse og havudsigt kan bestilles.

Du kan slappe af på solterrassen, omgivet af svajende palmetræer, eller tage et dyp i én af de to store swimmingpools. Den ene udendørs pool er opvarmet i vintersæsonen. Derudover findes også en indendørs pool ifm. fitness center, som kan benyttes mod betaling. 

Drinks kan nydes i baren, før middagen i én af hotellets 3 restauranter, som serverer både marokkanske og internationale retter.

For voksne, der gerne vil forkæles, findes der hammam, massage og spa behandlinger. For børnefamilier findes der legeplads, børneklub, underholdning og diverse aktiviteter.

Officiel hotelkategori: 5*
Læs mere her
Royal Atlas Hotel & Spa Hotel Iberostar Founty Beach Robinson Club Agadir
Se kort

Hotel Iberostar Founty Beach

Beliggenhed: Marokko, Agadir

Iberostar Founty Beach har fire stjerner, ligger tæt ved stranden og ca. en kilometer fra byens centrum - en optimal placering for en sol og strandferie, hvorfra du ikke har langt til byliv, restauranter m.v.

Hotellet tilbyder all inclusive, hvilket er ensbetydende med, at mange af de udgifter, der normalt afholdes til mad/drikkevarer på en ferie, allerede er inkluderet i prisen, der er betalt inden afrejse.

Hotellet har to restauranter, som har et velassorteret udvalg af lokale og internationale retter. Derudover findes der tre barer, swimmingpool, fitness og spa (mod betaling).

Værelserne er rummelige og har tv, telefon, hårtørrer, minibar, sikkerhedsboks, wifi og aircondition. De fleste værelser har havudsigt, dog ikke alle.

Skal der slappes af efter en runde golf eller et slag tennis, kan en cocktail nydes i lobbybaren til stemningsfuld klavermusik. 

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
Hotel Iberostar Founty Beach Robinson Club Agadir Riad Villa Blanche
Se kort

Robinson Club Agadir

Beliggenhed: Marokko, Agadir

På Robinson Club Agadir er sportsaktiviteter, god mad og wellness i fokus. Du kan holde ren afslapningsferie med sol, strand og spa. Eller du kan holde formen ved lige med masser af daglige aktiviteter som fitness, beachvolley, tennis, surfing, yoga, aquafit, golf m.v. For børnene findes også aktiviteter, som svømmeskole, skattejagt m.v. 

Alle værelser har enten balkon eller terrasse, og her findes køleskab, hårtørrer, TV og gratis WiFi.

Fra hotellet har du udsigt til sanddyner og direkte adgang til privat strand. De 2 udendørs swimmingpools er opvarmede fra oktober til maj. For de mindste findes separat børnepool. Solstole, håndklæder og parasoller er gratis. 

Med ALL INCLUSIVE har du inkluderet morgen-, middag- og aftenbuffet, drikkevarer til måltider (husets vin, øl, sodavand, kaffe og the), kaffe & kage om eftermiddagen samt gallaaften 1 x om ugen.

Hovedrestauranten serverer marokkanske og internationale retter, og der findes speciel menu til børn. Med Robinsons WellFood koncept kan du vælge særligt ernæringsrige og fedtfattige retter, inkl. vegetar, vegansk, laktosefrit m.v. Der er muligt at bestille á la carte måltider. 

På området findes 3 barer: Palace Bar, strandbaren Le Taj og Café Maure Shisha Lounge, hvor du kan ryge en vandpibe. Om aftenen kan du nyde en sundowner, mens du ser på underholdning som dans, live musik eller lign.

Bemærk, at de fleste aktiviteter på Robinson Club gennemføres på tysk eller engelsk. 

Officiel hotelkategori: 5*

Læs mere her
Robinson Club Agadir Riad Villa Blanche
Se kort

Riad Villa Blanche

Beliggenhed: Marokko, Agadir

Med sin beliggenhed blot 500 m fra Agadirs brede sandstrand og 3 km fra centrum, så er du tæt på det hele, men alligevel lidt tilbagetrukket, i et charmerende og afslappet miljø, hvor du kommer helt ned i gear.

Villa Blanche har 28 rummelige værelser, de fleste med egen balkon eller terrasse. Alle værelser er elegant indrettet i en kombination af traditionel og moderne marokkansk stil og har TV, Wi-Fi, air-condition, minibar og bankboks. Morgenmad serveres dagligt i restauranten, men serveres også på værelset, hvis ønsket.

I haven finder du en udendørs swimmingpool med solstole, og i højsæsonen (jul-sep) er pool-baren åben for lettere måltider, snacks m.v. I restauranten serveres retter fra det lokale og franske køkken, og cocktails, drinks og vine kan nydes i baren. Villa Blanche tilbyder også fitness, spa, massage og tyrkisk bad. Spiller du golf, så finder du Golf Du Soleil, blot 10 min kørsel derfra.

Villa Blanche er et glimrende valg for gæster, som foretrækker en mere ”privat” indkvartering i rolige omgivelser - men stadig tæt på det meste.

Officiel hotelkategori: 5*

Læs mere her

Marrakech - 3 nætter

Riad Bahia Salam Riad Les Oliviers
Billigste hotelmulighed
Se kort

Riad Bahia Salam

Beliggenhed: Marokko, Marrakech

Riad Bahia Salam er en fredelig oase midt i byens centrum, kun få hundrede meter fra Djerna El Fna torvet og de mange souker. Riaden ligger ved en mindre hovedgade og er derfor nem at finde, og komme til/fra i bil, modsat visse andre steder i medinaen. Værelserne er indrettet i marokkansk stil med moderne komfort, som også inkluderer tv og air-condition. På taget af bygningen er en hyggelig terrasse med bar, hvor den daglige morgenmad serveres med udsigt til Atlasbjergene og Koutoubia Moskeens minaretter. På tagterrassen findes også en mindre pool med liggestole omkring, hvor man kan nyde solen eller slappe af under pergolaens skygge. Riaden har desuden spa, som tilbyder diverse krops- og ansigtsbehandlinger, og så er der gratis WiFi på fællesområderne. Bemærk at der ikke serveres alkohol på hotellet, men man er velkommen til selv at medbringe.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
Riad Bahia Salam Riad Les Oliviers Riad Chergui
Se kort

Riad Les Oliviers

Beliggenhed: Marokko, Marrakech

Lige ved Bahia paladset ligger Riad Les Oliviers, som er en god turistklasse riad med central placering i medinaen, kun 10 minutters gang fra det store torv, Djerna Al Fna.

Alle 16 værelser har udsigt til den indre gård og er indrettet i simpel marokkansk stil. Nogle værelser er udstyret med tv. Gårdhaven er udsmykket med traditionel farverig keramik og er et hyggeligt samlingspunkt, hvor man kan nyde en kop myntete eller et let måltid. I den fælles lounge er tv og trådløst internet.

Riaden har en lille pool (dyppepool) på tagterrassen, hvor der også er liggestole til afslapning og solbadning. I de varme måneder serveres morgenmad på tagterrassen, hvorfra der er udsigt til Atlasbjergene i det fjerne.

Officiel hotelkategori: 3*
Læs mere her
Riad Les Oliviers Riad Chergui Palais Dar Donab
Se kort

Riad Chergui

Beliggenhed: Marokko, Marrakech

Riad Chergui er en hyggelig og pæn riad i den gamle bydel, blot 10 minutters gang fra det centrale torv Djerna El Fna og Koutoubia moskeen. Ved ankomst bydes du velkommen med myntete og kager.

Alle 10 værelser er indrettet i moderne marokkansk stil og i lyse farver. Værelserne har air-condition og gratis trådløs internet. Der er TV i den fælles lounge, ikke på værelset. 

Nogle af værelserne har udsigt til poolen (45 kvm), som fremstår meget indbydende flankeret at store hvide søjler. I hjørnet findes desuden en lille poolbar, der serverer forfriskninger. 

På den rummelige tagterrasse findes hyggekroge og solstole, og herfra har du udsigt over medinaen og Atlasbjergene i det fjerne.

Riad Chergui har egen restaurant, som tilbyder lokale retter, der kan serveres i spisestuen eller på tagterrassen. Der er desuden mulighed for massage m.v.

Som på de fleste mindre riads findes ikke elevator. 

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
Riad Chergui Palais Dar Donab Les Jardins De La Medina
Se kort

Palais Dar Donab

Beliggenhed: Marokko, Marrakech

Kun en kort gåtur fra den centrale plads, Djerna El Fna, finder du Palais Dar Donab - en udsøgt og luksuriøs riad i et roligt område af medinaen. Fra det øjeblik du træder ind over dørtrinet, befinder du dig i en anden verden, i en smuk gårdhave. Swimmingpoolen ligger i midten, omkranset af citrontræer, og udgør et hyggeligt samlingspunkt, uanset om det er for at bade, sole sig, læse en bog eller indtage et let måltid.

På området findes også to terrasser, hvorfra man kan solbade i flere niveauer, med udsigt til Kotoubia moskéen og Atlas bjergene i det fjerne. 

Alle værelser er indrettet i marokkansk stil og er udstyret med TV, trådløst internet og air-condition. Nogle værelser har egen terrasse. 

Hotellets restaurant serverer både lokale og internationale retter og ligger ud til gårdhaven med direkte udsyn til poolen. I piano-baren kan nydes en aperitif inden middagen. 

Palais Dar Donab ligger desuden i gå-afstand fra Café Arabe, en kendt café og restaurant i Marrakech, som er et besøg værd. Her kan du nyde en drink eller et måltid på den hyggelige terrasse, hvor der er udsigt over byens tage.

Officiel hotelkategori: 4*


Læs mere her
Palais Dar Donab Les Jardins De La Medina
Se kort

Les Jardins De La Medina

Beliggenhed: Marokko, Marrakech

Med sine blot 36 værelser har Les Jardin De La Medina "sjæl" som en riad, der er den type indkvartering, de fleste forbinder med det autentiske Marrakech. Om ikke ligefrem en oase i ørkenen, så er hotellet et frodigt pusterum, midt i en hektisk handelsby. Det er her du ryster støvet af dig i luksuriøse omgivelser efter at have travet byen rundt en hel dag.

Poolområdet er omgivet af palmer og appelsintræer, og det er er herligt sted at snuppe sig en forfriskende dukkert eller slappe af med en god bog. I vintersæsonen er poolen i øvrigt opvarmet.

Værelserne er lyse og luftige. Nogle vender ud mod gårdhaven, andre mod poolen. Fælles for dem alle er de moderne faciliteter: Satellit TV, telefon, hårtørrer, air-condition, WiFi m.v.

Hotellet har eget spa og tilbyder en lang række wellness-behandlinger, massage, hammam, yoga m.v. På tagterrassen kan du sidde under pergolaen og nyde udsigten til Atlasbjergene i det fjerne.

Morgenmad serveres inde eller ude, alt afhængig af vejr og årstid. Du kan også vælge at spise morgenmad på værelset, hvis du foretrækker det.

Aftensmad kan indtages i hotellets egen restaurant, som serverer marokkanske og internationale retter. Menuen varierer alt efter sæson og kok Gamasse's inspiration. Du finder også et vinkort, som er større end flere andre steder i Marrakech, med såvel franske som marokkanske vine.

Hotellet modtog i 2017 et "Certificate of Excellence" af Hotels de Charme & Caractere, som anerkender nogle af de bedste boutique-hoteller i verden.

Officiel hotelkategori: 5*

Læs mere her
Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Natascha, Merete

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.