Charmerende og luksuriøs riad - kun for voksne. Her mærker du marokkansk kultur på helt tæt hold, og du bor blot 100 m fra både strand, medina og den gamle souk.
Lige ved indgangen til den gamle bydel ligger den charmerende riad Villa Maroc, som hævdes at være den første riad i Essaouira.
Riaden er kun for voksne og under opholdet lægges vægt på komfort og god mad. Hver aften serveres hjemmelavede marokkanske specialiteter i den rustikke restaurant. Morgenmaden kan du vælge at få serveret på værelset eller på tagterrassen med udsigt til den gamle fiskerihavn.
Villa Maroc har 21 lyse værelser, som alle er indrettet i traditionel stil. Nogle af værelserne har havudsigt.
Fra riaden er du kun 100-200 m fra det hele: Byens gamle fæstning, som er på UNESCO´s verdensarvliste, medinaen, markeder, restauranter, stranden og den gamle fiskerihavn.
Villa Maroc har ingen pool, men alle gæster kan for ca. 200 kr. bestille en dag på søster-villaen "Les Jardins De Villa Maroc", som har en dejlig pool, og ligger lige uden for byen i et landligt område (ca. 10 min kørsel). For prisen får man transport tur/retur, frokost på stedet og ubegrænset adgang til pool og solstole.
Officiel hotelkategori: 4*
Vi kan hjælpe dig
Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.