Elefanternes paradis og strandferie

Kenya - Tsavo Nationalpark, Amboseli, Diani Beach
  • Safari i elefantrige Tsavo, Kenyas største nationalpark
  • Vilde dyr i Amboseli nationalpark ved Kilimanjaro
  • De smukke, vulkanske ferskvandskilder Mzima Springs
  • Badeferie ved Kenyas bedste strand Diani Beach

Strandferie ved Det Indiske Ocean og safari ved foden af Kilimanjaro og i Tsavo – Kenyas største nationalpark der bl.a. er hjemsted for landets største bestand af elefanter og det sjældne sorte næsehorn

2 nætter Mombasa – 1 nat Tsavo Vest – 1 nat Amboseli – 1 nat Tsavo Øst – 5 nætter Mombasa

Denne Kenyarejse starter og slutter ved Det Indiske Ocean på Mombasakysten. Efter et par dages afslapning på et skønt strandhotel sættes kursen mod nationalparkerne Tsavo Øst og Tsavo Vest, der tilsammen danner en af Afrikas største nationalparker samt Amboseli nationalpark ved foden af Kilimanjaro – Afrikas højeste bjerg.

Tsavo er bl.a. kendt for at være levested for den største population af elefanter i Kenya og det sjældne sorte næsehorn. Derudover er her et enestående fugleliv, talrige antilopearter, bøfler, giraffer, hyæner og de store kattedyr som løver, leoparder og geparder. 

Landskabet, de Det vestlige Tsavo er kuperet og langs Galana-floden er vegetationen grøn og frodig med doumpalmer, figentræer og akacieskov. Det østlige Tsavo der gennemskæres af Galana-floden, er fladere og tørt med græssavanne samt spredt akacie- og baobab bevoksning. 

Turen inkluderer også safari i Amboseli nationalpark, hvor Kilimanjaros sneklædte tinder danner kulissen for safarioplevelserne, i et området der tiltrækker store mængder vildt – specielt elefanter, som kan ses i flokke på op til hundrede.

Efter safarien kører du retur til strandhotellet i Mombasa, hvor de sidste feriedage kan nyes ved de smukke hvide strande og Det Indiske Ocean.

Safarien foregår i minibus med plads til maksimum 6 personer. Der er vinduesplads til alle, og minibussen har ”pop-up-tag”. Undervejs overnattes på gode og hyggelige lodges.

Hele safarituren ledes af en kompetent engelsktalende chauffør/guide, der øser af sig med sin store viden om områderne og dyrene. Safarien køres sammen med andre gæster. Ønskes en privat safari er dette også muligt. Ring og hør nærmere.

Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.
Læs mere

Rejseoverblik

  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV

Kenya

Tsavo Nationalpark, Amboseli, Diani Beach

11 nætter / 12 dage

fra kr. 18.670

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Tsavo Nationalpark Amboseli Nationalpark

Rejser til Tsavo Nationalpark

Tsavo ligger mellem Nairobi og Mombasa og er med et areal på over 20.000 km2 en af verdens største nationalparker. Tsavo er opdelt i to sektioner, East og West, adskilt af Nairobi-Mombasa landevejen. East ligger nordøst for landevejen, og West ligger sydvest. Det meste af den nordlige del af Tsavo East er lukket for besøgende.
Læs mere
Tsavo Nationalpark Amboseli Nationalpark Diani Beach

Rejser til Amboseli Nationalpark

Kilimanjaro rejser sig majestætisk som et bagtæppe for Kenyas måske mest sceniske safarilandskab, Amboseli Nationalpark. Amboseli er især kendt for sine elefanter, som der menes at være over 1000 af i parken, og de lever i små familiegrupper.

Læs mere
Amboseli Nationalpark Diani Beach

Rejser til Diani Beach

Kenyas længste strand er Diani Beach, der strækker sig 20 km langs sydkysten. Det kridhvide, bløde sand har engang været koraller, som nu er slebet og nedbrudt af bølgerne gennem de sidste årtier.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

Mombasa - 3 nætter

Sarova Whitessands Beach Resort & Spa eller lign. - Mombasa nordkyst

Sarova Whitessands Beach Resort & Spa eller lign. - Mombasa nordkyst

Beliggenhed: Kenya, Mombasa

Overnatning på strandhotel på Mombasas nordkyst i forbindelse med safari i Tsavo Nationalpark 

Læs mere her

safari - 3 nætter

Overnatning på safari lodges

Overnatning på safari lodges

Beliggenhed: Kenya, safari

En del af oplevelsen af være på en safari rejse i Kenya er også stemningen på de lodges hvor der overnattes. Fælles for alle er, at standarten er høj, servicen i top og maden god.

På denne rejse overnattes på flg. Hoteller, lodges/camps:

Nætter  Sted  Hotel/lodge
1  Mombasa  Sarova White Sands Beach Resort eller lign.
1  Tsavo Vest  Kilaguni Serena Lodge
 Amboseli  Amboseli Serena Lodge
1  Tsavo Øst  Ashnil Aruba Lodge

 

 

 
Læs mere her

Diani Beach - 5 nætter

Leopard Beach Resorts & Spa Swahili Beach Resort
Billigste hotelmulighed
Se kort

Leopard Beach Resorts & Spa

Beliggenhed: Kenya, Diani Beach

Leopard Beach Hotel er en fredfyldt oase, der fuldt ud vil opfylde dine forventninger til en eksotisk badeferie. Ligegyldigt om du søger afslapning eller action – over eller under havoverfladen. Det smukke hotel ligger på en af Kenyas mest kendte og lækreste strande, Diani Beach, 34 kilometer syd for Mombasa. Det er opført mellem en tropisk have med svajende palmer, der strækker sig mod himlen og det azurblå Indiske Ocean, der roligt bølger op mod den hvide sandstrand

De 155 smagfulde værelser er fordelt ud over den frodige grund, der også har en swimmingpool for både børn og voksne. Alle værelser har aircondition, bad, bruser, toilet, satellit-tv, telefon, hårtørrer og en velassorteret minibar. Hotellet har flere restauranter, alle med et stilsikkert køkken. De er selvfølgelig præget af de fantastiske råvarer, som Det Indiske Ocean stiller til rådighed.

På Leopard Beach Hotel ligger også et fremragende dykker- og søsportscenter, Diving the Crab. Det er et femstjernet PADI-center og vil med sikkerhed byde på enestående oplevelser for både den erfarne dykker og nybegynderen. Hvis du istedet foretrækker at blive på landjorden, er der også rig mulighed for forskellige sportsaktiviteter. Benyt dig eksempelvis af den nærliggende golfbane eller tag et spil volleyball. Du kan også snuppe en svømmetur i poolen lige ved Diani Beachs indbydende, hvide sandstrand. 

Officiel hotelkategori: TBA 

Læs mere her
Leopard Beach Resorts & Spa Swahili Beach Resort Neptune Village Beach Resort & Spa
Se kort

Swahili Beach Resort

Beliggenhed: Kenya, Diani Beach

Swahili Beach Resort er et skønt 5-stjernet resort opført i en lækker lys stil med respekt for den afrikanske Swahilikultur og et strejf af østerlandsk 1001 nats eventyr.

Slap af ved hotellets store flotte poolområde, som løber i flere niveauer fra hovedbygningen og ned til den flotte hvide sandstrand. Ved swimmingpoolen kan dagen nydes med en kølende dukkert og en god bog og en kølig drik i solsengen eller terrassemøblerne under en skyggefuld parasol eller palme. 

Et ophold på Swahili Beach Resort er med halvpension. I hovedrestauranten serveres morgenmad, frokost og middag fra en overdådig buffet som skifter ”tema” hver aften. Her kan du finde alt fra lokale swahili retter til de genkendelige som italiensk pizza og pasta – og en masse andre smagfulde retter derimellem. Derudover er her en ”fine-dining” restaurant og mere afslappende a la carte restauranter, der servere smagfulde retter fra det internationale fusionskøkken og friskfangede fisk og skaldyr. I løbet af dagen kan du få en kølig drink ved poolbaren eller i sportsbare, mens du kan nyde din ynglings drink i pianobaren inden middagen.

Derudover findes her et motionsrum, et fantastisk spaområder hvor du kan få forskellige kropsbehandlinger og små butikker.

Værelserne ligger spredt i hotellets store have og omkranset af skyggefulde palmer. Værelserne er store og smagfuldt indrettede og holdt i lyse farver. Superior værelserne er ekstra store og gode til familier. De ligger i stueetagen og har både badekar og bruser samt terrasse og direkte adgang til haven. På første og anden sal ligger standardværelserne. De har brusebad samt en stor balkon. Alle værelser indeholder bl.a. aircondition, fladskærms tv, værdiboks, trådløst internet, minibar og kaffe/te faciliteter.

Officiel hotelkategori: TBA 
 
Læs mere her
Swahili Beach Resort Neptune Village Beach Resort & Spa Neptune Palm Beach Boutique Resort & Spa
Se kort

Neptune Village Beach Resort & Spa

Beliggenhed: Kenya, Diani Beach

Et ophold på Neptune Village Beach er med all inclusive. I hovedrestauranten serveres morgenmad, frokost og middag som buffetmåltider med drikkevarer inklusive husets vin og øl. Her kan du også få kaffe/te, sandwich, kager og småkager i løbet af dagen. I tidsrummet klokken 10-24 serveres også sodavand, vand, juice, kaffe/te og cocktails i de to barer. Om aftenen kan du mod tillæg nyde en a la carte-menu med ’alt godt fra havet’ i restaurant Bustani, som ligger ved poolen. Du kan desuden tilbringe afslappede stunder omkring den store swimmingpool med børneafdeling, ved stranden eller i den skyggefulde have. For de mere aktive er der rig mulighed for vandsport, bueskydning, tennis, dart, strandvolley med mere – alle aktiviteter deles med de to søsterhoteller Neptune Paradise og Neptune Palm Beach lige ved siden af.
Spredt rundt i den store have ligger hotellets 165 hyggelige værelser i autentiske runde, hvidkalkede bungalower i makuti-stil. Hver bungalow indeholder fire værelser med faciliteter som aircondition, myggenet over sengen, tv, lille køleskab, værdiboks, gratis WiFi, hårtørrer og møbleret balkon. Værelserne er opdelt i forskellige kategorier, men eneste forskel er beliggenheden og udsigten.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
Neptune Village Beach Resort & Spa Neptune Palm Beach Boutique Resort & Spa The Sands at Nomad
Se kort

Neptune Palm Beach Boutique Resort & Spa

Beliggenhed: Kenya, Diani Beach

Et ophold på Neptune Palm Beach er med all inclusive. I hovedrestauranten serveres morgenmad, frokost og middag som buffetmåltider med drikkevarer inklusive husets vin og øl. I løbet af dagen serveres også sodavand, vand, juice, kaffe/te og cocktails i de to barer. 

Slap af i loungen The Mawimbi Deck, hvorfra der et en fantastisk havudsigt, og om aftenen kan du her nyde en a la carte-menu med ’alt godt fra havet’ (mod tillæg). Du kan også tilbringe afslappede stunder omkring den store swimmingpool ved stranden eller i skyggen af havens mange slanke palmer. For de mere aktive er der rig mulighed for vandsport, bueskydning, dart, volleyball, tennis med mere – alle aktiviteter deles med de to søsterhoteller Neptune Paradise og Neptune Village lige ved siden af.

Hotellet har 60 smagfuldt indrettede værelser i moderne swahili-arkitektur. Værelserne ligger spredt i den tropiske have i stråtækte bungalower med fire værelser i hver. Her er faciliteter som aircondition, myggenet over sengen, tv, WiFi, værdiboks, minibar, hårtørrer og stor møbleret balkon.

Officiel hotelkategori: 4,5*

Læs mere her
Neptune Palm Beach Boutique Resort & Spa The Sands at Nomad Waterlovers Beach Resort
Se kort

The Sands at Nomad

Beliggenhed: Kenya, Diani Beach

The Sands at Nomad er Kenyas første såkaldte boutique hotel. Det vil sige et lille, eksklusivt og luksuriøst hotel med en personlig betjening og indretning, langt fra de store hotelkæders standardisering.

Også hotellets beliggenhed er fornem. Det ligger nemlig der, hvor de første ejere af hele Diani Beach, adelsslægten Trench, byggede deres eget hus. Ingen steder er stranden så fin og bred!
I en grøn frodighed, med ryggen til de sidste rester af Diani Forest, ligger dette charmerende og romantiske getaway.

Her er få værelser og en indretning, der låner mange træk fra den traditionelle swahili-arkitektur, men faciliteter af international kaliber. Alle værelser har aircondition, minibar, satellit-tv og musikanlæg, de fleste også egen veranda. Dertil kommer en 5 meter dyb swimmingpool, hvori man kan lære at dykke, 2 barer, en spa, en terrasse med jacuzzi, 2 restauranter/barer hvis menukort udgør en udsøgt fusion mellem det traditionelle kenyanske køkken og de japanske fiskeretter. Her kan du selvsagt også dykke – både som begynder og øvet – og snorkle, sejle, surfe eller tage på dybthavsfiskeri

Opholdet på The Sands at Nomad er inklusiv morgenmad. Der er mulighed for at opgradere til halv- og helpension.

Officiel hotelkategori: TBA 

Læs mere her
The Sands at Nomad Waterlovers Beach Resort
Se kort

Waterlovers Beach Resort

Beliggenhed: Kenya, Diani Beach

Waterlovers Beach Resort er et lille og meget personligt sted med kun otte suiter, én villa og en penthouse lejlighed.Resortet drives meget miljøvenligt. Hver af suiterne og penthouse lejligheden har sin egen private veranda med udsigt over Det Indiske Ocean, og er indrettet i en blanding af Swahili- og Middelhavsstil. Både suiter, villa og penthouse har alle tænkelige bekvemmeligheder bl.a WiFi, IPod og IPhone docking station. 

Hotellets restaurant, Tides, ligger ved den skildpaddeformede pool med udsigt over havet, og serverer et godt middelhavskøkken - naturligvis tilsat lokale ingredienser. Glem ikke hotellets strandbar, Ocean Spirit – det perfekte sted at nyde en cocktail. 

Udover afslapning på stranden og ved poolen er der naturligvis mulighed for alskens vandsportsaktiviteter som dykning, snorkeling, windsurfing og fiskning. Tag på en dagtur indtil den gamle bydel i Mombasa 35 km derfra eller få Waterlovers til at arrangere massage, spabehandlinger eller yoga for at fuldende afslapningen.

Opholdet er inkl. morgenmad, men ønsker du at opgradere til halv- eller helpension, er dette muligt mod et tillæg.

Officiel hotelkategori: TBA 
Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1 - 2
København - Mombasa
Dag 2 - 3
Mombasa
Dag 4
Tsavo Vest
Dag 5
Amboseli
Dag 6
Tsavo Øst
Dag 7
Mombasa, Diani Beach
Dag 8 - 11
Diani Beach
Dag 12
Mombasa - København

Dag 1 - 2

København - Mombasa

Afrejse fra Danmark

Afrejse fra Danmark med kurs mod Kenya. Undervejs er der mellemlanding og du skifter fly.

 
Læs mere

Dag 2 - 3

Mombasa

M, F, A = Morgenmad, frokost, aftensmad

Ankomst til Kenya og transport til strandhotellet (M, A)

Efter ankomsten til Mombasa og indrejseformaliteterne møder du vores lokale repræsentant, som vil sørge for transport til strandhotellet ved Det Indiske Oceans hvide palmestrand.

Normalt er check in først omkring kl. 14.00 men vi har sørget for, at værelset står klar ved ankomst, så du får mest muligt ud af dagen.

Efter check in er de næste par dage til afslapning ved hotellets swimmingpool og på stranden.

 
Læs mere

Dag 4

Tsavo Vest

Transport til Tsavo Vest samt game drive og vulkanske ferskvandskilder (M, F, A)

Efter morgenmad på hotellet sættes kursen mod Tsavo Vest Nationalpark. Omkring middagstid er du fremme ved lodgen. Efter frokost står den på det første game drive (safarikørsel), der bl.a. inkluderer et besøg ved de smukke, vulkanske ferskvandskilder Mzima Springs, som er en oase for vildtet, ikke mindst de mange flodheste og krokodiller. 

Sidst på eftermiddagen returneres til lodge, som ligger med udsigt til det smukke vulkanske landskab og et nærliggende vandhul, hvor dyrene ofte kommer for at drikke. 

Overnatning: Kilaguna Serena Lodge

 
Læs mere

Dag 5

Amboseli

Transport til Amboseli og game drive (M, F, A)

Efter en tidlig morgenmad sættes kursen mod Amboseli Nationalpark der er beliggende ved foden af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. 

I når Amboseli og lodgen i god tid til den ventende frokost. Herefter er der tid til check in og et lille hvil inden eftermiddagens sene gamedrive.
Dyrelivet er rigt, landskabet er afvekslende og utroligt smukt, ikke mindst fordi Kilimanjaro knejser sine 5.895 meter i horisonten. Blåt og ofte indhyllet i skyer står bjerget og synes at følge én hele vejen gennem Amboseli, selvom det egentlig ligger i Tanzania, 40 kilometer væk. 

Amboseli har navn efter parkens store sø, der på masaiernes sprog betyder "saltstøv". Søen er oftest aldeles udtørret og endog farbar. Da den har hørt til Rift Valleys mange sodasøer, indeholder jorden derfor mange salte, og græsset vokser sig ikke særlig højt. Det gør det nemmere at få øje på dyrene, og på en enkel safarikørsel kan I være heldige at spotte både de store flokke af slettevildt og bøfler, frække bavianer, adrætte geparder, farverige fugle og ikke mindst store flokke af elefanter.

Tilbage på lodgen er der tid til at du kan nyde udsigt til Kilimanjaro, og en drink på terrassen, inden aftensmaden serveres.

Overnatning: Amboseli Serena Lodge

 
Læs mere

Dag 6

Tsavo Øst

Game drive og transport til Tsavo Øst (M, F, A)

I de tidlige morgentimer står den på game drive i søgen efter nationalparkens vilde dyreliv. 

Senere er der morgenmad på lodgen hvorefter der fortsættes mod Tsavo East National Park, hvor du er fremme i rette tid til en lækker frokost på lodgen, der er beliggende midt i parken. 

Herefter er der tid til at nyde swimmingpoolen, der ligger med udsigt til at vandhul hvor dyrene kommer for at drikke.  Når varmen aftager sidst på eftermiddagen, skal du på endnu et game drive på ”jagt” efter nogle af Kenyas vilde dyr. 

Overnatning: Ashnil Aruba Lodge

 
Læs mere

Dag 7

Mombasa, Diani Beach

Game drive og transport til strandhotellet i Mombasa (M, F, A)

I de tidlige og kølige morgentimer, hvor dyrene er mest aktive, skal du på game drive i det betagende landskab. Tilbage på lodgen spiser du morgenmad inden kursen sættes mod strandhotellet i Mombasa, kun afbrudt af frokost undervejs.

Sidst på eftermiddagen er der ankomst til strandhotellet på Mombasas sydkyst.

 
Læs mere

Dag 8 - 11

Diani Beach

Afslapning ved Det Indiske Ocean eller ekstra udflugter (M, A)

Efter et par begivenhedsrige safaridage er de sidste dage til egne oplevelser samt afslapning ved hotellets pool eller på stranden. Ønsker du flere oplevelser, er det mulighed for at tage på snorkel- og dykkerture, eller hvad med at prøve lykken med dybthavsfiskeri. En udflugt til Mombasa by er også mulig og er du golfspiller kan du evt. holde handicappet ved lige på den nærliggende 18-hullers golfbane. 

 
Læs mere

Dag 12

Mombasa - København

Hjemrejse eller forlængelse af rejsene (M)

I dag er der hjemrejse. Ønsker du at forlænge rejsen er dette naturligvis også muligt.

Hjemrejen afhænger af hvilket flyselskab du vælger at rejse med, men uanset valg, vil der være mellemlanding og flyskifte undervejs.

 
Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Kristina, Merete, Marianne

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.