Rejser til det centrale Kenya

  • Rejsetid

  • Bedste årstid

    juni - marts

  • Tidsforskel

    1 - 2

Nationalparkerne Aberdare, Mount Kenya, Laikipia og Ol Pejeta ligger omkring 3-4 timers kørsel nord for Nairobi.

Aberdare og Mount Kenya ligger i det centrale kenyanske højland omkring to store, udslukte vulkanområder. Parkernes uberørte og smukke skov gør det til tider vanskeligt at se dyrevildtet, der består af en god bestand af elefanter, bøfler, leoparder, hyæner og forskellige antilopearter, mens løver og næsehorn sjældent ses. Derudover rummer parkerne forskellige abearter, vildsvin og et rigt fugleliv. Oftest ses dyrene i naturlige skovlysninger og omkring vandhuller.   

Laikipias varierede landskab og rige dyreliv 

I skyggen af Mount Kenya ligger Laikipia og det privatejede reservat Ol Pejeta Laikipia. Laikipia er oprindeligt et landbrugsområde, som i dag delvist bruges til safariaktiviteter. En del gårde satser stadig udelukkende på landbrug, mens andre nu kun beskæftiger sig med safari. Enkelte kombinerer safari og kvægbrug. At safariområderne er privatejede giver forskellige muligheder for at opleve dyrelivet, f.eks. til fods, på kamelryg eller til hest. Ewaso Nyiro-floden løber gennem Laikipia, hvor landskabet er præget af bjerge, søer og sletter. Af dyrearter, særlige for det nordlige Kenya, kan nævnes den blåhalsede somalistruds, girafgazellen, hesteantilopen, netgiraffen og den store, smalstribede Gray´s zebra. Laikipia er desuden det sted, hvor der er størst mulighed for at se vilde hunde.

Ol Pejata - privatejet reservat med storvildt

Ol Pejeta kan byde på en anseelig og varieret bestand af storvildt. Alle de store rovdyr er godt repræsenteret, og ofte ses alle de helt store dyr som elefanter, sorte og hvide næsehorn, flodheste, giraffer og bøfler. Derudover findes her aber, et mangfoldigt fugleliv og en stor bestand af antiloper. Ud over safari i dagslys kan der også køres natsafari med projektører, og det er muligt at tage på guidede safariture til fods.

Læs mere

Vil du til Det centrale Kenya?

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Send en rejseforespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Kristina, Marianne, Merete

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.