Kilimanjaro rejser sig majestætisk som et bagtæppe for Kenyas måske mest sceniske safarilandskab, Amboseli Nationalpark. Amboseli er især kendt for sine elefanter, som der menes at være over 1000 af i parken, og de lever i små familiegrupper.
Amboseli har navn efter parkens store sø, der på masaiernes sprog betyder "saltstøv". Søen er oftest aldeles udtørret og endog farbar. Da den har hørt til Rift Valleys mange sodasøer, indeholder jorden derfor mange salte, og græsset vokser sig ikke særlig højt. Det gør det nemmere at få øje på dyrene, og på en enkel safarikørsel kan du være heldig at spotte både de store flokke af slettevildt og bøfler, frække bavianer, adrætte geparder og farverige fugle.