Kenya
  • Rejsetid

    10-13 timer

  • Bedste årstid

    Hele året

  • Tidsforskel

    +1/+2 timer

Kenya – oplev safari i hjertet af Afrika

Masaierne vogter varsomt over deres kvæg, mens solen står op på savannen. Dagen starter med en uforglemmelig safari, hvor du sidder klar med kameraet i den bumlende jeep. Pludselig ser du en elefantfamilie i skyggen af de store baobabtræer 

Senere bringer chaufføren jer forbi en af de sjældne leoparder, der tager en lur i toppen af et træ – ikke at forveksle med geparden, som spæner hen over savannen efter dagens første måltid. 

Se alle rejser til Kenya

Videre på rejsen venter Mombasas forfriskende brise langs kysten, hvor en uimodståelig havudsigt og friske kokosnødder i strandkanten danner rammerne for ren afslapning. Her hersker en tilbagelænet livsstil, hvor alt kan ordnes i morgen. Eller dagen efter.

Kenyas unikke dyreliv

Vil du være næsten sikker på at spotte ’the big five’ på din safari, er det et must at tage til Masai Mara, som er Kenyas mest berømte nationalpark. Her finder du et rigt dyreliv, hvor elefanter, løver og antiloper lever side om side i landskabet. Propelflyet lander midt på savannen – i god afstand til dyrene, naturligvis. Om aftenen lægger du dig til rette i luksusteltet til lyden af de vilde dyr og fugle. I nationalparken Tsavo har du chancen for at se det sjældne sorte næsehorn. Mange vælger at kombinere deres safari med et besøg i en traditionel masaistamme. Her kommer du tæt på landets kultur, hvor masaierne er det mest udbredte stammefolk. Du kan næsten heller ikke tage til Kenya uden at opleve Karen Blixens Museum på ’Den Afrikanske Farm’, der ligger lidt uden for Nairobi

Hvad kan jeg opleve i Kenya? 

Hvad siger du til en safari med udsigt til Kilimanjaros sneklædte top? I samme område kan du opleve en del af den 6.000 kilometer lange Great Rift Valley og dens imponerende vulkankratere og storslåede vandfald. Hvis du slet ikke kan få nok af dyrelivet, kan du tage et ophold på hotellet Treetops i Aberdarebjergene – her vågner du til synet af zebraer og antiloper, som slukker tørsten ved et vandhul. I nærheden ligger den billedskønne sø Nakuru, hvor de lyserøde flamingoer spejler sig i søens blikstille vand. Se alle vores udflugter i Kenya her

Badeferie ved Det Indiske Ocean

Dit safarieventyr kan rundes af med en badeferie nær Mombasa på den lange, kridhvide Diani Beach, nær et uendeligt koralrev i Det Indiske Ocean. Andre vælger at flyve til Tanzanias perle, Zanzibar og fordøje de mange indtryk under palmerne. 

Vejret i Kenya

Hvornår er det bedst at rejse til Kenya? Er der forskel på vejret fra nord til syd? Er der varmere ude langs kysten? Har vejret noget at sige i forhold til safari? Det er altid rart at vide noget om vejrforholdene, inden du bestiller din rejse. Find alle svarene på vores side om vejret i Kenya.

Skal du til Kenya i 2020?

Har du været i Kenya før, eller er det første gang, du besøger landet? Det gør ingen forskel, om det er et nyt rejsemål eller et glædeligt gensyn, for hos Profil Rejser finder du masser af inspiration. Kenya har meget at byde på for både par, grupper og børnefamilier. Der venter spændende oplevelser for alle, og vi holder dig opdateret på de nyeste tendenser og udflugter i landet. Hvis du ønsker at booke på egen hånd, kan du tage et kig på vores store udvalg af rejseforslag og faste tilbud med gode priser. 

Vores løfte til dig

Hos Profil Rejser kan vi langt mere end at ekspedere dig. Vi kan inspirere dig. Vi vil skræddersy dine oplevelser i Kenya, så du får lige præcis den ferie, du har drømt om. Vi guider dig med omhu gennem tilvalg og fravalg. Som en skrædder tager vi mål og syr ruten med hoteller, fly og priser efter dine ønsker.

Send en rejseforespørgsel

Din rejse - vores ansvar

Læs mere
Anbefalet til dig

Top oplevelser

Kenya

Vil du til Kenya?

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Send en rejseforespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Kristina, Merete

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.