Pressemeddelelser

Pressemeddelelser

SportConcept International er nu en del af Profil Rejser A/S

Pr. 1. december 2015 blev A/S SportConcept International en del af Profil Rejser A/S, som har hovedsæde i København.

Fremover vil bureauets sportsrejser blive lanceret under navnet Profil Rejser sportconcept.

    


Om sammenlægningen udtaler Henrik Wieland fra SportConcept:

”Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet med Profil Rejser, som vi i forvejen har kendt og arbejdet sammen med i mere end 15 år omkring booking af flybilletter. SportConcept har over de seneste godt 22 år etableret sig som en seriøs rejsepartner for mange af vore hjemlige elite- og breddeklubber inden for specielt fodbold og svømning. Derudover har vi sendt tusindvis af danske ungdomsspillere til vores populære ungdomsturneringer rundt om i Europa, til vores egne fodboldskoler i Italien, til Real Madrid Clinics, og ikke mindst har vi haft fornøjelsen af at arrangere sponsor-, netværks- og firmature til sportevents over hele Europa", fortæller Henrik Wieland fra SportConcept.

Der bliver ikke fremover ændret ved koncept og kvalitet, forsikrer Henrik Wieland. "Tværtimod får vi nu flere ”varer” på hylderne bl.a. golfrejser, cykelrejser, Fomel 1-rejser  og løberejser, og  med et medarbejderteam bestående af nu 8 personer vil vi fremover i endnu højere grad kunne servicere vores kunder optimalt. Det glæder vi os rigtig meget til", slutter Henrik Wieland, som sammen med sin kollega gennem mange år, Gert Mikkelsen, fortsætter på kontoret i Horsens.

Christian Kjær Madsen, der er teamleder i Profil Sport og Golf, siger om samarbejdet:

”Efter den 1. december blev Profil Rejser Sport én af de største udbydere af sportsrejser herhjemme med en samlet omsætning på op imod 60 mio. kr. årligt. Ud over en styrkelse af vores samlede salgskompetencer og produktudbud vil den større indkøbsvolumen og mere effektive administration give os mulighed for at tilbyde endnu bedre konkurrencedygtige priser. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Henrik Wieland og hans team”.

Peter Rasmussen, administrerende direktør i Profil Rejser A/S, siger om sammenlægningen:

"SportConcept passer godt ind i koncernens strategi om at udvikle vores kerneområder. Ved at udnytte den synergi, der opstår, vil den fortsættende virksomhed kunne tilbyde flere og bedre tilbud til gavn for nuværende og kommende kunder. Jeg er meget imponeret over de aktiviteter, SportsConcept har skabt, og jeg er glad for, at Henrik Wieland og Profil Rejser har samme visioner for fremtiden".

Profil Rejser Sportconcept | Rosenørns Allé 29 1. sal, 1970 Frederiksberg C træffes på telefon 78 73 14 50

Profil Rejser Sportconcept | Fugholm 17, 8700 Horsens træffes på telefon 70 20 09 70