Alaska

  • Rejsetid

    12

  • Bedste årstid

    maj - september

  • Tidsforskel

Rejser til Alaska


Alaska er majestætiske landskaber og magisk dyreliv. Det er storslåede opdagelser og livsbekræftende oplevelser. Det er her eventyret venter, og drømme bliver til virkelighed. Kom med - vi kender vejen!
Modtag et tilbud til Alaska Se alle rejser til Alaska

På en ferie i Alaska vil du med sikkerhed få oplevelser, som du sent vil glemme. Vores rejse-eksperter hjælper hellere end gerne med at sammensætte en helt fantastisk rejse til Alaska lige efter dine drømme og ønsker. Alaska er den eneste af USA’s delstater, hvis hovedstad kun kan nås med skib eller fly - ingen veje fører til Juneau. Alaska er også unik i den forstand, at staten ikke grænser op til nogen anden delstat i USA, for omkring 800 kilometer canadisk territorium skiller Alaska fra delstaten Washington Alaska er imponerende for sin blotte størrelse. Staten dækker en femtedel af USAs samlede areal med mere end 1,7 mil. km2. De fantastiske naturskatte Alaska byder på omfatter alt fra regnskove til ørkener og guldførende floddale til de højeste tinder i Amerika. Fak­tisk er 17 ud af de 20 højeste bjergtoppe i USA beliggende i Alaska med imponerende Mount McKinley som det højeste bjerg i hele Nordamerika. Grundet sin størrelse er Alaska meget forskelligartet både biologisk og kulturelt, og derfor er Alaska generelt opdelt i 5 forskellige områder.

Hvor og hvornår kan man se nordlyset i Alaska?

Selvom Aurora Borealis (nordlyset) er aktivt hele året rundt, er det næsten umuligt at se om sommeren, når Alaska oplever næsten konstant dagslys. Den bedste chance for at se nordlyset er i de nordlige områder i vintermånederne fra oktober indtil tidlig april. Historisk set har de bedste syn været fra Fairbanks nordlige del og på mørke nætter med klar himmel. Ifølge The Geophysical Institute er de bedste måneder at se nordlys februar til marts.

Alaskas imponerende bjørne skal opleves

Når man ser disse imponerende dyr vandre frit omkring langs kystlinjen i deres naturlige omgivelser, ser dem fange laks i Brooks Falls, spise bær i bjergene eller lege ved den ekstraordinære kulisse på Kodiak Island, er det et evigt minde, et øjeblik hvor man glemmer alt andet og bare lader naturens indtryk sætte sine fodspor i sjælen. Det er rejseoplevelser, når de er allerbedst! 

Vi tilbyder nogle af de absolut bedste "bjørne-safarier" i de fjerneste hjørner af det enorme land. Faktisk er rejsen dertil en oplevelse i sig selv! Katmai National Park med Brooks Falls og Katmai kysten, Kodiak eller Admiralty Islands er alle fantastiske steder, når drømmen om et livsbekræftende bjørneeventyr skal opfyldes. Vores "bjørne-safarier" kan laves som en endagsudflugt eller som ture med en eller flere overnatninger i hytter, men ligesom med naturens luner, er der ingen bjørnegaranti på udflugterne. Dog findes der ingen bedre steder end i Nordamerika, hvis man vil se og fotografere bjørne i deres eget element. 

Brune Grizzly bjørne ses over hele Alaska undtagen på øerne syd for Frederick Sound i det sydøstlige Alaska, øerne vest for Unimark i det Aleutiske bælte og på øerne ved Beringshavet. Betegnelsen "brun bjørn" er et almindeligt term brugt af Alaskas indbyggere for bjørne fundet i kystområderne. Deres levested inkluderer store græsmarker og laksefyldte floder, som giver rigeligt føde. "Grizzly bjørne" er også brune bjørne, men deres levesteder er bjergskråninger, tundraen og skovene inde i landet. De er typisk mindre end kystbjørnene. Ordet "Grizzly" bruges som betegnelse, da deres fødekilde er meget varieret og ikke lige så rigelig som langs kysten. 

Sorte bjørne findes i de fleste skovområder i Alaska undtagen på Seward halvøen, Yokon-Kuskokwim Delta og nord for Brooks Range. Sort er den mest almindelige farve, men både brune- og kanelbrune bjørne ses ofte i det sydlige og centrale Alaska.

Isbjørne og brun bjørne udviklede sig fra en fælles forfader og er stadig tæt relaterede. Isbjørnes hvide farve er et resultat af det fjerntliggende arktiske miljø, og de bor i den nordlige hemisfære næsten altid i tilknytning til ishavet. Som følge af deres afsides levested ses isbjørne kun sjældent af rejsende i Alaska.

Hvad skal man pakke når man skal til Alaska?

En generel regel for Alaska er at have afslappet, behageligt tøj med, som man kan have på i lag. Det første lag skal være noget tyndt og kropsnært (undgå helst bomuld). Det andet lag tilfører varme og skal kunne fjernes, hvis det bliver varmere (oftest fleece eller lignende). Det tredje lag skal sikre dig mod regn og vind om nødvendigt. På krydstogter til f.eks. Prince William Sound og Kenai Fjords Nationalpark anbefaler vi et ekstra lag, som inkluderer et halstørklæde, hat og vanter, da det kan blive køligt på vandet. Komfortable sko eller vandafvisende vandrestøvler er også vigtige. En dagstaske er en rigtig brugbar ting at have med. Andre personlige ting, som vi anbefaler dig at medbringe, er: Lille lommelygte, hårtørrer (de færreste hoteller har nogen), insektspray, kikkert, tilstrækkeligt med medicin, videokamera/fotofilm/ekstra kamerakort og kamera. Det er mest praktisk at pakke dine ting i en rejsesæk eller kuffert med bløde sider, specielt hvis du skal med små fly eller mindre både. Det anbefales kun at medbringe et styk bagage.

Læs mere

Top oplevelser

Alaska

  1. 1

    Kenai Fjords Nationalpark

    Kenai Fjords National Park ligger på den sydøstlige del af Kenai halvøen i det sydlige Alaska og er en af de største isområder i USA.
  2. 2

    Flyv til Polarcirklen

    Flyv fra Fairbanks i et lille fly og kryds Polarcirklen. Du kan se Yukonfloden, Brooks Range, Gate of Arctic National Park og Trans-Alaska Pipeline fra luften.
;

Anbefalet til dig

Vil du til Alaska?

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Send en rejseforespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Kim, Marianne, Mogens, Kasper

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.