Oman

  • Rejsetid

    9-11 timer

  • Bedste årstid

    oktober - marts

  • Tidsforskel

    +2/+3 timer

Rejser til Oman

Sultandømmet Oman er nabo til Dubai, men der er en verden til forskel på de to ørkenstater. Det kan derfor være en god mulighed at kombinere rejsen til Oman med et besøg i Dubai for at opleve, hvor store kontraster kan være.
Modtag et tilbud til Oman Se alle rejser til Oman

Rejser du til Oman eller Dubai, vil du få en anderledes ferie i lande, der mikser tradition med fornyelse, indhyllet i et 1001 nats eksotisk slør. Oman adskiller sig fra Dubai's forkromede højhusfacader og moderne indkøbscentre ved sin traditionelle arkitektur, dramatiske landskaber, uberørte strande og historiske forter. Kombiner en ferie i de to lande og oplev kontrasterne, kobberfarvede ørkener og en gæstfri befolkning.

Oman - et stolt folk med en rig kulturarv

Sultandømmet Oman er nabo til Dubai, men der er en verden til forskel på de to ørkenstater. Derfor er det også en god idé at kombinere en ferie i de to lande for at opleve, hvor store kontraster kan være.

Muscat - Omans hovedstad og kulturelle centrum

Muscat betyder 'ankerplads' og før i tiden var Muscat sidste mulighed for at forsyne sig med vand inden turen gik til Indien. I hovedstaden Muscat er den gamle bydel omkranset af en bymur og bevogtet af to sandfarvede forter fra 1500-tallet. Byen er også rig på historiske bygningsværker, og ved havnefronten står et af sultanens mere farverige paladser, opført i 1972. Efterhånden har Muscat bredt sig langs kysten, og nye bydele som Muttrah, Ruwi og Qurm er opstået. Alle nye huse er hvide eller sandfarvede og bygget i traditionel stil, og ingen skyskrabere rejser sig i Muscat. Vejene er forbløffende rene, og de grønne områder bliver vandet i døgndrift. Hvis du på rejsen besøger 'suqen' (markedet) vil du finde alt, hvad hjertet begærer: Krydderier, kulørte tørklæder, smykker, duftessenser, røgede varer og røgelse, eller en khanjar – en krumdolk – som er mændenes statussymbol. Er du til livet under havoverfladen, er Det indiske Ocean ud for Omans kyst et sandt ferieparadis med farverige fisk og koraller, og Oman Dive Center ved Muscat tilbyder blandt andet PADI-kurser og enkeltdyk med guide.

Indre Oman - rejsen til bjerglandet bag Muscat

Oman - bjerglandsbyOman er mere end hovedstaden Muscat. Besøg på din rejse for eksempel Nizwa, som er det åndelige centrum for Ibadiyah – den tolerante, islamiske retsskole. På byens markedsplads kan du opleve gedehandel og forhandling af vandrettigheder. Ligesom byen er berømt for sit sølvsmedehåndværk. Nizwa var engang hovedstad, hvilket den imponerende arkitektur vidner om. I det indre Oman kan du opleve terrasser, kløfter og storslåede bjerglandskaber. Et tæt netværk af vandkanaler går gennem bjerglandskabet og sørger for at små oaser opstår.

Det sydlige Oman - at rejse til kontrasternes land

Oman - kameler på strandBadebyen Salalah, der betyder ”den lysende” er Omans næststørste by. Den strækker sig langs en endeløs sandstrand med kokos- og bananplantager. I den gamle suq (marked) i Salalah kan du opleve røgelsesharpiksens duft. Dhofar, som er Omans største provins, er berømt for sin kostbare harpiks, som der udvindes røgelse af. Dhofars kvinder er lige så berømte for deres udsøgte duftblandinger af røgelse, myrra, sandeltræ og blomsteressenser. Opskrifterne er hemmelige og går i arv fra mor til datter. Mere end 500 forter og vagttårne ligger spredt i landskabet. Og bliv ikke forundret, hvis du i en af de små oase-, bjerg- eller fiskerlandsbyer ser en stor BMW køre side om side med et tungt lastet æsel på vej til marked.

Omans gamle kultur

Oman - middelalderborgOmans kultur er præget af 5000 års søhandel. Allerede i middelalderen sejlede omanere til Kina, hvor de byttede dadler for porcelæn og silke. Den dyreste luksusvare var røgelse fra Oman. Den dag i dag er røgelse fra Oman eftertragtet og de arkæologiske steder langs røgelsesvejen vidner om fortidens rigdom. Omanernes kontakt med kulturerne i Østafrika, Indien og Østen har præget deres kultur og indflydelsen ses i arkitektur, musik og skikke. Islam sikrer den kulturelle identitet mellem de forskellige befolkningsgrupper i Oman. Omanerne bekender sig til den særlige retning Ibadiyah. Retsskolen er fra år 700 og er demokratisk og præget af stor tolerance og fredsommelighed. Der findes desuden kirker samt et hindutempel i Oman. 

Oplev på din rejse til Omans moderne samfund

Oman er udviklet op gennem 1970’erne, efter at den nuværende sultan Qaboos stødte sin far af tronen og begyndte at dele landets rigdomme med befolkningen. Samfundet er blevet meget mere moderne og harmonisk, men er også, i modsætning til Dubai, blevet et land, der værner om sine traditioner og kulturelle arv. Oman er en ung nation. Halvdelen af befolkningen er under 18 år. Den forventede levetid er de sidste tyve år steget fra 49 år til 71 år i gennemsnit pga. det fremragende sundhedsvæsen som af WHO vurderes til at være verdens mest effektive. Under ledelse af sultan Qaboos har landet bekæmpet stammefejder, analfabetisme og epidemier. I dag er landet et forbillede mht. til uddannelse og sundhed, og den moderne infrastruktur forbinder de afsidesliggende egne. 

Kvinder er en del af samfundet på lige fod med mænd, de er erhvervsaktive og ses bl.a. på regeringsposter. Oman er den eneste golfstat med kvindelige ministre. Sultanatet har haft en forfatning siden 1996. Sultanen er statens overhoved, mens parlamentet består af to kamre: Den konsultative forsamling og statsrådet. Både kvinder og mænd på 21 år har valgret. 

Mød på din rejse Omans storslåede natur

Du kan opleve et alsidigt dyre- og planteliv i Oman bl.a. den arabiske tahr, som er en blanding af ged og stenbuk, de lever på de stejle skråninger af Jebel Aswad (Det sorte bjerg) i Wadi Sarin sydøst for Muscat. Den arabiske oryx-antilope var uddød i den fri natur, da sultan Qaboos i 1974 grundlagde en opdrætningsstation med de sidste eksemplarer, der endnu levede i zoologiske haver i et stort naturfredet område. 

Måske er du heldig at opleve de op mod 100.000 havskildpadder, der hvert år kommer og lægger æg langs strandene Ras al Hadd og Ras al Jinz. Området er fredet og må kun betrædes under opsyn. Om sommeren tiltrækker Dhofars kystregion trækfugle oplev bl.a. flamingoer, skestorke, hejrer, fiskeørne og falke. Måske kan du få et glimt af de sidste fritlevende arabiske leoparder. Endelig er der kamelen, som bruges til avl og væddeløb og nyder høj anseelse blandt Wahibastammen.  

Økonomien i Oman

Olie- og naturgasforekomster danner økonomiens vigtigste støtte foruden fiskeri og landbrug. Den vigtigste nytteplante er dadelpalmen, men der dyrkes dog også bananer, citroner, granatæbler, fodergræs og grøntsager. I syd har man siden antikken høstet den kostbare røgelsesharpiks, og Oman er verdens største røgelsesproducent.

Læs mere

Top oplevelser

Oman

  1. 1

    Byrundtur i Muscat

    Sightseeing i Muscat by. Se The Grand Mosque & Bait Al Zubair Museum.
  2. 2

    Delfiner og snorkling

    Sejl ud og se delfinerne lege i deres rette element, og hop bagefter selv i vandet med en snorkel i det krystalklare vand omkring Bandar Khairan
  3. 3

    Fascinerende forter

    Heldagsudflugt til den gamle by Nizwa med besøg på byens Round Tower fort fra 1700-tallet der strategisk er anlagt på toppen af en bakke med udsigt over den byen.
  4. 4

    Firehjulstrækker gennem ørkenen

    Heldagsudflugt i firehjulstrækker til Wahiba Sands ørkenen. Oplev den røde ørken med de evigt foranderlige mønstre i sandet og sandbakker op til 200 meter høje.
  5. 5

    Gåtur langs wadien

    Turen starter i Muscat hvor dagen starter med en smuk tur ned langs strandvej mod byen Sur som ligger syd for Muscat. Undervejs gøres stop i den lille farverige fiskerby Quriyat.
;

Anbefalet til dig

Vil du til Oman?

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Send en rejseforespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Elsebeth, Kristina

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.