Yogaferie i Island

Yogarejse: 9. - 15. oktober 2017

Yoga lærer os at være til stede i nuet - mindfulness, så vi kan finde vores essens og indre tryghed i en turbulent ydre verden, der dagligt stiller store krav til os. 

Nyd en helende yogaferie i Island, hvor du bliver vejledt gennem yogaøvelserne og yogastillingerne med dit åndedræt som ledetråd. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage på denne yogaferie med yoga og meditation. Gennem rolig og dyb yogatræning vækkes det indre nærvær, så sanser, følelser og tanker bliver en accepteret del af din væren. Både yogatræningen og vandreturene tilpasses, så alle kan deltage.
 
Vi har vores egen sal til yoga, og der vil være yoga to gange dagligt, henholdsvis kl. 07.30 - 9.00 og kl. 17.00 - 18.30. En enkelt dag skal vi på heldagsudflugt, og her vil der efterfølgende være dybdeafspænding/meditation om aftenen. Der er desuden  en yogasession om aftenen på ankomstdagen samt den dag, hvor vi skal til den Blå Lagune på halvdagsudflugt. Det bliver omkring 15 timers yoga, afspænding og meditation. Efter morgenyoga kan du nyde din morgenmad/brunch i Hotel Krìunes spisesal bestående af en lækker buffet med gode islandske råvarer.
 
Din lærer på denne yogaferie er Pia Due, der har undervist i over 40 år og holdt yogaferier på Azorerne, Algarve og Provence i 19 år. Du får således en af de bedste og mest erfarne yoginier i Danmark til din yoga- og meditationsundervisning.

Island er fyldt med oplevelser i særklasse. Her er vandfald, vulkaner og imponerende gejsere, der sender søjler af vand til vejrs. I Den Blå Lagune kan hele teamet få et energiboost efter en dag med yogaøvelser. Oplev landet med de unikke omgivelser.

Deadline for tilmelding: 3. april 2017


Læs mere og tilmeld dig yogarejsen til Island her

Send en grupperejseforespørgsel

Praktisk info

Udfold alle punkter
  • Før du rejser til Island

    Tidszone
    Island er 1 time efter det kontinentale Europa og Danmark og ændrer ikke til sommertid.

    Pas/Visum
    Alle rejsende til Island skal fremvise officielle legitimationspapirer (pas, kørekort eller id-kort fra deres oprindelseslande eller fra det land, hvor de officielt har fast bopæl).

  • Under din rejse på Island

    Drikkepenge
    Både betjening og moms er inkluderet i priserne overalt i Island.

    Mad og drikke
    En meget stor del af den islandske madkultur er baseret på fisk, lam og mejeriprodukter. Der er kun en yderst begrænset brug af urter og krydderier. Landets klima gør, at grønsager og frugt ikke udgør en naturlig del af de traditionelle retter. Det er der dog lavet om på i nyere tider med brugen af drivhuse. ’Porramatur’ er den traditionelle islandske betegnelse for retter, der hovedsageligt består af fisk eller kød skåret i mindre stykker. De serveres med rugbrød, smør og brændevin. Traditionelt spises disse retter i den gamle vintermåned ’porri’ (januar/februar). Søpapegøje bliver anset som værende en lokal delikatesse som ofte serveres stegt.

    Valuta
    Islands møntfod er islandske kroner (ISK) og 1 islandsk krone = 100 aurarer.

    Særlige forhold
    Aldersgrænsen for køb af alkohol og adgang til natklubber er 21 år i Island. Aldersgrænsen for køb af cigaretter er 18 år.