Spanien Mallorca Calo Des Moro Udsigt Over Strand Vand Klipper

Rejser til Spanien

Hvorfor skal man rejse til Spanien?

Spanien er ét af danskernes mest elskede feriemål – og med god grund. På en rejse til Spanien, kun få timers flyvetur væk, venter et solrigt klima og en skøn tilbagelænet livsstil. Her er attraktioner og seværdigheder for enhver smag fra natur til historie og storslået arkitektur.

De spanske øer lokker til en skøn ferie med nogle af Europas smukkeste landskaber og bedste strande. I Middelhavet finder du Mallorca, i syd venter det betagende Andalusien og ud for Afrikas vestkyst ligger De Kanariske Øer med milde behagelige temperaturer, der gør øgruppen til et oplagt rejsemål året rundt.

 

Mallorca          Tenerife          Andalusien 

Se alle vores rejser til Spanien

Udvalgte hoteller i Spanien

Profil Rejser kender Spanien

Spanien er et stort land med enorme regionale forskelle, både når det kommer til natur, kultur og ikke mindst historie. Ét er dog sikkert: Overalt i Spanien finder du smukke landskaber, vidunderlig mad og vin og en gæstfri lokalbefolkning, der med stolthed viser dig deres dejlige land. Spaniens mangfoldighed og store popularitet kan gøre det svært at vælge det helt rigtige sted til din rejse.

Tal med os om dine ønsker til oplevelser og komfort. Vi kender de dejligste strande, de hyggeligste byer og de smukkeste egne af Spanien, og vi ved, hvor der er liv, og hvor der er fred.

Maden i Spanien

De fleste kender spaniernes hang til små, indbydende småretter – tapas. Ost, lufttørret skinke, pølse og friterede lækkerier er klassikere. Nyd også en gazpacho skabt på solmodne tomater, tortilla, paella og måske den spanske klipfisk bacalao. Hver region har sine skønne specialiteter, som du kan udforske, og så skal vi ikke glemme de spanske vine. Rødvinen er ofte kraftig i smagen og serveres gerne køligere, end vi er vant til – det læsker dejligt i varmen. Den spanske sangria er det perfekte alternativ til en kold 'cerveza' på en solrig spansk sommerdag. Fine-dining findes overalt i Spanien, hvor Michelin-stjernen gavmildt er uddelt til mange restauranter. Prøv bl.a. en den spanske restaurant på The Ritz-Carlton Tenerife, eller den 2-stjernede Michelin restaurant Voro på Cap Vermell Grand Hotel på Mallorca.

Spaniens natur

Vi bliver ofte spurgt: "Hvad kan man opleve i Spanien?"

Spaniens natur er overraskende varieret og overvældende smuk. På Middelhavsøerne Mallorca og Ibiza finder du et bjergrigt terræn med billedsmukke og stemningsfulde landsbyer. Her ligger også nogle af det østlige Middelhavs dejligste strande, og Mallorcas hovedby Palma er fuld af charme. Dejlige strande finder du også på De Kanariske Øer, der på grund af deres placering ud for Afrikas kyst er velsignet med mange årlige solskinstimer og et klima, der gør det muligt at nyde strandlivet her det meste af året. Store dele af Andalusiens kyst i syd er nærved uberørt, og op mod 30% af landet er naturbeskyttet. De seneste år indsats for at beskytte regionens unikke natur har medført, at den iberiske los, den spanske stenbuk og lammegribben igen pryder området.

Spanien legende børn på en strand

Spanien - hvornår er det bedst?

Den bedste årstid at rejse til Spanien er i perioden april til oktober.

Vejret i Spanien

Det spanske vejr

Gennemsnits temperatur fra april til oktober

21 °C - 23 °C

Nedbør

1 cm - 2 cm

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.