Romantisk parferie på Veranda Paul & Virginie

Mauritius - Nordkysten

  • Resort til par, der ønsker en romantisk afstikker
  • Ingen børn under 18 år på resortet
  • Få gratis spa-behandling i The Seven Colours Spa eller skøn middag og heldags katamaranudflugt for 2 personer  
  • Nyd det lille fiskerleje, Grand Gaube, i nærheden

Oplev den eksotiske og farverige paradis-ø Mauritius og bo på det charmerende boutique resort, Veranda Paul & Virginie. Det perfekte sted for en romantisk parferie i rolige og naturskønne omgivelser. Kombiner gerne badeferien på Mauritius med et par dage i Dubai.

Tag på badeferie på paradisøen Mauritius og bo på det charmerende og romantiske lille boutique-resort, Veranda Paul & Viginie, som byder gæster over 18 år velkommen.

"Først skabte Gud Mauritius, derefter skabte han himlen som en kopi heraf" - Mark Twain. Så kort og præcist kan Mauritius beskrives! Den eksotiske ø ligger i Det indiske Ocean, og det er her drømmen om paradis går i opfyldelse. De fleste forbinder øen med en utrolig farvepragt, lunt turkisblåt hav og fantastiske strande med kridhvidt sand, der smyger sig om tæerne og blænder øjnene - og sådan er Mauritius! Kald det virkelighedsflugt.

Mauritius er et ferieparadis for både par og familier, men et ophold på det dejlige resort Veranda Paul & Virginie anbefaler vi særligt til par, der ønsker en romantisk afstikker sammen.

Resortet ligger på øens nordøstlige kyst, som er den varmeste del af øen. I perioden maj - oktober er denne del af øen særligt godt beskyttet mod sydøstenvinden.
 
Kombiner Dubai og Mauritius 
Tag på en fantastisk rejse til Dubai og oplev blandt andet kontrasterne med ultramoderne arkitektur side om side med gamle vindtårne, traditionelle arabiske souks (markeder) med krydderier og guld samt prangende shoppingcentre fyldt med designerbutikker.

Læs mere

Rejseoverblik

  • DEC
  • 2017
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV

Mauritius

Nordkysten

7 nætter / 8 dage

fra kr. 11.195

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Rejsemål

Mauritius

Rejser til Mauritius

På rejser til Mauritius vil du opleve en himmelsk smuk natur, der lægger op til guddommelig afslapning, selvforkælelse og eksklusiv badeferie. Det er oplagt at rejse til Mauritius, hvis du søger afslapning ved skønne strande, spa, golf- og gourmet-oplevelser. Derudover er Mauritius et mekka for dybhavsfiskeri og alle former for vandsport. Mauritius tilbyder også bølgende sukkerrørsmarker, blå laguner, frodige skovområder og brusende vandfald. En romantisk og afslappende oase.

Læs mere

Overnatningsmuligheder

Nordkysten - 7 nætter

Veranda Paul & Virginie Hotel & Spa
Se kort

Veranda Paul & Virginie Hotel & Spa

Beliggenhed: Mauritius, Nordkysten

Hvis du lægger vægt på en ferie uden børn, kan vi anbefale Paul & Virginie, som er et voksen hotel (over18 år). Veranda Paul & Virginie er et charmerende og romantisk lille boutique hotel med dejlig personlig atmosfære og et godt valg, hvis du ønsker en ferie i rolige og naturskønne omgivelser. 

Hotellet ligger ved stranden i det lille charmerende fiskerleje Grand Gaube i det nordøstlige hjørne. Grand Baie med butikker og restauranter ligger kun 10 minutters kørsel derfra. Hotellet er navngivet efter den autentiske kærlighedshistorie om parret Paul og Virginie fra øen. 

Veranda Paul & Virginie består af 81 værelser i smukt afstemte naturfarver, der signalerer afslappet elegance. Alle har aircondition, loftsvifte, værdiboks, telefon, tv m/filmkanal, hårtørrer, minibar, kaffe/te-faciliteter og balkon/terrasse. Værelserne ligger i 3-etagers bygninger, og alle værelser har havudsigt, dog kan buske og træer skærme delvist herfor.  

Der er to gode restauranter, hvoraf den ene har en smuk udsigt over havet, to barer, roomservice og to swimmingpools. Desuden tennisbane, leje af cykler, strandvolley, indendørs spil og en del vandsportsaktiviteter, hvoraf flere er gratis. Der er gratis WiFi i fællesområderne samt gratis transport 3 gange om ugen til den livlige by, Grand Baie. 

Under jeres ophold på min. 7 nætter byder vi på en skøn spa-behandling i The Seven Colours Spa. Forkæl evt. jer selv og bo i et dejligt Privilege værelse og få i stedet en heldags katamaranudflugt inkl. frokost og drinks ad libitum (turen afgår fra hotellets egen bådbro) samt en á la carte middag på hotellets restaurant, St. Geran med romantisk beliggenhed over havet. 

Læs mere her

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Charlotte, Elsebeth, Inger, Marianne, Kristina, Kim, Inger

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.

Relaterede rejser