Vietnams højdepunkter

Vietnam - Hanoi, Halong-bugten, Hue, Danang, Hoi An, Ho Chi Minh City

  • Kontrasten mellem Hanoi i nord og Ho Chi Minh City i syd
  • Sejltur og overnatning i den smukke Halongbugt
  • Kongebyen Hué og charmerende Hoi An
  • Sejltur i det frodige Mekong-delta

Rundrejse fra Hanoi i nord til Ho Chi Minh City i syd

Tag på en eventyrlig rejse til Vietnams største højdepunkter fra Hanoi og den evigt smukke Halong Bugt til den hyggelige fiskerlandsby Hoi An, storbyen Ho Chi Minh og Mekong Deltaets vandveje.

Denne klassiske rundrejse til Vietnams højdepunkter starter i Hanoi hvor du stifter bekendtskab med den store folkehelt og landsfader Ho Chi Minh og begiver dig med cykeltaxi ind i Hanois gamle kvarterer udforsker den historiske bydel. Herefter sættes kursen mod Halong Bugtens uforglemmelige natur hvor du skal på et mini-krydstogt. Videre til kejserbyen Hué og den lille hyggelige fiskerby Hoi An, hvor er mulighed for afslapning og en bådtur til en lille lokal keramiklandsby. Rejsen slutter i den sydlige del af landet i den moderne storby Ho Chi Minh City hvor den står på byrundtur samt udflugt og sejltur på den mægtige Mekongflod. Udover de store klassiske seværdigheder, så byder turen også et møde med et venligt, smilende og imødekommende folkefærd.


Dagsprogram

Dag 2-4 Hanoi

Dag 4-5 Halong Bugten

Dag 5-7 Hué

Dag 7-10 Hoi An

Dag 10-13 Ho Chi Minh City

Dag 13 Hjemrejse

Dag 14 Danmark

M, F, A = Morgenmad, frokost, aftensmad

OBS! Mere beskrivende dag-til-dag-program kan findes længere nede på siden

Læs mere

Rejseoverblik

  • DEC
  • 2017
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV

Vietnam

Hanoi, Halong-bugten, Hue, Danang, Hoi An, Ho Chi Minh City

12 nætter / 14 dage

fra kr. 0

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Rejsemål

Hanoi Hue

Rejser til Hanoi

Vietnams hovedstad Hanoi er en charmende by med brede boulevarder og skønne akacie træer. Byens grønne parker og søer, udgør et dejligt åndehul fra bytrafikken.
Læs mere
Hanoi Hue Hoi An

Rejser til Hue

Den gamle kejserby, der var hovedstad fra 1802-1945, ligger ved Parfumefloden som deler Hue i to. På den ene side ligger Kongebyen, og på den anden side ligger den nyere, franske bydel.
Læs mere
Hue Hoi An Ho Chi Minh City

Rejser til Hoi An

Hoi An er et charmende lille fiskerleje med nogle af de ældste og bedst bevarede huse i Vietnam. Havnen var, indtil den sandede til, en vigtig havneby, hvor kinesiske, japanske og portugisiske søfarende og købmænd rejste til. De mange tilrejsende har sat deres præg på byen, som særligt kan ses på arkitekturen. Den gamle bydel er på listen over UNESCOs verdens kulturarv.
Læs mere
Hoi An Ho Chi Minh City

Rejser til Ho Chi Minh City

I forhold til andre steder i Vietnam ses de største kontraster i Ho Chi Minh City. En blanding af nyt og gammelt og stort og småt. Smukke butikker kontra hektiske markeder, moderne skyskrabere og små lokale huse står side om side. Ét er dog sikkert - livet leves på gaden, der summer af liv. Det er her at du får de største oplevelser.

Læs mere

Dagsprogram

Dag 1
København - Hanoi
Dag 2 - 4
Hanoi
Dag 4 - 5
Halong Bugten
Dag 5 - 7
Hué
Dag 7
Hoi An
Dag 8 - 10
Hoi An
Dag 10
Ho Chi Minh City
Dag 11 - 13
Ho Chi Minh City
Dag 13 - 14
Ho Chi Minh City - København

Dag 1

København - Hanoi

Afrejse fra Danmark med kurs mod Hanoi i det nordlige Vietnam. Mellemlanding og flyskifte undervejs.

M, F, A = Morgenmad, frokost, aftensmad

Læs mere

Dag 2 - 4

Hanoi

Dag 2 Ankomst til Vietnam og transport til hotellet

Ankomst til Vietnam. I lufthavnen møder du en lokal repræsentant, der sørger for transport og indkvartering på hotellet. Hvis værelset er klar er der check in, men ellers er der mulighed for at tage på en tur rundt i byens gamle kvarter med cykeltaxi eller til fods. De lokale kalder kvarteret Pho Puong, ”De 36 Gader”. Her er der små butikker, hyggelige huse, og gaderne har stadig de gamle, oprindelige navne fra dengang, en gade var opkaldt efter, hvad der blev forhandlet i den. Fx skogade, stenhuggergade, smedegade, falsknerigade, tandhjulgade, silkegade osv. osv. 

Herefter er resten af dagen på egen hånd.

Dag 3 Byrundtur og tur med cykeltaxi (M, F)

Efter en god nats søvn og morgenmad tages der for alvor hul på den spændende rundrejse ned gennem Vietnam, og hvad vil være mere naturligt end at starte ved den tidligere præsident Onkel Ho’s, som han også kaldes, eller Ho Chi Minh’s Mausoleum. Ikke langt herfra ligger det tidligere franske guvernørpalads og den fredfyldte have med Ho Chi Minhs beskedne pælehus, hvor han boede ind til sin død i 1969. Det er også her ”En-søjle- pagoden” ligger – en af byens mest berømte pagoder.


Næste stop er ved det fredfyldte Litteratur Tempel der blev opført i år 1070 til ære for den kinesiske filosof Konfutse.

Efter frokost kan du sætte dig til rette i en cykeltaxi og nyde turen rundt om Hoan Kiem søen midt i Hanoi. Turen inkluderer også et besøg i det lille tempel i søen. Slut evt. turen ved en nærliggende café og nyd en kop kaffe eller te (ikke inkl.).

Om aftenen er der mulighed for at komme i ”teater” (ikke inkl.). Nordvietnam og området omkring Halong Bugten menes at være ”fødested” for det unikke vanddukketeater, som kun kan opleves i Hanoi og i denne del af Vietnam. Handlingen er oftest et drama af kærlighedshistorier, gamle myter og fortællinger.

Læs mere

Dag 4 - 5

Halong Bugten

Sejltur blandt Halong Bugtens smukke kalkstensbjerge (M, F, A)

Efter morgenmad på hotellet kører du gennem byens morgentrafik til Halong Bugten. Køreturen tager lidt over tre timer og bringer dig gennem området omkring den Røde Flod der, pga. sine mange rismarker, er kendt for at været det ene af Vietnams to ris kamre. Det andet ligger i Mekong Deltaet.

Ved ankomst til Halong Bugten går du ombord i en traditionel vietnamesisk junke som skal være dit hjem det næste døgns tid. I fantastiske omgivelser sejlers der ud mod nye eventyr blandt bugtens mere end 3000 kalkstensbjerge, grotter og huler, som danner kulisse for sejlturen. Undervejs bliver du forkælet af besætningen og nyder den fantastiske udsigt samt måltider tilberedt med alt godt fra havet. Der gøres ophold på nogle af de små øer hvor der bliver mulighed får at udforske de underjordiske grotter. Den billedskønne bugt blev i 1994 erklære bevaringsværdig af UNESCO.

Læs mere

Dag 5 - 7

Hué

Dag 5 Brunch på skibet og fly til det centrale Vietnam (M)

Du vågner til lyden af bølgernes sagte klukken mod skibets skrog, og inden der lettes anker er der mulighed for at få en forfriskende dukkert i det smaragdgrønne vand. Igen i dag sejles der rundt bland de smukke kalkstensformationer, og mens du spiser brunch sættes kursen mod land. Når du igen har fast grund under fødderne sættes kursen mod lufthavnen i Hanoi. Herfra flyves der først på aftenen til Hué i det centrale Vietnam ca. 700 kilometer syd for Hanoi.

Der er ankomst til 
hotellet i Hué sent på aftenen.

Dag 6 Byrundtur i den gamle kejserby (M, F)

Hué, den gamle kejserby, der var hovedstad fra 1802-1945, ligger ved Parfumefloden som deler byen i to. På den ene side ligger Kongebyen, og på den anden side ligger den nyere, franske bydel. Tre broer forbinder de to bydele i Hué, som er på listen over UNESCOs verdens kulturarv. Krigene har sat sine spor på byen, men du kan endnu oplevende imponerende bygningsværker.

Dagens udflugtsprogram starter med en tur til kejserpaladset, der også er kendt som ”Den Forbudte Lilla By”. Engang var det et pragtfuldt kejserpalads, der kunne måle sig med Den Forbudte By i Beijing. I dag er det kun få af bygningerne, der er stadig er intakte.

Efter frokost står den på en sejltur på Duftenes flod, hvor du bl.a. skal se den 21 meter høje Thien Mu-pagode. Det var her munken Thich Quang Duc satte ild til sig selv i 1963 og døde i protest mod præsident Diems politik.

Turen fortsætter til Kejser Tu Ducs gravmæle der er kejserligt omgivet at fyrretræslunde. Tu Duc regerede fra 1847 til 1883 – det længste tidsrum for en Nguyen-hersker.

Sidst på eftermiddagen er du tilbage på hotellet, hvor der vil være tid til oplevelser på egen hånd. Besøg fx Dong Ba markedet, der er kendt for at have de smukkeste kegleformede hatte i hele landet.
Læs mere

Dag 7

Hoi An

Transport til Hoi An via Danang og spadseretur i Hoi An (M, F)

Efter morgenmad på hotellet sættes kursen mod den charmerende fiskerlandsby Hoi An. Turen går gennem et bjergrigt område og Hai Van passet ”Skyernes Pas” der tidligere har fungeret som det foretrukne bjergpas på den nord-sydgående hovedvej i Vietnam. Turen går ligeledes gennem Danang, Vietnams fjerde største by, som inkluderer et besøg på Cham Museet som har verdens fineste samling af Champa skulpturer, hvoraf nogle er dateret helt tilbage til det 7. århundrede.

Cham-folket som stammer fra Indien styrede det centrale Vietnam i perioden fra det 3.-15. århundrede. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til det lille charmerende fiskerleje Hoi An. Hoi An er en historisk perle med nogle af landets ældste og bedst bevarede huse. Byen var i det 16. til 18. århundrede et vigtigt handelscentrum i Sydøstasien hvor kinesiske, japanske og portugisiske søfarende og købmænd rejste til. Købmænd fra forskellige kulturer slog sig ned og byggede huse, og det resulterede i en unik arkitektonisk stil med vietnamesisk, kinesisk og japansk indflydelse.

Efter frokost i Hoi An byder eftermiddagen på en skøn spadseretur rundt i den gamle bydel som er på listen over UNESCOs verdens kulturarv. Bydelen er bilfri og har stadig sin oprindelige og charmerende karakter med de smalle gader, gamle huse, templer og træbroer hvor man i ro og mag kan slentre rundt og iagttage de smukke huse, som er dekoreret med paneler, der er indgraveret med kinesiske tegn og med udskårne ornamenter. Du besøger bl.a. det lokale marked, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord, samt den gamle købmandsgård, Tan Ky, som har bevaret det gamle træskelet og de udskårne døre og vinduer, trods flere ombygninger. Derudover kommer du forbi det kinesiske forsamlingshus og den 400 år gamle japanske bro, som blev bygget for at dele byen i henholdsvis en japansk og en kinesisk del, tilbage i 1593. Turen byder også på et møde med lokalbefolkningen og nogle af de lokale fiskere.

Læs mere

Dag 8 - 10

Hoi An

Eventyr og oplevelser på egen hånd (M)

De næste par dage er til eventyr på egen hånd. Det er nemt at finde rundt i byen, hvor du kan gå på opdagelse i de spændende butikker, som sælger alt mellem himmel og jord, eller nyde en kop te i en af de hyggelige caféer. I bybilledet finder du også kunstgallerier, templer, pagoder, små restauranter og skræddere, som hurtigt kan forsyne dig med et nyt sæt tøj til meget favorable priser (ønsker man at få syet tøj vil det være en god idé at besøge en skrædder dagen i forvejen). Du kan også leje cykel og tage en tur ud til Cua Dai og den smukke hvide sandstrand, som ligger 5 km fra byen.

Du kan selvfølgelig også sejle derud med en af bådene fra 
byen. Ønsker du flere oplevelser er der også mulighed for at tage med på en lille ekstra udflugt – en bådtur til et par traditionelle landsbyer i området omkring Hoi An. Besøg fx keramik landsbyen Thanh Ha og landsbyen Kim Bong, der er kendt for at fremstille flotte træskærerarbejder. UNESCO finansierer et træskærerværksted i byen, der uddanner de unge generationer i det traditionelle håndværk, som ellers ville uddø.

Eller måske en tur til My Son, den kejserlige by fra Champ-dynastierne (4. - 12. århundrede) kan 
friste. My Son helligdommen er et stort kompleks af religiøse ruiner, der omfatter de arkitektoniske rester af mere end 70 templer og er blevet erklæret for et UNESCO World Heritage Site.

Læs mere

Dag 10

Ho Chi Minh City

Flytransport til Ho Chi Minh City og transport til hotellet (M)

Efter en tidlig morgenmad kører du til Danang og flyver til storbyen Saigon – eller Ho Chi Minh City som den hedder i dag. Saigon var hovedstad i Sydvietnam fra 1954 til 1975, hvor landet blev genforenet med Nordvietnam. Byen blev efter nordvietnamesernes sejr hovedstad for den provisoriske republik Syd-Vietnam, som styrede den sydlige del af landet, indtil nord og syd blev forenet den 2. juli 1976. Hanoi blev da hovedstad for hele landet. Byens navn blev straks ændret til Ho Chi Minh-byen til minde om Ho Chi Minh som kommunisterne anser som den socialistiske republiks landsfader. En af bydelene, Distrikt 1, hedder fortsat Saigon. I daglig tale bruger de fleste vietnamesere fortsat det gamle navn, og blandt modstandere af det kommunistiske regime holder man specielt hårdt på dette. HCMC som den forkortes er Vietnams største by og centrum for landets forretnings- og forlystelsesliv.

Efter check in på hotellet er resten af dagen på egen hånd.

Læs mere

Dag 11 - 13

Ho Chi Minh City

Dag 11 Udflugt til Cu Chi tunnellerne og byrundtur (M, F)

Dagens udflugtsprogram starter med en tur til de berømte Cu Chi tunneller, som var medvirkende til at Vietnam besejrede de amerikanske tropper. Under Vietnam krigen gravede Viet Cong soldaterne de ca. 250 km lange tunneler. Der levede ca. 16.000 mennesker i tunnelerne og man mener, at ca. 3/4 af dem døde. I dag er kun nogle få hundrede meter af tunnelerne åbne, og de er både gjort højere og bredere af hensyn til de mange turister. Det er stadig en stor oplevelse at besøge de historiske tunneller. Udflugten starter om morgenen med forventet ankomst tilbage til HCMC lige efter frokost.


Efter frokost kører du gennem byens gader forbi operahuset, rådhuset, Notre Dame katedralen og det gamle posthus – alle er overdådige bygninger opført under den franske kolonitid. Derefter besøges det tidligere præsidentpalads for den gamle republik Sydvietnam. I dag er det et museum og hedder ”Genforeningspaladset”. Det var her nordvietnameserne, den 30. april 1975, kørte gennem gitterporten, for sidenhen at afsætte Sydvietnams præsident. Sidst på eftermiddagen er du tilbage på hotellet i Ho Chi Minh City og aftenen er til egne oplevelser. Tax fx på et dinner cruise på Saigon River eller oplev aftenen som de lokale gør, med en Vespa udflugt.

Dag 12 Heldagsudflugt til Mekong Deltaet (M, F)

En Vietnam rejse som også går til den sydlige del af landet bør også inkludere en tur til Mekong Deltaet med den 4.000 km lange Mekong flod, som udspringer i det tibetanske højland. Det vietnamesiske navn for Mekong er "Cuu Long" hvilket betyder "De 9 drager". Navnet hentyder til Deltaets hovedfloder, som deler sig i ni arme og hele området, der gennemskæres af utallige kanaler og små floder.

Så i dag forlader du storbyen til fordel for det idylliske Mekong Delta hvor du skal udforske deltaet og bevæger os væk fra hovedfærdselsårerne til de mindre kanaler og bifloder. Mekong Deltaet regnes for at være et af Vietnams mest frugtbare områder og omtales som Vietnams spisekammer. De gunstige jordforhold gør det muligt at høste ris 2-3 gange årligt og de steder, hvor der ikke er rismarker, dyrkes der uanede mængder af tropiske frugter og grøntsager, som siden sælges på de flydende markeder.

Fra Ho Chi Minh City køres til Cai Be hvorfra sejlturen på Mekong floden starter. Første stop er veddet flydende marked i Cai Be, hvor de lokale producerer ris, majs og andre søde sager. Om eftermiddagen fortsætter sejlturen på de smalle kanaler med udsigt til frugtplantager og målet er Vinh Long på den anden side af Mekong floden.

Omkring aftenstid er du tilbage på hotellet i Ho Chi Minh City.



Læs mere

Dag 13 - 14

Ho Chi Minh City - København

Dag 13 Hjemrejse eller forlængelse af rejsen (M)

Afhængig af hjemrejsetidspunkt er resten af dagen fri ind til du bliver kørt i lufthavnen for hjemrejse. Der er også mulighed for at forlænge eventyret med nogle dage på stranden i fx Phan Thiet, Nha Trang, på tropeøen Phu Quoc eller i Thailand.

Dag 14 København

Ankomst til Danmark

Læs mere

Praktisk info

Udfold alle punkter
  • Før du rejser til Vietnam

    Tidszone
    Tidsforskellen mellem Danmark og Vietnam er +6 timer. Ved dansk sommertid +5 timer.

    Vaccinationer
    Der kræves ingen obligatoriske vaccinationer ved indrejse til Vietnam, men visse anbefales. 
    Forhør dig hos din egen læge eller hos Rejseklinikken.

    Rejseklinikken.dk

    Pas/Visum
    Der kræves ikke visum for danske statsborgere ved ophold under 15 dage. Passet skal være gyldigt mindst 3 måneder fra indrejsedato og en gyldig returbillet for udrejse senest 15 dage fra indrejsedatoen skal kunne fremvises. For ophold på mere end 15 dage skal der søges visum. Du kan på udenrigsministeriets hjemmeside læse om de aktuelle visumregler for Vietnam.

    Særlige forhold
    Der er 220 V. Enkelte steder er der 110 V. Medbring en adapter.

  • Under din rejse i Vietnam

    Drikkepenge
    Det er almindeligt at give drikkepenge i Vietnam. Der gives generelt drikkepenge på restauranter, hoteller, lokalguider og chauffører. Et passende beløb på ca. 10% af restaurantregningen og et par dollar til guiden efter en sightseeingtur. Visse restauranter har dog allerede drikkepenge inkluderet i prisen.

    Valuta
    Vietnams møntfod er vietnamesiske dong (VND). Du kan se den akutelle kurs her. Valutaomregner

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Natascha, Peter, Lars, Inger, Mark

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.