Bountyøen Phu Quoc og sprudlende Ho Chi Minh City

Vietnam - Phu Quoc, Ho Chi Minh City

  • Ho Chi Minh City med dens summende liv, markeder og parker
  • Phu Quoc, bountyøen med de 99 bjerge i Sydvietnam 
  • Smukke strande, tropisk skov og brusende vandfald
  • Dykning, snorkling og kajaksejlads langs bugterne

Den sydvietnamesiske bounty-ø, Phu Quoc, er perfekt til bade- og daseferie. Her er smukke strande, tropisk skov og smukke vandfald, og så er Phu Quoc kendt som øen med de 99 bjerge. Inden de ni dage på Phu Quoc bor du tre dage i den sprudlende Ho Chi Minh City med dens summende liv, markeder og parker.

På denne rejse til Vietnam oplever du både sprudlende Ho Chi Minh City og den skønne, tropiske ø, Phu Quoc, som ligger sydvest for Ho Chi Minh.

Du begynder rejsen med tre dage i en af verdens spændende metropoler, Ho Chi Minh City. Den spændende storby er en blanding af nyt og gammelt og stort og småt. Smukke butikker kontra hektiske markeder, moderne skyskrabere og små lokale huse står side om side. Ét er dog sikkert - livet leves på gaden, der summer af liv. Her får du mange indtryk på markeder, i parkerne eller for eksempel på en Vespa-scooter rundt i byen.

Efter tre nætter i storbyen, flyver du videre til Phu Quoc. Øen består af tæt, tropisk jungle og er et fantastisk paradis med skønne strande og masser af lokale spisemuligheder. På vandet kan du udfordre dig selv med god dykning eller snorkling, og du kan sejle kajak langs bugterne, tage på vandreture ellerbare dase på stranden i det lidt over en uge lange ophold på Phu Quoc. Du bestemmer selv tempoet!

Hjemrejsen går via Ho Chi Minh City og videre mod Danmark.
Læs mere

Rejseoverblik

  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2018
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL

Vietnam

Phu Quoc, Ho Chi Minh City

13 nætter / 15 dage

fra kr. 11.040

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Rejsemål

Phu Quoc Ho Chi Minh City

Rejser til Phu Quoc

Phu Quoc er den største ø i Vietnam, men er endnu et forholdsvist ukendt feriemål. Den er dog så småt ved at blive populær - ikke mindst på grund af øens utallige, kridhvide strande, seværdigheder der pirrer sanserne og udflugtsmuligheder i smuk og utæmmet natur.
Læs mere
Phu Quoc Ho Chi Minh City

Rejser til Ho Chi Minh City

I forhold til andre steder i Vietnam ses de største kontraster i Ho Chi Minh City. En blanding af nyt og gammelt og stort og småt. Smukke butikker kontra hektiske markeder, moderne skyskrabere og små lokale huse står side om side. Ét er dog sikkert - livet leves på gaden, der summer af liv. Det er her at du får de største oplevelser.

Læs mere

Overnatningsmuligheder

Ho Chi Minh City - 3 nætter

Sanouva Saigon Hotel Hotel Majestic
Billigste hotelmulighed
Se kort

Sanouva Saigon Hotel

Beliggenhed: Vietnam, Ho Chi Minh City

Sanouva Saigon Hotel ligger i Saigons distrikt 1, tæt ved det berømte Ben Thanh marked og det ligeledes berømte vanddukketeater Golden Dragon Water Puppet Theatre. Du bor, med andre ord, meget centralt i byen i et område med forretninger og forskellige typer af spisesteder.

Hotellet har en restaurant hvor også den store morgenmadsbuffet serveres. Derudover findes her et fitnesscenter.

De 53 værelser er lyst indrettet med alle moderne faciliteter som fx aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon og safetyboks. Hotellet tilbyder fem forskellige værelseskategorier.

 
Læs mere her
Sanouva Saigon Hotel Hotel Majestic Caravelle Saigon
Se kort

Hotel Majestic

Beliggenhed: Vietnam, Ho Chi Minh City

Majestic Hotel slog første gang dørene op i 1925. Gennem årene har hotellet gennemgået flere forandringer og moderniseringer med respekt for bygningens historie og den franske kolonistil fra en svunden tid. Hotellet er centralt beliggende ved Saigon River med masser af butikker, restauranter og barer lige uden før døren, og i gåafstand til bl.a. Notre Dame Katedralen og Uafhængigheds Paladset.

Majestic Hotel byder på en hyggelig restaurant, café og tagterrasse med bar og flot udsigt ud over byen og floden. Her findes ligeledes et hyggeligt poolområde med liggestole og parasoller, spaområde, fitnesscenter og et Casino.

De store værelser og suiter er, som resten af hotellet, indrettet i elegant fransk kolonistil med et strejf af østens mystik og moderne faciliteter. Alle værelser indeholder bl.a. aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon og safetyboks. Mulighed for værelser med balkon med udsigt over poolområdet, byen eller floden. Hotellet tilbyder syv forskellige værelseskategorier.

 
Læs mere her
Hotel Majestic Caravelle Saigon
Se kort

Caravelle Saigon

Beliggenhed: Vietnam, Ho Chi Minh City

Et historisk hotel med en central beliggenheden tæt på Lam Son-pladsen.

Hotellet blev efter en større renovering genåbnet i 1998 med en ny skyskraber som tilbygning, men har stadig beholdt den gamle bygning, som især er kendt for ”Saigon Saigon” baren på 10. etage. 

Hotellet har flere gode restauranter, lounge, swimmingpool på 7. etage og et lækkert spa. Værelserne er smagfuldt indrettet alle med tv, internetadgang, telefon, aircondition, værdiboks, kaffe/te-faciliteter.

Læs mere her

Phu Quoc - 10 nætter

Long Beach Resort La Veranda Resort
Billigste hotelmulighed
Se kort

Long Beach Resort

Beliggenhed: Vietnam, Phu Quoc

Long Beach Resort ligger direkte ned til den hvide sandstrand, kun adskilt af en lille gangbro. Resort er opført som en traditionel vietnamesisk landsby omgivet af et tropisk junglelandskab med eksotiske blomster, små damme og vandhuller samt kokospalmer.

Hotellets poolområde med børnepool ligger med udsigt over stranden og havet. Der findes liggestole og parasoller ved poolområdet og på stranden. I restauranten kan der indtages mad fra fusionskøkkent og resortets hjemmebrygget øl. Derudover findes her en bar og trænger du til at få skuldrene helt ned, så forkæl dig selv med en luksuriøs og velgørende massage i Long Beach Spa.

Personalet er gerne behjælpelig med at arrangere sightseeing til fx fiskerlandsbyer eller en af de mange peberplantager, der findes på øen.

De 118 værelser ligger fordelt i ”landsbyen” og er hyggeligt indrettet. Superior værelserne er holdt i moderne lyse farver mens de øvrige værelser er indrette i stil med de gamle UNESCO bevarede huse i Hoi An med trægulve, -lofter og –møbler. Alle værelser indeholder fx aircondition, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks og balkon. Hotellet tilbyder fire forskellige værelseskategorier.


Læs mere her
Long Beach Resort La Veranda Resort Chen Sea Resort & Spa
Se kort

La Veranda Resort

Beliggenhed: Vietnam, Phu Quoc

La Veranda Resort er et smukt resort opført i en elegant og smagfuld fransk kolonistil. Hotellet ligger i en flot tropisk have direkte ned til en fin hvid privat sandstrand på Phu Quocs vestkyst. La Verands Resort er et ideelt ferieparadis for hele familien, som ønsker afslapning og forkælelse i smukke omgivelser.

Her er et skønt poolområde med swimmingpool og børnepool som ligger med udsigt til stranden og havet. Der findes liggestole og parasoller ved poolområdet og på stranden. Derudover er her to restauranter, bar, et spaområde og der tilbydes kokkeskole, forskellige vandsportsaktiviteter som fx kajak og snorkelture. Ligeledes er der mulighed for at spille bordtennis, beachvolley og badminton eller at låne en cykel. 

La Veranda Resort har 70 elegant indrettede værelser og suiter. Alle med gratis Wi-Fi, aircondition, loftvifte, minibar, kaffe-/te faciliteter, iPod docking station, satellit-tv, telefon, safetyboks, samt terrasse eller balkon med udsigt til haven eller havet. Hotellet tilbyder otte forskellige værelseskategorier.


Læs mere her
La Veranda Resort Chen Sea Resort & Spa
Se kort

Chen Sea Resort & Spa

Beliggenhed: Vietnam, Phu Quoc

Med en placering i en rolig bugt med privat strand og panoramaudsigt over den Thailandske Golf, en betagende arkitektur og omfattende spa-behandlinger, går velbehag og smukke omgivelser hos Chen Sea Resort op i en højere enhed. Ideelt for familien eller til et romantisk ophold for livsnydere, der holder af wellness, vandsportsaktiviteter og smagfuld komfort. 

Resortet har et stort poolområde med swimmingpool, børnepool og jacuzzi, som ligger med udsigt til stranden og havet. Der findes liggestole og parasoller ved poolområdet og på stranden. Derudover er her restaurant, bar, et spaområde og der tilbydes kokkeskole, forskellige vandsportsaktiviteter som fx kajak, små sejlbåde og snorkelture. Ligeledes er der mulighed for at spille tennis og beachvolley eller at låne en cykel. Alle sportsaktiviteter er gratis mens der er et ekstra gebyr for at deltage i kokkeskolen.

Chen Seas 36 villaer er alle smagfuldt indrette og holdt i vietnamesisk stil med alle moderne faciliteter. Alle værelser indeholder fx aircondition, loftvifte, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks, samt terrasse Hotellet tilbyder fire forskellige værelseskategorier.


Læs mere her

Praktisk info

Udfold alle punkter
  • Før du rejser til Vietnam

    Tidszone
    Tidsforskellen mellem Danmark og Vietnam er +6 timer. Ved dansk sommertid +5 timer.

    Vaccinationer
    Der kræves ingen obligatoriske vaccinationer ved indrejse til Vietnam, men visse anbefales. 
    Forhør dig hos din egen læge eller hos Rejseklinikken.

    Rejseklinikken.dk

    Pas/Visum
    Der kræves ikke visum for danske statsborgere ved ophold under 15 dage. Passet skal være gyldigt mindst 3 måneder fra indrejsedato og en gyldig returbillet for udrejse senest 15 dage fra indrejsedatoen skal kunne fremvises. For ophold på mere end 15 dage skal der søges visum. Du kan på udenrigsministeriets hjemmeside læse om de aktuelle visumregler for Vietnam.

    Særlige forhold
    Der er 220 V. Enkelte steder er der 110 V. Medbring en adapter.

  • Under din rejse i Vietnam

    Drikkepenge
    Det er almindeligt at give drikkepenge i Vietnam. Der gives generelt drikkepenge på restauranter, hoteller, lokalguider og chauffører. Et passende beløb på ca. 10% af restaurantregningen og et par dollar til guiden efter en sightseeingtur. Visse restauranter har dog allerede drikkepenge inkluderet i prisen.

    Valuta
    Vietnams møntfod er vietnamesiske dong (VND). Du kan se den akutelle kurs her. Valutaomregner

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Peter, Natascha, Lars, Mark

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.

Relaterede rejser