Ø-hop Krabi, Koh Lanta og Koh Mook

Thailand - Krabi, Koh Lanta, Koh Mook

  • Krabis smukke skærgård med grønne kalkstensøer
  • Tropeøen Koh Lanta, hvor tiden nærmest synes at stå stille
  • Den uspolerede ø, Koh Mook med smukke strande og krystalklart vand
  • Sejlture i de Sydvestthailands smukke skærgårde

Tre smukke øer i Thailand på én rejse. Først fem nætter på Krabi med den smukke skærgård med grønne kalkstensøer, dernæst fire nætter på Koh Lanta, en charmerende tropeø, hvor tiden nærmest synes at stå stille, og til sidst fire nætter på den uspolerede ø, Koh Mook, med en smuk lagune omkranset af bjerge.

Med sine mange tropeøer er Thailand det perfekte rejsemål for ø-hop-ferie. I den sydvestlige del af landet ligger de tre øer, Krabi, Koh Lanta og Koh Mook, som hver især danner rammen om nogle skønne feriedage.

Efter ankomst med fly til Krabi er der transport til dit hotel og herefter seks dage til at slappe af ved de mange strande og udforske den frodige ø. Krabi kaldes med rette den smukkeste af de sydthailandske provinser. Kyststrækningen er præget af fiskerlejernes pælehuse og bådemoler, og landskabet er prydet med vidtstrakte ananasmarker, slanke gummitræer og buttede oliepalmer, der brydes af tårnhøje klipper. Strandene på Krabi er et paradis for både soldyrkere og vandhunde, og de lodrette klippevægge en ægte cliffhangerudfordring for klatrere.

Fra Krabi går turen videre med båd til Koh Lanta. Her er der fire nætters ophold på øen, hvor du endnu kan opleve lokalbefolkningens enkle hverdagsliv og den uspolerede natur. Mod nordvest finder du lange, brede og børnevenlige strande med finkornet sand. Længst mod syd skifter kysten karakter og præges af små, indbydende strande, der lyser op mellem rå klippepartier. Tag også en udflugt til den gamle by, hvor du kan fornemme den kinesiske indflydelse, og nyd de smukke udsigtsposter på din vej.    

Rejsen afrundes med fire nætter på Koh Mook, der er en af skærgårdens smukkeste øer med et grønklædt kuperet indre omgivet af hvide strande og krystalklart vand. Du kan snorkle direkte fra stranden eller sejle med en longtailbåd ud til de små naboøer. Særlig for Koh Mook er The Emerald Cave, også kaldet Morkot Cave, en lille lagune helt omkranset af bjerge. Turen dertil går gennem en 80 meter vandtunnel skabt af kalksten og eroderet gennem tusindvis af år. Al transport på øens grusveje foregår til fods eller på knallert.

Læs mere

Rejseoverblik

  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2018
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL

Thailand

Krabi, Koh Lanta, Koh Mook

13 nætter / 15 dage

fra kr. 9.380

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Rejsemål

Krabi Koh Lanta

Rejser til Krabi

Er du på ferie i Thailand er en rejse til Krabi oplagt. Tropeparadiset er især kendt for sin smukke skærgård af små, grønne kalkstensøer, der dramatisk hæver sig i det turkisblå hav. På øerne omkring Krabi finder du dejlige sandsstrande i alle størrelser, skov, og stejle klippesider.

Læs mere
Krabi Koh Lanta Koh Mook

Rejser til Koh Lanta

Koh Lanta er en charmerende tropeø, hvor tiden nærmest synes at stå stille.
Læs mere
Koh Lanta Koh Mook

Rejser til Koh Mook

Rejs til den smukke og uspolerede skærgårdsø Koh Mook med en lagune omkranset af bjerge.

Læs mere

Overnatningsmuligheder

Krabi - 5 nætter

Krabi Cha-Da Resort Krabi Thai Village Resort
Billigste hotelmulighed
Se kort

Krabi Cha-Da Resort

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Krabi Cha-Da ligger i et kuperet område med skøn udsigt til Krabis karakteristiske limstensklipper og glimtvis til Ao Nang-bugten. Fra hotellet er der omkring 10 minutters gang til selve Ao Nang-stranden med et bredt udvalg af restauranter, barer og butikker. Stilen på resortet er en charmerende blanding af thailandsk og kinesisk.

De 82 værelser er store og indrettet med mørke trægulve, varme farver, alle nødvendige faciliteter samt balkon/terrasse. Nogle værelser har direkte adgang til poolen. Hotellet tilbyder restaurant, bar på tagetagen med pragtfuld udsigt over Ao Nang-bugten, dejligt poolområde med swimmingpool og poolbar, spa, fitnesscenter og gratis WiFi overalt på hotellet.

Krabi Cha-Da har egen Beach Club ved en lokal uberørt strand (se billede ovenfor), og der er gratis adgang og transport dertil et par gange om dagen.

Læs mere her
Krabi Cha-Da Resort Krabi Thai Village Resort Aonang Villa Resort
Se kort

Krabi Thai Village Resort

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Krabi Thai Village består af to- og treetages bygninger beliggende i naturskønne, frodige og rolige omgivelser ca. 750 meter fra Ao Nang-stranden. De 120 værelser er rummelige og indrettet i klassisk thailandsk stil og har aircondition, loftvifte, tv, telefon, elkedel, hårtørrer, værdiboks, minibar og balkon.

Hotellet har restauranter, barer, roomservice, fitnesscenter, massage, butik og gratis WiFi overalt på hotellet. Hotellets poolområde med tre swimmingpools forbundne af små vandfald er opdelt i en stillezone for voksne og en familiezone med pool og vandrutsjebane. Krabi Thai Village har også egen Beach Club ved dejlig rolig strand, og der er gratis adgang og transport dertil et par gange om dagen.


Bemærk at hotellet er lukket for renovering i perioden maj-august 2017 og åbner herefter i moderne, enkel thai-stil. 

Læs mere her
Krabi Thai Village Resort Aonang Villa Resort
Se kort

Aonang Villa Resort

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Et turistklassehotel med en behagelig, afslappet stemning og central beliggenhed – et meget populært valg og rigtigt godt til prisen. Kun en mindre vej skiller hotellet fra Ao Nang-stranden, og bag hotellet rejser de karakteristiske kalkstensklipper sig lodret.

De 158 lyse værelser ligger i treetages bygninger og har aircondition, tv, radio, telefon, minibar, værdiboks, hårtørrer og terrasse/balkon. Hotellet har to restauranter, barer, massage, skrædder, butik samt to store swimmingpool – den ene med poolbar.

Få hundrede meter fra hotellet ligger det område, hvorfra longtailbådene sejler turister på dagsudflugter til de mange smukke øer i skærgården samt Hong Islands. Støj fra longtailbådene kan forekomme i højsæsonen. 

Læs mere her

Koh Lanta - 4 nætter

Southern Lanta Resort & Spa Chada Beach Resort & Spa Koh Lanta
Billigste hotelmulighed
Se kort

Southern Lanta Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Koh Lanta

Et pænt turistklasseresort med rolig beliggenhed ved Klong Dao-stranden, som har flere restauranter og barer langs den brede strand. Resortet består af 100 enkelt indrettede bungalower med terrasse, der som minimum alle har aircondition, loftvifte, minibar og værdiboks.
Hotellet har restaurant, bar, internetadgang, swimmingpool, børnepool, lille legeplads, cykeludlejning samt vandsportsaktiviteter. Resortet ligger ca. 1,5 km fra nærmeste lille by.
Læs mere her
Southern Lanta Resort & Spa Chada Beach Resort & Spa Koh Lanta Twin Lotus Resort & Spa
Se kort

Chada Beach Resort & Spa Koh Lanta

Beliggenhed: Thailand, Koh Lanta

Dejligt suiteresort beliggende i frodige omgivelser ved den smukke Klong Dao-strand. Det perfekte sted for både familier og par, der søger afslapning i fantastiske omgivelser. Indkvartering i store, smukke suiter (min. 65m2) med møbleret terrasse/balkon – og nogle med direkte adgang til poolen. Suiterne ligger i to- og treetages bygninger omkring poolen. Alle suiter har mange faciliteter som f.eks. aircondition, fladskærmstv, internetstik, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, hårtørrer, minibar og naturligvis altan/terrasse.

Hotellet tilbyder god restaurant, kaffebar, flere barer, 24-timers roomservice, øens største swimmingpool på 3000 m2, bibliotek, spa, skønhedssalon, fitnesscenter og mange vandsportsfaciliteter. Der er gratis WiFi overalt på hotellet.

Læs mere her
Chada Beach Resort & Spa Koh Lanta Twin Lotus Resort & Spa Royal Lanta Resort & Spa
Se kort

Twin Lotus Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Koh Lanta

Twin Lotus Resort er et dejligt voksen-resort med en super beliggenhed direkte ved den to km lange Khlong Dao-strand på øens nordlige del. Fra hotellet kan du spadsere langs stranden til restauranter og markeder i hovedbyen Saladan, men der er også en del restauranter og barer langs stranden. Resortet er omkranset af en enorm, tropisk have, og det efterlader et lyst og luftigt indtryk med god plads til både de 3-etagers hotelbygninger med værelser og de nye, indbydende villaer ved stranden. 

Der er kun brugt kvalitetsmaterialer i indretningen af de 81 værelser og villaer, og de er udstyret med alle nødvendige faciliteter som aircondition, tv, cd/dvd-afspiller, telefon, minibar, hårtørrer, værdiboks, te/kaffe-faciliteter og møbleret terrasse/balkon. 

Det kombinerede restaurant- og barområde ligger tæt ved stranden, og herfra kan du nyde de smukke solnedgange. Desuden tilbydes to swimmingpools hvoraf den ene ligger ved stranden og den anden i forbindelse med hotelbygningen.  

Aktive gæster kan benytte fitnesscentret, låne cykler, udforske området og benytte de mange vandsportsfaciliteter. Herefter kan man lade sig forkæle i det dejlige wellness center. 

Bemærk, at gæster skal være fyldt 18 år for at bo på hotellet.
Læs mere her
Twin Lotus Resort & Spa Royal Lanta Resort & Spa Phra Nang Lanta
Se kort

Royal Lanta Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Koh Lanta

Med en beliggenhed i frodige og tropiske omgivelser er Royal Lanta Resort en favorit for dem, der søger fred og idyl. Resortet ligger ved den smukke Klong Dao-strand på den nordligste del af øen. De hyggelige og rummelige værelser har alle terrasse og ligger i thai-inspirerede villaer med aircondition, loftvifte, telefon, tv, minibar og værdiboks.

På resortet findes restaurant, bar, swimmingpool, børnepool, jacuzzi, legeplads, dykkercenter, vandsportsaktiviteter, spa og lille butik.
Læs mere her
Royal Lanta Resort & Spa Phra Nang Lanta
Se kort

Phra Nang Lanta

Beliggenhed: Thailand, Koh Lanta

Et lille og særdeles charmerende boutique hotel beliggende direkte ved den smukke Ba Kan Tieng strand på øens sydligste spids. Her bor du på et hotel med stemning og personlighed tæt på lokale butikker og restauranter.
  

De 15 værelser er store, lyse og smagfuldt indrettet i rustik, individuel og farverig stil og med hvert sit tema. Alle værelser har en stor altan med udsigt til stranden og havet. Hotellet har restaurant, hvor du kan spise med fødderne i sandet, hyggelig bar og lille swimmingpool ved stranden. Desuden tilbydes spa, massage, jacuzzi, leje af kano og gratis WiFi.

Læs mere her

Koh Mook - 4 nætter

Koh Mook Sivalai Beach Resort Koh Mook Charlie Beach Resort & Hotel
Billigste hotelmulighed
Se kort

Koh Mook Sivalai Beach Resort

Beliggenhed: Thailand, Koh Mook

Det fantastiske Sivalai Beach Resort er et særdeles dejligt strandhotel med en næsten ”postkort-agtig” smuk beliggenhed på den lille ø, Koh Mook. Resortet ligger i de mest naturskønne omgivelser omkranset af høje, vajende palmer og skønne strande, der munder ud i en lang hvid sandtange. 

De 48 rummelige bungalower er opført i naturmaterialer, så de falder smukt ind i omgivelserne. Der er værelser i forskellige kategorier, så vælg f.eks. mellem Beach Villa der ligger i anden række fra stranden eller forkæl jer selv og bo i en Front Beach Villa Sea View, der ligger direkte ved stranden og byder på strålende udsigt til det glitrende blå Andamaner-hav. 

Hotellet har en god restaurant, hvorfra der er en enestående udsigt over havet, og om aftenen dækkes op på stranden, hvor faklernes lys kaster et blødt romantisk skær. Hotellets lille swimmingpool med jacuzzi og børnepool ligger kun få skridt fra stranden og havet. På hotellet kan du naturligvis købe bådudflugter til andre små øer eller leje cykler og udforske Koh Mook. Vil du opleve det farvestrålende liv under havoverfladen, så byder øen mange steder på rigtig fin snorkling direkte fra stranden. 

Sivalai Beach Resort på Koh Mook er det perfekte feriested, hvis du ikke kræver ret mange aktiviteter men blot ønsker blændende smukke omgivelser og fint, blødt sand mellem tæerne. 

Bemærk, at der tilkommer et gebyr for at komme ind i Chao Mai Nnational Park, der kun kan betales lokalt ved ankomst - THB 400 (ca. kr. 85) for voksne og THB 200 for børn 3-14 år.
Læs mere her
Koh Mook Sivalai Beach Resort Koh Mook Charlie Beach Resort & Hotel
Se kort

Koh Mook Charlie Beach Resort & Hotel

Beliggenhed: Thailand, Koh Mook

Et lille turistklassehotel beliggende ved en af øens smukkeste strande. De enkelt indrettede værelser ligger i bungalower. Deluxe-bungalowerne har loftvifte og udsigt til haven, mens Beachfront Deluxe-bungalowerne har loftvifte og havudsigt – begge har egen lille terrasse.
Hotellet har restaurant og bar ved stranden og tilbyder internetadgang, massage, swimmingpool og vandsportsaktiviteter inkl. dykkercenter. Det er muligt at købe udflugter til de omkringliggende øer. 

I lavsæson samt i mellem sæson er der kun elektricitet om natten. I højsæsonen december til marts er der elektricitet hele tiden.

Bemærk, at der tilkommer et gebyr for at komme ind i Chao Mai Nnational Park, der kun kan betales lokalt ved ankomst - THB 400 (ca. kr. 85) for voksne og THB 200 for børn 3-14 år.
Læs mere her

Dagsprogram

Dag 2 - 5
Krabi
Dag 6 - 9
Koh Lanta
Dag 10 - 13
Koh Mook

Dag 2 - 5

Krabi

Dag 1 - Ankomst til Krabi

Transport fra Krabi lufthavn til hotellet på Krabi.

Dag 2–5 - Krabi

Dagene til fri disposition.

Læs mere

Dag 6 - 9

Koh Lanta

Dag 6-9 - Krabi - Koh Lanta

Transport med bil ca. 2½ time.

Dagene til fri disposition. Overnatning på Phi Phi.

Læs mere

Dag 10 - 13

Koh Mook

Dag 10-13 - Koh Mook

Transport med båd til Koh Mook ca. 1½ time.

Dagene til fri disposition. 

Dag 14 - Koh Mook - København

Transport til lufthavnen i Krabi for hjemrejse. Først med lontail båd til fastlandet og derefter med bil til Krabi Lufthavn ca. 3 timer.

Læs mere

Praktisk info

Udfold alle punkter
  • Før du rejser til Thailand

    Tidszone
    Tidsforskellen mellem Danmark og Thailand er plus 6 timer. Ved dansk sommertid plus 5 timer.

    Vaccinationer
    Ved indrejse i Thailand kræves der ingen obligatoriske vaccinationer, men der er visse som anbefales. Inden din rejse til Thailand bør du holde dig informeret om aktuelle vaccinationsanbefalinger via Rejseklinikken.

    Rejseklinikken.dk

    Visum
    Der kræves ikke visum for danske statsborgere ved ophold op til 30 dage, men passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter opholdets ophør. Desuden skal børn have eget pas. Der er dog andre regler i forhold til forretningsrejser og ved indrejse over landegrænser og evt. for andre statsborgerskaber.

    Yderligere oplysninger kan hentes på Thailands Ambassade (Norgesmindevej 18, 2900 Hellerup, tlf. 39 62 50 10) eller på udenrigsministeriets hjemmeside.

  • Under din rejse i Thailand

    Drikkepenge
    Hvor drikkepenge ikke er inkluderet, vil ca. 10 % være passende. På større hoteller og restauranter tillægges drikkepengene dog regningen.

    Mad og drikke
    I Thailand er maden som bekendt en særlig oplevelse. Du vil finde god mad på alle prisniveauer fra boder og gadekøkkener til luksuriøse restauranter, hvor både service og kvalitet klart er på højde med niveauet i Europa. I gadekøkkenerne skal du dog holde øje med hygiejnen, der ikke alle steder er lige god.

    Valuta
    Thailands møntfod baht (THB) følger US-dollaren. Den mest fordelagtige måde at veksle på er at indføre amerikanske dollars eller euro og ikke at veksle hjemmefra. På Nationalbankens hjemmeside kan du se den seneste kurs på THB.

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Inger, Lars, Natascha, Peter, Mark

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.