Ferie for hele familien til Krabi, Elephant Hills og Phuket

Thailand - Krabi, Khao Sok, Phuket

  • Familievenlige steder med storslået natur og badeferie til børn i alle aldre
  • Smukke Krabi ved den thailandske skærgård
  • Luksustelte og nærkontakt med elefanter på Elephant Hills Jungle Safari
  • Fantastiske strande og familievenlige omgivelser på Phuket 
  • Gode børn priser fra kr. 5.500,- se under afrejse dag

Perfekt rundrejse for hele familien, der kombinerer badeferie med store naturoplevelser og nærkontakt med elefanter. Først fire dage i Krabi, dernæst tre dage på Elephant Hills Jungle Safari med overnatning i luksustelt samt udflugter og til sidst en uges badeferie på Phuket.

Thailand er et sandt ferieparadis, der byder på store oplevelser og mange solskinstimer. Med dagens Sweetdeal præsenteres I for en dejlig 2 ugers oplevelsesferie, hvor 4 nætter i smukke Krabi kombineres med en spændende 3 dage/2 nætters Jungle Safari i Khao Sok nationalparken og til sidst 7 nætter på Phuket.

Der er afrejse  fra København, hvor I flyver med Thai Airways til Bangkok, og videre herfra til Krabi, som er første stop på rejsen.

Krabi kaldes med rette den smukkeste af de sydthailandske provinser. Tropeparadiset er især kendt for sin smukke skærgård af små, grønne kalkstensøer, der dramatisk hæver sig i det turkisblå hav.

I bor på Krabi Thai Village Resort, som er et hyggeligt hotel i klassisk thai-inspireret stil. Hotellet ligger i naturskønne, frodige og rolige omgivelser ca. 750 meter fra Ao Nang-stranden. Hotellet har restauranter, barer, poolområde med tre swimmingpool, som er forbundne af små vandfald, poolbar, fitnesscenter, massage og meget mere.

Efter opholdet i Krabi er det tid til Jungle Safari i Sydthailands største og ældste tropiske regnskovsområde, Khao Sok Nationalpark. Her har I base på Elephant Hills - en luksuriøs teltlejr ved bredden af Sok-floden. De to nætter er et ophold og en oplevelse i tæt pagt med naturen, hvor en kanotur, fantastisk nærkontakt med elefanter, vandretur i jungle og helpension er inkluderet.

Efter Jungle safari køres I til Phuket. Phuket er Thailands største ø, og byder på 16 lange, dejlige strande, der ligger som perler på en snor langs vestkysten. Sammen med det brede udvalg af restauranter, barer, butikker og nogle steder et livligt natteliv, er Phuket et særdeles populært rejsemål.

I nyder 7 nætter på Rawai Palm Beach Resort. Det indbydende og meget familievenlige resort er beliggende på Phukets sydøstligste spids, og byder blandt andet på et stort poolområde med tre swimmingpools og to swim-up barer, som snor sig gennem resortet.

Fra hotellet er der et par minutters gang til gode sea food restauranter langs Rawai stranden. Badestranden Yanui ligger et stykke derfra, og hotellets shuttlebus bringer jer dertil på 5 minutter.







Læs mere

Rejseoverblik

  • DEC
  • 2017
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV

Thailand

Krabi, Khao Sok, Phuket

13 nætter / 15 dage

fra kr. 11.650

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Rejsemål

Krabi Khao Sok

Rejser til Krabi

Er du på ferie i Thailand er en rejse til Krabi oplagt. Tropeparadiset er især kendt for sin smukke skærgård af små, grønne kalkstensøer, der dramatisk hæver sig i det turkisblå hav. På øerne omkring Krabi finder du dejlige sandsstrande i alle størrelser, skov, og stejle klippesider.

Læs mere
Krabi Khao Sok Phuket

Rejser til Khao Sok

Khao Sok er en af Thailands fineste og ældste nationalparker.
Læs mere
Khao Sok Phuket

Rejser til Phuket

Thailands største ø byder på 16 lange, dejlige strande, der ligger som perler på en snor langs vestkysten. Sammen med det brede udvalg af restauranter, barer, butikker og nogle steder et livligt natteliv, gør Phuket til et særdeles populært rejsemål.

Læs mere

Overnatningsmuligheder

Krabi - 4 nætter

Krabi Thai Village Resort Centara Anda Dhevi Resort & Spa
Billigste hotelmulighed
Se kort

Krabi Thai Village Resort

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Resortet består af to- og treetages bygninger beliggende i naturskønne, frodige og rolige omgivelser ca. 750 meter fra Ao Nang-stranden. De 120 værelser er rummelige og indrettet i klassisk thailandsk stil og har aircondition, loftvifte, tv, telefon, elkedel, hårtørrer, værdiboks, minibar og balkon.

Hotellet har restauranter, barer, roomservice, fitnesscenter, massage, butik og gratis WiFi overalt på hotellet. Hotellets poolområde med tre swimmingpools forbundne af små vandfald er opdelt i en stillezone for voksne og en familiezone med pool og vandrutsjebane. Krabi Thai Village har også egen Beach Club ved dejlig rolig strand, og der er gratis adgang og transport dertil et par gange om dagen.
Læs mere her
Krabi Thai Village Resort Centara Anda Dhevi Resort & Spa Aonang Villa Resort
Se kort

Centara Anda Dhevi Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Det dejlige Centara Anda Dhevi Resort & Spa ligger blot 100 meter fra den rolige Nopparat Thara strand og ikke langt fra butikker og restauranter i det lidt mere livlige Ao Nang område.
Resortet byder på 135 store og lyse værelser, der omkranser den tropiske have og det store poolområde. Alle værelser har aircondition, fladskærms TV, internet adgang, værdiboks, minibar, hårtørrer, kaffe/te-faciliteter, siddeafdeling samt naturligvis møbleret balkon/terrasse med udsigt til haven. Vælg mellem Deluxe værelser på 34-38 m2 eller Pool Acces værelse på samme størrelse men med direkte adgang via terrassen til swimmingpoolen. Til den store familie tilbydes Family Pool View Suite på 78 m2 med plads til 2 voksne og 3 børn i eget værelse.

Restaurant Palm Court byder på inden- og udendørs servering og på menukortet er både klassiske thai-retter og internationale favoritter, men du kan naturligvis også bestille room service.  I den store og indbydende swimmingpool er der en swim-up bar, og for de små er der børnepool og en lille vandrutsjebane. Hotellet tilbyder desuden børneklub, fitnesscenter og skøn spa med massage og skønhedsbehandlinger.

Læs mere her
Centara Anda Dhevi Resort & Spa Aonang Villa Resort
Se kort

Aonang Villa Resort

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Et dejligt turistklassehotel med en behagelig, afslappet stemning – et meget populært valg og rigtigt godt til prisen. Kun en mindre vej skiller hotellet fra Ao Nang-stranden, og bag hotellet rejser de karakteristiske kalkstensklipper sig lodret.

De 158 lyse og pæne værelser ligger i treetages bygninger og har aircondition, tv, radio, telefon, minibar, værdiboks, hårtørrer og terrasse/balkon. Hotellet har to restauranter, barer, massage, skrædder, butik samt to dejlige swimmingpool – den ene med poolbar.

Læs mere her

Khao Sok - 2 nætter

Elefant Hills Jungle Safari - for hele familien

Elefant Hills Jungle Safari - for hele familien

Beliggenhed: Thailand, Khao Sok

Elephant Hills Jungle Safari

Oplev Sydthailands største og ældste tropiske regnskovsområde. Inkluderer kanotur på Sok floden,fantastisk nærkontakt med elefanterne hvor I bla. tilbereder deres mad og vasker dem og lærerig vandretur i jungle mv. Perfekt for familier med børn u/7 år. Helpension er inkluderet.


Dag-til-dag program

Måltider: M:Morgenmad F: Frokost A: Aftensmad

Dag 1: Elephant Hills - Khao Sok National Park (,- F, A)

Du bliver hentet på dit hotel og kørt til Khao Sok. Undervejs får du et glimt af det landlige liv i det tropiske Sydthailand. Første stop er en elefantlejr, hvor du kommer i nærkontakt med de store dyr og hører om, hvordan de lever. Guiden fortæller også om "mahout'en", som er den person, der opdrætter og passer elefanten. Du får rig mulighed for at hjælpe med at tilberede elefanternes mad, og bagefter plante nyt elefantgræs til erstatning for det dyrene fodres med. Efter en dejlig frokost er det tid til en kanotur ned ad Sok-floden. Kanoerne er stabile og sikre, du får redningsvest på, og der er guider til at padle. Fra floden har du udsigt til kalkstensbjerge og klipper dækket af tropisk vegetation. Er du heldig, kan du se næsehornsfugle, krybdyr der soler sig på flodbredden, og aber der svinger sig i træerne. Efter dagens aktiviteter er det tid til at slappe af og nyde den panoramiske udsigt over de omkringliggende bjerge - det er en 100% ægte naturoplevelse. Du overnatter i et rummeligt safaritelt med rigtige senge, elektricitet, loftsvifte, elkedel, myggenet for vinduer og dør, samt badeværelse med toilet og bruser. Lækker luksus i hjertet af regnskoven.

Dag 2: Khao Sok National Park - Cheow Larn Lake - Khao Sok National Park (M, F, A)

Du vågner til regnskovens særegne lyde, og imens solen står op og visker tågen væk mellem bjergene, giver gibbonabernes rituelle morgenskrig genlyd i dalen. Står du tidligt op, findes te- og kaffefaciliteter i teltet, men ellers serveres morgenmaden i restauranten lidt senere. En ny dag fuld af spændende oplevelser venter! Dagen byder på en sejltur på Cheow Larn-søen, hvor mere end 100 kalkstensklipper bryder overfladen og danner et fantastisk skue. Området sammenlignes med Quilin i Kina og Halong-bugten i Vietnam. Du kommer til at se noget af den spektakulære natur fra båden og der bliver tid til at tage en svømmetur (husk badetøj og håndklæde). Afhængig af vejret, kan du også udforske grotterne i området. Når sulten melder sig, får du udleveret en frokostboks. Sidst på eftermiddagen returnerer du til Elephant Hills, hvor aftensmaden serveres. Jungle Baren er åben for dem, der gerne vil udveksle historier med de øvrige gæster. Ét er sikkert, du sover godt ovenpå dagens mange oplevelser.

Dag 3: Khao Sok National Park (M, F, -)

Der venter dig et dejligt morgenmåltid, inden du skal på jungletur med en erfaren guide. Du har oplevet junglen fra en kano og endda fra søsiden i en longtailbåd. Nu får du lejlighed til at opleve junglen til fods. Det er ikke en overlevelsestur, der er ingen præmie til den hurtigste, og du bliver ikke angrebet af slanger og edderkopper! Det er blot en enestående chance for at udforske regnskovens forskelligartethed. Tag det stille og roligt; brug dine øjne og ører, og du vil opleve nogle af regnskovens hemmeligheder. Hvis vejret tillader det, serverer guiden frokost tilberedt midt i junglen. Over middag er det tid til at vende tilbage til Elephant Hills, hvorfra der er transport til dit hotel eller til lufthavnen.


Børn på Elephant Hill:

Børn over 1 år er velkommen på Elephant Hills. Rejser I med mindre børn, kan I bo sammen i et telt, mens større børn kan indlogeres i naboteltet.

Elefantungen Ha Ha:

Søndag den 12.02.12 blev en lille elefant født i Elephant Hills. Hun har fået navnet Ha Ha, som betyder 55 på thai, og er dermed opkaldt efter den buddhistiske kalender, hvor år 2012 er år 2555. Du får naturligvis mulighed for at møde Ha Ha, når du besøger Elephant Hills.


Læs mere her

Phuket - 7 nætter

Kata Palm Resort & Spa Rawai Palm Beach Resort
Billigste hotelmulighed
Se kort

Kata Palm Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Phuket

Det meget familievenlige Kata Palm Resort & Spa er populært og eftertragtet. Resortet ligger i Kata-området med butikker og restauranter, og der er ca. 400 meter/5 min. gang til den dejlige Kata-strand eller benyt hotellets gratis shuttlebus til/fra stranden.

Hotellets stil og atmosfære ”oser” af Thailand, og hotelområdet er frodigt beplantet med bl.a. palmer, orkidéer og hibiscus. Hotellets absolutte midtpunkt er det skønne poolområde med to herligt børnepools, mindre pool samt utraditionel swimmingpool, der som en lang kanal snor sig gennem resort-området. Hele resortet inklusive de 180 værelser er holdt i typisk thai stil med mørke træsorter, varme farver og megen brug af silke med ”guld”-tryk. Værelserne er indrettet med sans for detaljerne og tilbyder mange faciliteter og naturligvis balkon eller terrasse. Fra Deluxe Pool Access værelserne er der direkte adgang fra terrassen til swimmingpoolen.

På Kata Palm Resort & Spa tilbydes restaurant, café, bar, fitness rum, massage, spa, børneklub med sandkasse samt gratis internet og trådløs opkobling i receptionsområdet. Hotellet tilbyder gratis shuttle service til Kata-stranden.
Læs mere her
Kata Palm Resort & Spa Rawai Palm Beach Resort Centara Karon Resort
Se kort

Rawai Palm Beach Resort

Beliggenhed: Thailand, Phuket

Rawai Palm Beach Resort er et indbydende og meget familievenligt resort beliggende på Phukets sydøstligste spids. Fra hotellet er der et par minutters gang til gode sea food restauranter langs Rawai stranden. Hotellet ligger et lille stykke fra badestranden Yanui, men hotellet shuttlebus bringer dig dertil på 5 minutter.

 

Det store åbne poolområde med tre swimmingpools og to swim-up barer snor sig gennem resortet. Til de yngste gæster er der en charmerende børnepool med sandstrand, børnesolstole og parasoller samt legeplads. Hotellet tilbyder flere restauranter, bar, motionsrum og WiFi.

 

De 198 værelser ligger i i 2- og 5-etagers bygninger langs poolområdet og alle værelser har udsigt mod poolen. Værelserne er lyse og rummelige (minimum 45 m2) med faciliteter som aircondition, værdiboks, mini køleskab, kaffe/te-faciliteter, telefon, tv, hårtørrer, fritstående badekar samt separat brusebad. Der tilbydes værelser med direkte adgang til poolområdet, og familieværelserne på 55 m2 med tekøkken og mikroovn har plads til 4 voksne.

Læs mere her
Rawai Palm Beach Resort Centara Karon Resort Kata Beach Resort & Spa
Se kort

Centara Karon Resort

Beliggenhed: Thailand, Phuket

Meget populært og dejligt førsteklassesresort ca. 300 meter fra Karon-stranden. Resortområdet er en stor oase med mange restauranter, barer og butikker kun få skridt fra hotellet, som er inddelt i 4 områder: Hovedbygningen "Terrace" har værelser med havudsigt, og de 3 øvrige "Tropicale", "Lagoon" og "Cabanas" ligger rundt om en stor, dejlig have bag hovedbygningen. I alt 316 smukke værelser i moderne thaistil med aircondition, tv, telefon, radio, minibar, værdiboks, kaffe/te-faciliteter og balkon/terrasse.

Resortet har flere restauranter, barer og lounger. Desuden tre swimmingpool, tre børnepool, fitnesscenter, spa, skønhedssalon, sportscenter med bl.a. to tennisbaner, internethjørne og børneklub.

Læs mere her
Centara Karon Resort Kata Beach Resort & Spa
Se kort

Kata Beach Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Phuket

Et særdeles populært resort i dejlig tropisk have og med uovertruffen beliggenhed direkte ved den dejlige Kata-strand og med skøn udsigt over Kata-bugten og øen, Pu. Der er restauranter, barer og butikker lige uden for hotellet og kun 20 minutters køsel til Patrong by.

De 273 rummelige værelser er dekoreret i thai-stil og har alle aircondition, tv, radio, telefon, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, hårtørrer samt balkon. Hotellet har fire restauranter, coffeshop, tre barer, roomservice i tidsrummet kl. 06.00 - 23.00 samt stort, dejligt poolområde med to swimmingpools, børnepool og poolbar beliggende lige ud til stranden. Desuden tilbydes fitnesscenter, massage, skønhedssalon og spa.

Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1 - 4
Krabi
Dag 5 - 6
Elephant Hills
Dag 7 - 14
Phuket

Dag 1 - 4

Krabi

Dag 1-4 - Krabi

Krabi er særlig kendt for sin smukke skærgård af grønne kalkstens-øer, der rejser sig lodret af havet. I området kan du opleve nogle af Sydthailands skønneste strande. 




Læs mere

Dag 5 - 6

Elephant Hills

Dag 5-6 - Elephant Hills Jungle Lake Safari

Første nat overnattes i den luksuriøse teltlejr, Elephant Hills, med 36 komfortable og rummelige safaritelte. Anden nat tilbringes på Cheow Larn søen, nærmere bestemt i Elephant Hills Rainforest Camp. Her bor du i flydende luksustelte på pontoner på den smaragdgrønne sø omgivet af regnskov og uberørt natur, så langt øjet rækker.

Læs mere

Dag 7 - 14

Phuket

Dag 7-14 - Phuket

Ferieøen Phuket med sine fantastiske strande, shoppingmuligheder, gode restauranter og barer samt en bred vifte af udflugter er populær for hele familien. 





Læs mere

Praktisk info

Udfold alle punkter
  • Før du rejser til Thailand

    Tidszone
    Tidsforskellen mellem Danmark og Thailand er plus 6 timer. Ved dansk sommertid plus 5 timer.

    Vaccinationer
    Ved indrejse i Thailand kræves der ingen obligatoriske vaccinationer, men der er visse som anbefales. Inden din rejse til Thailand bør du holde dig informeret om aktuelle vaccinationsanbefalinger via Rejseklinikken.

    Rejseklinikken.dk

    Visum
    Der kræves ikke visum for danske statsborgere ved ophold op til 30 dage, men passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter opholdets ophør. Desuden skal børn have eget pas. Der er dog andre regler i forhold til forretningsrejser og ved indrejse over landegrænser og evt. for andre statsborgerskaber.

    Yderligere oplysninger kan hentes på Thailands Ambassade (Norgesmindevej 18, 2900 Hellerup, tlf. 39 62 50 10) eller på udenrigsministeriets hjemmeside.

  • Under din rejse i Thailand

    Drikkepenge
    Hvor drikkepenge ikke er inkluderet, vil ca. 10 % være passende. På større hoteller og restauranter tillægges drikkepengene dog regningen.

    Mad og drikke
    I Thailand er maden som bekendt en særlig oplevelse. Du vil finde god mad på alle prisniveauer fra boder og gadekøkkener til luksuriøse restauranter, hvor både service og kvalitet klart er på højde med niveauet i Europa. I gadekøkkenerne skal du dog holde øje med hygiejnen, der ikke alle steder er lige god.

    Valuta
    Thailands møntfod baht (THB) følger US-dollaren. Den mest fordelagtige måde at veksle på er at indføre amerikanske dollars eller euro og ikke at veksle hjemmefra. På Nationalbankens hjemmeside kan du se den seneste kurs på THB.

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Lars, Natascha, Peter, Inger, Mark

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.