Ferie i tropiske, naturskønne Khao Lak

Thailand - Khao Lak, Koh Kho Khao

  • Dejlige strande og familievenlige omgivelser  
  • Storslået og uspoleret natur
  • Udflugter til nationalparken Khao Sok
  • Super snorkel- og dykkermuligheder ved Similan og Surin øerne

Med lange børnevenlige strande, shopping, gode restauranter og barer samt en bred vifte af udflugter er Khao Lak populær for både par og familier. 

Tag til afslappede Khao Lak, der ligger cirka en times kørsel nord for Phuket. Området byder på en storslået og uspoleret natur og er kendetegnet ved sin rolige og tilbagelænede atmosfære. Khao Lak er således et godt valg, hvis du søger fred og ro på ferien. 

Når du befinder dig i Khao Lak, er det oplagt at besøge en af Thailands fineste og ældste nationalparker, Khao Sok, på en dagsudflugt. Det kan du gøre enten i minibus eller på cykel. Desuden er der fantastiske dykker/snorkelmuligheder ved både Similan og Surin Islands - dog kun i perioden fra november til og med april.



Læs mere

Rejseoverblik

  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2018
  • JAN
  • FEB
  • MAR

Thailand

Khao Lak, Koh Kho Khao

13 nætter / 15 dage

fra kr. 7.865

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Rejsemål

Khao Lak Koh Kho Khao

Rejser til Khao Lak

Khao Lak ligger ca. en times kørsel nord for Phuket omgivet af storslået og uspoleret natur. En rejse til Khao Lak byder på fredfyldt afslapning, dykning, blå laguner samt meget andet.
Læs mere
Khao Lak Koh Kho Khao

Rejser til Koh Kho Khao

Koh Kho Khao er en relativt uopdaget tropeø nord for Khao Lak. Her går livet sin stille gang og i øens hovedby finder du et begrænset udbud af lokale restauranter og butikker. Til gengæld byder øen på en 18 km lang, indbydende og til tider næsten øde strand, uberørt natur og fantastiske solnedgange. Tag evt. på snorkel- eller dykkerudflugt til Surin- eller Similanøerne, som er kendt for deres farverige undervandsliv. 

Læs mere

Overnatningsmuligheder

Khao Lak - 13 nætter

The Leaf Oceanside by Katathani Khao Lak Sunset Resort
Billigste hotelmulighed
Se kort

The Leaf Oceanside by Katathani

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

The Leaf Oceanside et et populært turistklassehotel for gæster, der ikke nødvendigvis behøver at have stranden lige foran hoteller, men som i stedet foretrækker et mindre resort med charme og autencitet.

Hotellet er centralt beliggende, blot cirka 500 meter fra Khao Lak centrum med lokale restauranter og butikker og godt 100 meter fra den indbydende, finkornede Nang Thong strand - dog skal man passere en vej for at komme til stranden.

I den store tropiske have med blomster og træer ligger de i alt 124 bungalows og værelser i 2- og 3-bygninger. Værelserne er rummelige og pænt indrettet i behagelige farver og byder på faciliteter som aircondition, tv, værdiboks, køleskab, kaffe- og tefaciliteter, hårtørrer og balkon eller terrasse. Værelserne har enten udsigt til haven eller swimmingpoolen. 

Hotellet tilbyder to swimmingpools, børnepool og poolbar samt restaurant, der serveres traditionelle thai retter og en international menu. Der er naturligvis gratis WiFi overalt på hotellet, lille motionsrum, udendørs massage og et lille minimarket.

Læs mere her
The Leaf Oceanside by Katathani Khao Lak Sunset Resort Khaolak Emerald Beach Resort & Spa
Se kort

Khao Lak Sunset Resort

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

Khao Lak Sunset er et pænt turistklassehotel med en rolig beliggenhed i den sydlige del af Khao Lak området. Der er knap 2 km til Khao Lak by med restauranter og butikker. Hotellet ligger direkte ved en lang og dejlig strand, der indbyder til gåture i vandkanten, og bag hotellet ses frodige, grønklædte bakker.

Hotellets 70 værelser er enkelt indrettet i traditionel thai-stil og har aircondition, tv, telefon, lille køleskab, værdiboks, kaffe/te-faciliteter, hårtørrer og balkon eller terrasse. I strandrestauranten kan du spise dine måltider med udsigt til havet, eller du kan bestille room service (begrænset tidsrum). I strandbaren kan du nyde eksotiske drinks med udsigt til de smukke omgivelser og solnedgangen. Desuden tilbydes naturligvis swimmingpool med børnepool, poolbar og traditionel thai massage ved stranden.

Bemærk at hotellet er lukket i lavsæsonen 01. maj - 31. oktober.

Læs mere her
Khao Lak Sunset Resort Khaolak Emerald Beach Resort & Spa Centara Seaview Resort Khao Lak
Se kort

Khaolak Emerald Beach Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

Læs mere her
Khaolak Emerald Beach Resort & Spa Centara Seaview Resort Khao Lak Moracea by Khao Lak Resort
Se kort

Centara Seaview Resort Khao Lak

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

Et populært familievenligt resort beliggende direkte ud til Nang Thong stranden i Khao Lak. Resortet ligger i gåafstand til et godt udvalg af restauranter, butikker og barer. 

De 250 værelser og villaer har alle aircondition, TV, telefon, WiFi, minibar, værdiboks, kaffe/te-faciliteter og balkon eller terrasse. Deluxe værelser er på 51 m2 med plads til 2 voksne og 3 mindre børn, Deluxe Villa er 86 m2 med plads til 2 voksne og 2 børn, Premium Deluxe Villa er på 119 m2 med plads til 2 voksne og 2 børn og Family Residences på 107 m2 med plads til 4 voksne og 3 børn på værelset.

Hotellet tilbyder hele fire swimmingpools inkl. to børnepools, vandrutsjebane og poolbar. Desuden findes tre restauranter (thai, italiensk og international), room service, tennis, squash, putting green, fitnesscenter, børneklub, spa og jacuzzi.

Læs mere her
Centara Seaview Resort Khao Lak Moracea by Khao Lak Resort Apsara Beachfront Resort & Villa
Se kort

Moracea by Khao Lak Resort

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

Det populære og stemningsfulde Moreacea by Khao Lak Resort i autentisk thai-stil ligger i smukke omgivelser og i gåafstand til Khao Laks restauranter og butikker. Resort ligger på en frodig skråning ned mod stranden og foran frister den lange, gyldne Nang Thong strand og det blå Andamanerhav.

De 39 hyggelige værelser ligger i hoteldelen og er indrettet i varme farver og med gedigne træmøbler. De 56 bungalower er spredt ud i den tropiske vegetation og indretningen er smagfuld klassisk thailandsk stil. Både værelser og bungalower har som minimum aircondition, loftvifte, telefon, tv, værdiboks, minibar, kaffe/te-faciliteter, hårtørrer, badekåbe og balkon/terrasse.

Resortet tilbyder to restauranter: Malila serverer primært thairetter og ligger direkte ved stranden så du kan nyde solnedgangen mens The Kumpur har et internationalt inspireret menukort og ’alt godt fra havet’. Tre af hotellets swimmingpools ligger tæt ved stranden mens det fjerde poolområde med swim-up bar er placeret mere tilbagetrukket ved hoteldelen. Desuden tilbydes skøn strandbar, dejlig spa med skønhedssalon, motionscenter og gratis WiFi. 


Læs mere her
Moracea by Khao Lak Resort Apsara Beachfront Resort & Villa C&N Kho Khao Beach Resort
Se kort

Apsara Beachfront Resort & Villa

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

Apsara Beachfront Resort & Villa ligger ved Pakarang stranden i et roligt og naturskønt område. Værelserne ligger i flere 3-etagers bygninger i og er fordelt med4 suiter, 19 værelser der har direkte adgang til poolen, 41 deluxe værelser og 86 superior værelser. Swimmingpoolen ligger blandt grønne palmer og smukke skulpturer og med udsigt til stranden og havet. Desuden tilbyder resortet blandt andet restaurant, strandbar, børneklub og spa. 

Khao Lak er et smukt område med lange sandstrand og i baggrunden ses bjergene i de omkringliggende nationalparker. Området ligger en times kørsel nord for Phuket, og er perfekt hvis du ønsker fred og ro på ferien og smukke omgivelser 

Læs mere her
Apsara Beachfront Resort & Villa C&N Kho Khao Beach Resort The Sands Khao Lak by Katathani
Se kort

C&N Kho Khao Beach Resort

Beliggenhed: Thailand, Koh Kho Khao

Et lille, hyggeligt boutique resort beliggende direkte ved den lange, dejlige Kho Khao strand. Hotellet består af bungalows i traditionel thaistil omkranset af en velholdt tropisk have.  Et dejligt resort for både familier og par, der søger fred og ro i idylliske omgivelser. 

De 23 lyse værelser er møbleret i moderne thaistil. Her finder du faciliteter som aircondition, TV, gratis WiFi, værdiboks, minibar, kaffe/te-faciliteter, hårtørrer, badekåbe og slippers. Fra den møblerede terrasse er der direkte adgang til haven og udsigt til stranden og havet.

I hotellets restaurant serveres både traditionelle thairetter, international menu og ”alt godt fra havet” og du kan indtage middagen med fødderne i det bløde sand. I strandbaren kan du nyde en kølig drink og den smukke solnedgang, og fra det store poolområde med jacuzzi er der uhindret udsigt til stranden og havet.

Læs mere her
C&N Kho Khao Beach Resort The Sands Khao Lak by Katathani Katiliay Khao Lak Resort & Pool Villas
Se kort

The Sands Khao Lak by Katathani

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

The Sands Khao Lak by Katathani er et dejligt design hotel ved den 1,5 km lange Nang Thong strand. Her bor du i smukke omgivelser direkte ved stranden og i gåafstand til Khao Lak by med lokale restauranter og butikker.
 
Hotellets 316 værelser ligger i 3-etagers bygninger udformet som en hestesko med to store og indbydende poolområder i midten. Værelserne er store (mindst 45 m2), lyse og stilrene med strejf af friske farver og balkonen/terrassen er møbleret således, at den fungerer som en naturlig forlængelse af værelset. For en familie er det oplagte valg et familieværelse (55 m2), som med en skydedør kan deles i to og give privatliv. Værelserne har alle de faciliteter, man kan forvente af et godt førsteklassehotel, inkl. gratis WiFi.
 
De to indbydende poolområder har i alt 5 swimmingpools. Det ene poolområde består af en stor familiepool med børnepool og lille rutsjebane, og det anden ligger ved stranden og har swim-up bar, en roligere atmosfære og udsigt til havet. Hotellet tilbyder to vidt forskellige spiseoplevelser: Ved lagunen i centrum af hotellet ligger The Floating Market, som serverer internationale og traditionelle thai-retter, og på strandrestauranten Talay kan du få ”alt godt fra havet”. Desuden tilbyder hotellet børneklub, tennisbane, fitness center, strand volley, forskellige spil f.eks. stort skakspil og pentaque, vandsport samt spa med udendørs massage pavillon ved stranden.
Læs mere her
The Sands Khao Lak by Katathani Katiliay Khao Lak Resort & Pool Villas Bangsak Village
Se kort

Katiliay Khao Lak Resort & Pool Villas

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

Et stort og dejligt resort med mange faciliteter, som ligger i den mere stille del af Khao Lak-stranden. De 243 meget store og elegante værelser, suiter og villaer har alle balkon/terrasse, aircondition, telefon, fladskærms-tv, internetstik, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, strygefaciliteter, hårtørrer samt badekåber og slippers.

Hotellet har fire restauranter, cafe, barer, 24-timers roomservice, tre meget store swimmingpools med jacuzzi, to tennisbaner, skønhedssalon, fitnesscenter, butikker, børneklub, pragtfuld spa, dykkercenter og mange vandsportsfaciliteter. 

Læs mere her
Katiliay Khao Lak Resort & Pool Villas Bangsak Village Ramada Khao Lak Resort
Se kort

Bangsak Village

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

Bangsak Village er et charmerende boutiquehotel, der henvender sig til det voksne publikum*. Her får du en rolig og afslappende ferie i fredfyldte omgivelser direkte ved den langstrakte, gyldne Bangsak strand godt 20 km nord for Khao Lak by. 

De 50 værelser ligger i 1 og 2-etagers stråtækte bungalower spredt i en frodig have med vajende palmer. Værelserne er store (min. 45 m2), lyse og smagfuldt indrettede med charmerende detaljer. Her er naturligvis aircondition, tv, telefon, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, hårtørrer, gratis internetadgang og møbleret terrasse/balkon. 

Hotellets restaurant og coffee shop ligger direkte ved stranden og har uhindret udsigt til havet, og her serveres naturligvis både thai specialiteter og internationale retter. Den hyggelige bar byder ligeledes på udsigt til stranden og havet, og herfra kan du nyde solnedgangen. Desuden tilbyder hotellet dejlig 40 meter lang swimmingpool med jacuzzi, spa og udendørs massage, lille bibliotek, gratis trådløst internet og udlejning af mountainbikes. 
Der er kun ganske få restauranter i nærheden, men hotellet tilbyder shuttle transport til Khao Lak by cirka 22 km derfra. 

* Børn under 12 år accepteres ikke på resortet.
Læs mere her
Bangsak Village Ramada Khao Lak Resort
Se kort

Ramada Khao Lak Resort

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

Dejligt førsteklassesresort beliggende i roligt område ved stranden, ca. 1 km til nærmeste restauranter og butikker og 3 km til byen Khao Lak. De 84 store og lyse værelser og villaer er smukt indrettet i moderne thailandsk stil. Alle har samt balkon/terrasse, aircondition, telefon, fladskærms-tv, internetstik, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, hårtørrer samt badekåber og slippers.

Resortet har tre restauranter, bar ved stranden, roomservice, dejligt poolområde med børnesektion, lille motionsrum, spa, sauna og cykeludlejning.
Læs mere her

Praktisk info

Udfold alle punkter
  • Før du rejser til Thailand

    Tidszone
    Tidsforskellen mellem Danmark og Thailand er plus 6 timer. Ved dansk sommertid plus 5 timer.

    Vaccinationer
    Ved indrejse i Thailand kræves der ingen obligatoriske vaccinationer, men der er visse som anbefales. Inden din rejse til Thailand bør du holde dig informeret om aktuelle vaccinationsanbefalinger via Rejseklinikken.

    Rejseklinikken.dk

    Visum
    Der kræves ikke visum for danske statsborgere ved ophold op til 30 dage, men passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter opholdets ophør. Desuden skal børn have eget pas. Der er dog andre regler i forhold til forretningsrejser og ved indrejse over landegrænser og evt. for andre statsborgerskaber.

    Yderligere oplysninger kan hentes på Thailands Ambassade (Norgesmindevej 18, 2900 Hellerup, tlf. 39 62 50 10) eller på udenrigsministeriets hjemmeside.

  • Under din rejse i Thailand

    Drikkepenge
    Hvor drikkepenge ikke er inkluderet, vil ca. 10 % være passende. På større hoteller og restauranter tillægges drikkepengene dog regningen.

    Mad og drikke
    I Thailand er maden som bekendt en særlig oplevelse. Du vil finde god mad på alle prisniveauer fra boder og gadekøkkener til luksuriøse restauranter, hvor både service og kvalitet klart er på højde med niveauet i Europa. I gadekøkkenerne skal du dog holde øje med hygiejnen, der ikke alle steder er lige god.

    Valuta
    Thailands møntfod baht (THB) følger US-dollaren. Den mest fordelagtige måde at veksle på er at indføre amerikanske dollars eller euro og ikke at veksle hjemmefra. På Nationalbankens hjemmeside kan du se den seneste kurs på THB.

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Inger, Peter, Natascha, Lars, Mark

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.

Relaterede rejser