Badeferie Krabi eller Koh Lanta

Thailand - Krabi, Koh Lanta

  • Smuk skærgård med grønne limstens-øer, der rejser sig op af havet
  • Nogle af Thailands skønneste strande
  • Ao Nang-stranden på Krabi med restauranter, barer og butikker
  • Tropeøen Koh Lanta præget af de lokales liv og uspoleret natur

Krabi er kendt for sin smukke skærgård med grønne limstens-øer, der dramatisk rejser sig op af havet. Desuden har Krabi nogle af Thailands skønneste strande, og langs Ao Nang-stranden er restauranter, barer og butikker. Eller vælg tropeøen Koh Lanta, hvor du endnu kan opleve de lokales enkle hverdagsliv og den uspolerede natur.

Tag til naturskønne Krabi og glid ind i det rolige thailandske tempo. Eller vælg den afslappede ø, Koh Lanta, der især er kendt for sine lange, dejlige strande. 

Tropeparadiset Krabi kendetegnes ved sin smukke skærgård af små, grønne limstensformationer, der dramatisk rejser sig lodret af havet. Området byder på nogle af Thailands smukkeste strande, og langs Ao Nang-stranden ligger restauranter, barer og butikker som perler på en snor.

På tropeøen Koh Lanta kan du endnu opleve lokalbefolkningens enkle hverdagsliv og den uspolerede natur, mens barer og natteliv begrænser sig til bestemte områder. 

På øens nordvestlige del finder du lange, brede og børnevenlige strande med finkornet sand. Længst mod syd skifter kysten karakter og præges af små, indbydende strande, der lyser op mellem rå klippepartier. Trænger du til lidt afveksling, så brug et par dage på at udforske øen. 

 Vælg mellem flere dejlige hoteller i forskellige prisniveauer eller kontakt os for andre hoteller. 
Læs mere

Rejseoverblik

  • DEC
  • 2017
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV

Thailand

Krabi, Koh Lanta

13 nætter / 15 dage

fra kr. 7.805

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Rejsemål

Krabi Koh Lanta

Rejser til Krabi

Er du på ferie i Thailand er en rejse til Krabi oplagt. Tropeparadiset er især kendt for sin smukke skærgård af små, grønne kalkstensøer, der dramatisk hæver sig i det turkisblå hav. På øerne omkring Krabi finder du dejlige sandsstrande i alle størrelser, skov, og stejle klippesider.

Læs mere
Krabi Koh Lanta

Rejser til Koh Lanta

Koh Lanta er en charmerende tropeø, hvor tiden nærmest synes at stå stille.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

Krabi - 13 nætter

Krabi Cha-Da Resort Southern Lanta Resort & Spa
Billigste hotelmulighed
Se kort

Krabi Cha-Da Resort

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Det trendy resort afspejler en smagfuld og harmonisk blanding af thailandsk og kinesisk stil og ligger i et kuperet område med skøn udsigt til Krabis karakteristiske limstensklipper og glimtvis til Ao Nang-bugten. Fra hotellet er der omkring 10 minutters gang til selve Ao Nang-stranden med et bredt udvalg af restauranter, barer og butikker.

De 82 værelser er store og smagfuldt indrettet med mørke trægulve, varme farver, alle nødvendige faciliteter samt balkon/terrasse. Nogle værelser har direkte adgang til poolen. Hotellet tilbyder restaurant, bar på tagetagen med pragtfuld udsigt over Ao Nang-bugten, dejligt poolområde med swimmingpool og poolbar, spa, fitnesscenter og gratis WiFi overalt på hotellet.

Krabi Cha-Da har egen Beach Club ved en dejlig, uberørt strand (se billede ovenfor), og der er gratis adgang og transport dertil et par gange om dagen.

Læs mere her
Krabi Cha-Da Resort Southern Lanta Resort & Spa Krabi Thai Village Resort
Se kort

Southern Lanta Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Koh Lanta

Et pænt turistklasseresort med rolig beliggenhed ved Klong Dao-stranden, som har flere restauranter og barer langs den brede strand. Resortet består af 100 enkelt indrettede bungalower med terrasse, der som minimum alle har aircondition, loftvifte, minibar og værdiboks.
Hotellet har restaurant, bar, internetadgang, swimmingpool, børnepool, lille legeplads, cykeludlejning samt vandsportsaktiviteter. Resortet ligger ca. 1,5 km fra nærmeste lille by.
Læs mere her
Southern Lanta Resort & Spa Krabi Thai Village Resort Chada Beach Resort & Spa
Se kort

Krabi Thai Village Resort

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Resortet består af to- og treetages bygninger beliggende i naturskønne, frodige og rolige omgivelser ca. 750 meter fra Ao Nang-stranden. De 120 værelser er rummelige og indrettet i klassisk thailandsk stil og har aircondition, loftvifte, tv, telefon, elkedel, hårtørrer, værdiboks, minibar og balkon.

Hotellet har restauranter, barer, roomservice, fitnesscenter, massage, butik og gratis WiFi overalt på hotellet. Hotellets poolområde med tre swimmingpools forbundne af små vandfald er opdelt i en stillezone for voksne og en familiezone med pool og vandrutsjebane. Krabi Thai Village har også egen Beach Club ved dejlig rolig strand, og der er gratis adgang og transport dertil et par gange om dagen.
Læs mere her
Krabi Thai Village Resort Chada Beach Resort & Spa Centara Anda Dhevi Resort & Spa
Se kort

Chada Beach Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Koh Lanta

Dejligt suiteresort beliggende i frodige omgivelser ved den smukke Klong Dao-strand. Det perfekte sted for både familier og par, der søger afslapning i fantastiske omgivelser. Indkvartering i store, smukke suiter (min. 65m2) med møbleret terrasse/balkon – og nogle med direkte adgang til poolen. Suiterne ligger i to- og treetages bygninger omkring poolen. Alle suiter har mange faciliteter som f.eks. aircondition, fladskærmstv, internetstik, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, hårtørrer, minibar og naturligvis altan/terrasse.

Hotellet tilbyder god restaurant, kaffebar, flere barer, 24-timers roomservice, øens største swimmingpool på 3000 m2, bibliotek, spa, skønhedssalon, fitnesscenter og mange vandsportsfaciliteter. Der er gratis WiFi overalt på hotellet.

Læs mere her
Chada Beach Resort & Spa Centara Anda Dhevi Resort & Spa Twin Lotus Resort & Spa
Se kort

Centara Anda Dhevi Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Det dejlige Centara Anda Dhevi Resort & Spa ligger blot 100 meter fra den rolige Nopparat Thara strand og ikke langt fra butikker og restauranter i det lidt mere livlige Ao Nang område.
Resortet byder på 135 store og lyse værelser, der omkranser den tropiske have og det store poolområde. Alle værelser har aircondition, fladskærms TV, internet adgang, værdiboks, minibar, hårtørrer, kaffe/te-faciliteter, siddeafdeling samt naturligvis møbleret balkon/terrasse med udsigt til haven. Vælg mellem Deluxe værelser på 34-38 m2 eller Pool Acces værelse på samme størrelse men med direkte adgang via terrassen til swimmingpoolen. Til den store familie tilbydes Family Pool View Suite på 78 m2 med plads til 2 voksne og 3 børn i eget værelse.

Restaurant Palm Court byder på inden- og udendørs servering og på menukortet er både klassiske thai-retter og internationale favoritter, men du kan naturligvis også bestille room service.  I den store og indbydende swimmingpool er der en swim-up bar, og for de små er der børnepool og en lille vandrutsjebane. Hotellet tilbyder desuden børneklub, fitnesscenter og skøn spa med massage og skønhedsbehandlinger.

Læs mere her
Centara Anda Dhevi Resort & Spa Twin Lotus Resort & Spa Tup Kaek Sunset Beach Resort & Spa
Se kort

Twin Lotus Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Koh Lanta

Twin Lotus Resort er et dejligt voksen-resort med en super beliggenhed direkte ved den to km lange Khlong Dao-strand på øens nordlige del. Fra hotellet kan du spadsere langs stranden til restauranter og markeder i hovedbyen Saladan, men der er også en del restauranter og barer langs stranden. Resortet er omkranset af en enorm, tropisk have, og det efterlader et lyst og luftigt indtryk med god plads til både de 3-etagers hotelbygninger med værelser og de nye, indbydende villaer ved stranden. 

Der er kun brugt kvalitetsmaterialer i indretningen af de 81 værelser og villaer, og de er udstyret med alle nødvendige faciliteter som aircondition, tv, cd/dvd-afspiller, telefon, minibar, hårtørrer, værdiboks, te/kaffe-faciliteter og møbleret terrasse/balkon. 

Det kombinerede restaurant- og barområde ligger tæt ved stranden, og herfra kan du nyde de smukke solnedgange. Desuden tilbydes to swimmingpools hvoraf den ene ligger ved stranden og den anden i forbindelse med hotelbygningen.  

Aktive gæster kan benytte fitnesscentret, låne cykler, udforske området og benytte de mange vandsportsfaciliteter. Herefter kan man lade sig forkæle i det dejlige wellness center. 

Bemærk, at gæster skal være fyldt 18 år for at bo på hotellet.
Læs mere her
Twin Lotus Resort & Spa Tup Kaek Sunset Beach Resort & Spa Royal Lanta Resort & Spa
Se kort

Tup Kaek Sunset Beach Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Tup Kaek Sunset Beach Resort & Spa ligger i absolut rolige og meget naturskønne omgivelser ved den børnevenlige Tup Kaek strand. Der er ca. 20 minutters kørsel til Ao Nang stranden med den største koncentration af hoteller, restauranter og butikker i Krabi-området. Dette resort er perfekt for par og familier, der især lægger vægt på ro, harmoni og smukke omgivelser og ikke behøver restauranter og shopping lige uden for døren. Fra hotellet og stranden er der en unik og storslået udsigt til de små Hong-øer i Phang Nga bugten. Haven er velholdt og blomsterrig, og bag hotellet rejser grønklædte kalkstensklipper sig lodret og giver indtryk af en overdådig frodighed. 

Hotellet har 3 forskellige værelsestyper Deluxe værekser - beliggende tæt ved pool området, Garden View bungalows og Beachfront bungalow (kun 20 meter fra stranden). De er alle lyse men enkelt indrettede og har aircondition, tv, telefon, minibar, kaffe/te-faciliteter, hårtørrer og lille terrasse. 

Fra hotellets ”Sunset” restaurant ved stranden kan du nyde måltiderne med en storslået udsigt til Hong-øerne, og sidst på dagen, når solen går ned over Phang Nga bugten, er der Happy Hour i strandbaren. Desuden tilbydes swimmingpool med børnepool og lille spa med massage og skønhedsbehandlinger.
Læs mere her
Tup Kaek Sunset Beach Resort & Spa Royal Lanta Resort & Spa Phra Nang Inn
Se kort

Royal Lanta Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Koh Lanta

Med en beliggenhed i frodige og tropiske omgivelser er Royal Lanta Resort en favorit for dem, der søger fred og idyl. Resortet ligger ved den smukke Klong Dao-strand på den nordligste del af øen. De hyggelige og rummelige værelser har alle terrasse og ligger i thai-inspirerede villaer med aircondition, loftvifte, telefon, tv, minibar og værdiboks.

På resortet findes restaurant, bar, swimmingpool, børnepool, jacuzzi, legeplads, dykkercenter, vandsportsaktiviteter, spa og lille butik.
Læs mere her
Royal Lanta Resort & Spa Phra Nang Inn Aonang Villa Resort
Se kort

Phra Nang Inn

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Phra Nang Inn ligger midt på Ao Nang Beach, kun i kort afstand fra shopping og gader med restauranter. Der er nem og hurtig adgang fra Phra Nang Inn til Krabis smukke øer.

Hotellet har 69 værelser, som er delt op i de to hovedbygninger, strandfløjen og spafløjen. Værelserne er udstyret med aircondition, safetybox, køleskab/minibar, TV, sandaler og håndklæder til stranden, hårtørrer, kaffe-/te-faciliteter samt trådløst internet, der dækker hele hotellet.

Der findes tre restauranter på Phra Nang Inn. Ved swimmingpoolen ligger BBQ terrassen, hvor der serveres lækker barbecue i open-air restauranten. Phra Nang Kitchen er hovedrestauranten, som ligger ved Ao Nang Beach. Her bliver der serveret thailandske og internationale retter, krydret med sydthailandske specialiteter samt fisk og skaldyr. Den tredje restaurant er Sunset Balcony, hvor man kan nyde solnedgangen fra balkonen. Det er også et godt sted at sidde og nyde en god cocktail. Cocktails og andre drikkevarer kan man også få i strandbaren på hotellet.

Er man til afslapning ved swimmingpoolen er der et godt udvalg, Phra Nang Inn har nemlig tre swimmingpools at vælge imellem. Der er to ved strandfløjen og en enkelt ved spafløjen. Afslapning og restituering kan man i høj grad også nyde i hotellets spa, der har mange lokale og internationale spabehandlinger at vælge mellem.
Læs mere her
Phra Nang Inn Aonang Villa Resort The Tubkaak Boutique Resort
Se kort

Aonang Villa Resort

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Et dejligt turistklassehotel med en behagelig, afslappet stemning – et meget populært valg og rigtigt godt til prisen. Kun en mindre vej skiller hotellet fra Ao Nang-stranden, og bag hotellet rejser de karakteristiske kalkstensklipper sig lodret.

De 158 lyse og pæne værelser ligger i treetages bygninger og har aircondition, tv, radio, telefon, minibar, værdiboks, hårtørrer og terrasse/balkon. Hotellet har to restauranter, barer, massage, skrædder, butik samt to dejlige swimmingpool – den ene med poolbar.

Læs mere her
Aonang Villa Resort The Tubkaak Boutique Resort
Se kort

The Tubkaak Boutique Resort

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Tubkaak Boutique Resort repræsenterer det 21. århundredes hoteltrend i Thailand, og hvorfor ikke forkæle sig selv med nogen dage i paradis? Dette lille og intime boutiqueresort oser af atmosfære og personlig service. Beliggenheden ved Tubkaak-stranden er uovertruffen med storslået udsigt til de små Hong-øer, en uforglemmelig solnedgang og maleriske klippeformationer, der rejser sig lodret bag hotellet. Her hører du kun naturens lyde. Et ideelt sted for par i alle aldre, som ikke behøver butikker og restauranter lige uden for døren.

De toetages villaer lindeholder i alt 44 elegante værelser med mange smagfulde detaljer. Alle værelser har aircondition, loftvifte, telefon, tv, dvd/cd-afspiller, hårtørrer, kaffe/te-faciliteter, minibar, værdiboks, balkon/terrasse og rustikke badeværelser (deluxe-værelserne har udendørs bruser og badekar).

Gourmetrestaurant ved stranden, hyggelig bar, roomservice, lille butik, internetadgang, bibliotek, swimmingpool, kajakker samt hængekøjer og store ”solpuder” på stranden.


Læs mere her

Praktisk info

Udfold alle punkter
  • Før du rejser til Thailand

    Tidszone
    Tidsforskellen mellem Danmark og Thailand er plus 6 timer. Ved dansk sommertid plus 5 timer.

    Vaccinationer
    Ved indrejse i Thailand kræves der ingen obligatoriske vaccinationer, men der er visse som anbefales. Inden din rejse til Thailand bør du holde dig informeret om aktuelle vaccinationsanbefalinger via Rejseklinikken.

    Rejseklinikken.dk

    Visum
    Der kræves ikke visum for danske statsborgere ved ophold op til 30 dage, men passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter opholdets ophør. Desuden skal børn have eget pas. Der er dog andre regler i forhold til forretningsrejser og ved indrejse over landegrænser og evt. for andre statsborgerskaber.

    Yderligere oplysninger kan hentes på Thailands Ambassade (Norgesmindevej 18, 2900 Hellerup, tlf. 39 62 50 10) eller på udenrigsministeriets hjemmeside.

  • Under din rejse i Thailand

    Drikkepenge
    Hvor drikkepenge ikke er inkluderet, vil ca. 10 % være passende. På større hoteller og restauranter tillægges drikkepengene dog regningen.

    Mad og drikke
    I Thailand er maden som bekendt en særlig oplevelse. Du vil finde god mad på alle prisniveauer fra boder og gadekøkkener til luksuriøse restauranter, hvor både service og kvalitet klart er på højde med niveauet i Europa. I gadekøkkenerne skal du dog holde øje med hygiejnen, der ikke alle steder er lige god.

    Valuta
    Thailands møntfod baht (THB) følger US-dollaren. Den mest fordelagtige måde at veksle på er at indføre amerikanske dollars eller euro og ikke at veksle hjemmefra. På Nationalbankens hjemmeside kan du se den seneste kurs på THB.

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Natascha, Peter, Inger, Lars, Mark

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.

Relaterede rejser