Udflugter på Phuket

  • Rejsetid

  • Bedste årstid

  • Tidsforskel

Udflugter på Phuket

Nedenfor kan du se et udvalg af de udflugter som Profil Rejser tilbyder i Phuket. Kontakt en af vores Thailand specialister, hvis du har andre ønsker eller gerne vil have hjælp til planlægningen af din rejse!
Læs mere

Udflugter

Brug knapperne for at hoppe ned til et specifikt rejsemål

Cykeltur på Yao Island | Phuket

Øen Koh Yao Noi ligger i Phang Nga bugten, og selvom øen kun ligger 1 times sejlads fra Phuket, føles det som om du er over 1000 kilometer væk.
Der er ingen barer eller store hoteller, kun en håndfuld bungalower ved Andaman havet. Den traditionelle livstil på Koh Yao Noi er bevaret. Vejene slanger sig gennem rismarker og fiskelandsbyer og fører ud til isolerede strande. Den bedste måde at opleve denne uspolerede ø på, er på cykel. Du hentes på dit hotel og køres til den nordlige del af øen. Efter en kort instruktion om ruter og sikkerhed cykler du 6 kilometer til den nordøstlige del af Phuket. Her tager du cyklen med ombord på den lokale færge til Yao Noi. Cykelturen på Yao Noi starter på den nordvestlige del af øen, hvor fiskerlandsbyer og isolerede strande passeres. Der er flere fotostop undervejs, og guiden giver løbende informationer om de lokales liv. Efter en frokost på en lokal restaurant, er det tid til at slappe af på stranden. Herefter cykles tilbage til molen, hvor du når færgen tilbage til Phuket og køres til dit hotel.

Frokost er inkluderet.

Varighed: 9 timer
Afgang: Tirsdage og fredage kl. 8.00

Voksen fra kr. 689
Barn fra kr. 594

Phi Phi Island med speedbåd | Phuket

Du bliver hentet på dit hotel og kørt til Boat Lagoon Marina hvor båden til Phi Phi øerne afgår kl. 09.00. På sejlturen serveres kaffe, te og sodavand.
Første stop på turen er øen Phi Phi Ley og den fantastiske Maya-bugt, hvor scener af filmen "The Beach" blev optaget. Oplev Phi Leh Cove og Lho Sa Mah bugten, hvor du kan vandre ind på øen, svømme eller snorkle. Fortsæt til "Vikingegrotten" hvor svalereder indsamles til brug i den berømte "fugleredesuppe". Besøg Ton Sai Bay, fortsæt til Khai Nai Island og nyd en lækker frokost på en strandrestaurant. Efterfølgende er der tid til at solbade og svømme. Klokken 16.00 sejles tilbage til Phuket i speedbåd, og herfra køres du til dit hotel.

Frokost er inkluderet.

Varighed: 9 timer
Afgang: Dagligt kl. 8.00

Voksen fra kr. 690
Barn fra kr. 482

Sejltur i Phang Nga bugten med June Bahtra | Phuket

Transport fra dit hotel til Laem Maprao bugten, hvor dagens sejltur starter. Du går ombord på June Bahtra, en traditionel kinesisk junke med plads til 20 passagerer.
Nyd en dejlig dag ombord på det smukke skib imens du sejler i den fantastiske Nga-bugt med maleriske klippeformationer og øer. Læn dig tilbage i de bløde puder på dækket og nyd den blide brise. Ved ankomsten til James Bond Island fortsætter turen i en long-tail båd til Sea Gypsy-landsbyen, mangrovedeltaet og Grotto hulen. Tilbage på June Bahtra nydes en lækker thai frokostbuffet. Sidst på eftermiddagen sejles tilbage til Phuket, og turen slutter tilbage på dit hotel.

Frokost er inkluderet.

Varighed: 11 timer
Afgang: Dagligt kl. 7.30

Voksen fra kr. 774
Barn fra kr. 580

Similan Islands med speedbåd | Phuket

Similan-øerne er særligt populært for dykkere på grund af det smaragdgrønne vand og det betagende liv, der udspilles under havoverfladen.
Men øerne byder også på fantastiske sandstrande omgivet af granitklipper, hvor du kan svømme og snorkle blandt de farvestrålende fisk. Sejlturen fra Phuket til Similan-øerne foregår i speedbåd. Følgende øer besøges på turen: Koh Bangu (ø nr. 9) med dens stor granitkampesten.Koh Similan (ø nr. 8) hvor du kan snorkle blandt store fiskestimer.

Koh Payu (ø nr. 7) og Koh Miang (ø nr. 4), hvor nationalparkens hovedkvarter ligger. Når du ankommer hertil serveres en let frokost og bagefter er det tid til at slappe af på den hvide sandstrand, svømme, snorkle eller gå en tur på øen. Cirka klokken 14.45 sejler speedbåden tilbage til Phuket og du køres tilbage til dit hotel.

Frokost er inkluderet.

Bemærk: Gennemføres kun i perioden 1. november til 30. april.

Varighed: 10 timer
Afgang: Mandage, onsdage og fredage kl. 7.00 (november til april)

Voksen fra kr. 897
Barn fra kr. 538

Solnedgang over Phang Nga bugten | Phuket

Ved 16-tiden bliver du hentet på dit hotel og kørt til Laem Phrao molen. Her går du ombord på den smukke, traditionelle kinesisk junke, June Bahtra.

Mens solens sidste stråler reflekteres i havet, kan du nyde den smukke solnedgang over Phang Nga bugten. Nyd den fredfyldte stemning og den kølige aftenluft, mens der serveres en dejlig 5-retters buffet med thailandske specialiteter. Du er tilbage på dit hotel ved 21.30- tiden efter en dejlig aften.

Aftensmad og drikkervarer er inkluderet i prisen.

Varighed: 5,5 time
Afgang: Onsdage og lørdage kl. 17.00

Voksen fra kr. 553
Barn fra kr. 398