Rejser til Phuket

  • Rejsetid

    ca. 13 timer

  • Bedste årstid

    november - april

  • Tidsforskel

    +5/+6 timer

Thailands største ø byder på 16 lange, dejlige strande, der ligger som perler på en snor langs vestkysten. Sammen med det brede udvalg af restauranter, barer, butikker og nogle steder et livligt natteliv, gør Phuket til et særdeles populært rejsemål.

Noget for en hver smag 

Her kan du kombinere afslappende dage i vandkanten med udflugter til øens mange seværdigheder. Hvis du vil bo hvor der er flest butikker, barer og natteliv, skal du vælge Patong-stranden. Karon- og Kata-strandene er roligere, men har stadig meget at byde på. De mest fredfyldte omgivelser finder du ved Kata Noi-stranden eller ved én af strandene nord for Patong, f.eks. Bang Tao eller Mai Khao.  

Udvalgte strande på Phuket

Patong Beach er Phukets mest kendte strand. Området er ekstremt livligt med restauranter, butikker, barer og natteliv. Selve stranden er cirka tre kilometer lang og har fint, hvidt sand. Også her er der livligt med badegæster, vandsportsaktiviteter og strandsælgere, dog er den nordlige del, Kalim Bay, lidt mere rolig.   

Karon Beach er lidt over tre kilometer lang. Sandet er ikke helt pulveragtigt, men stadig hvidt og fint. Der er ikke så meget naturlig skygge over sandstranden. Vandet bliver hurtigt dybt, og der kan være understrøm. I nærheden er hoteller, restauranter, barer og den populære Karon Bazar. 

Kata/Kata Noi er egentlig to strande omkranset af palmer. Kata Noi er den mere stille, mens Kata har flere vandsportsaktiviteter og masser af liv. Sandet er finkornet og gult, og der er understrøm et stykke ude i havet, men generelt to familievenlige strand. I den sydlige del er en lang række barer og restauranter.   

Bangtao Beach er seks kilometer lang, nogle steder med fint sand, og andre steder lidt mere groft. Den sydlige del er mest livlig, mens der er noget længere mellem badegæsterne i nord. En del hoteller nær stranden, men ikke så mange lokale restauranter og barer.

Surin Beach er en af de mere rolige strande på Phuket. Det er mest luksushoteller, der ligger langs den en kilometer lange strand, og restauranter og barer er for det meste er af høj kvalitet. Palmer og pinjetræer kaster skygger over det hvide sand, og vandet bliver hurtigt dybt.   

Kamala Beach er en familievenlig strand med lavvande, især i den sydlige del af den knap to kilometer lange strand. Sandet veksler mellem at være fint og grovkornet. Skovklædte bakker omkranser stranden, der er noget mere stille end den nærliggende Patong Beach, men stadig med butikker og restauranter.  

Mai Khao Beach er den længste strand på Phuket. Der er dog masser af plads og ro på de 11 kilometer med forholdsvis grovkornet sand, fordi der ikke er ret meget bebyggelse i nærheden. Det skyldes, at stranden er en del af Sirinat National Park og at havskildpadderne lægger æg her fra november til maj.  

Pansea Beach er måske Phukets smukkeste strand. Det hvide sand og turkisblå hav er omkranset af kokospalmer, og der er altid roligt, da stranden er en del af hotellet The Surin og kun har begrænset adgang for andre end hotellets gæster. Enkelte lokale barer, men eller kun sand, vand og palmer.

Fra maj til oktober frarådes det i visse perioder at bade i havet ved Phuket pga. stærk understrøm.
Transport: Fly fra Bangkok. Dog direkte fly København - Phuket i perioden medio december - medio marts, men hjemrejse via Bangkok.


Læs mere