Udflugter på Koh Samui

  • Rejsetid

  • Bedste årstid

  • Tidsforskel

Udflugter på Koh Samui

Udover skønt vejr og rare mennesker byder Koh Samui også på en lang række spændende udflugter, der kan gøre din rejste til Thailand endnu bedre. Der er både mulighed for at komme på junglesafari eller fisketur og du kan også tage ud og snorkle. Mulighederne er mange, og når du kontakter en af vores rejsespecialister får du hjælp og råd til at finde lige de udflugter, du ønsker at tage på.
Læs mere

Udflugter

Brug knapperne for at hoppe ned til et specifikt rejsemål

Fisketur ved Koh Tans koralrev | Koh Samui

Fra molen i Bophut går du ombord på en 43 fod stor fiskerbåd som sejler dig ud til Koh Tan, hvor områdets bedste koralrev findes. Her udleveres fiskeudstyr: fiskestang, madding og fiskekroge.
Kaptajnen afgør hvor der skal fiskes og det afhænger helt af vejret om det bliver ved Ko Phangan, Ko Tan, Orange Island eller Lamai. Du får en afslappende dag på havet og forhåbentlig en god fangst, godt hjulpet på vej af den hjælpsomme besætning.

Frokost er inkluderet.

Varighed: 7 timer
Afgang: Dagligt kl. 9.30

Voksen fra kr. 371
Barn fra kr. 256

Kajaktur i Angthong National Park | Koh Samui

Ombord på båden giver guiden en kort introduktion til Angthong National Park, mens der serveres en let morgenmad.
Herefter er det tid at afprøve dine evner i en havkajak og udforske kysten langs Mae Koh. Fra stranden skal du på en let men spektakulær vandretur i tæt regnskov ad snævre kløfter, som bringer dig frem til den grønne lagune. Derefter går du igen ombord på en båd, og så er det tid at nyde parkens smukke nordlige område alt imens du kan tage for dig i den overdådig frokost buffet. Ved ankomsten til Koh Wao får du 2 valgmuligheder: 1) Tag med på en guidet tur til øens grotter og de bizarre stenformationer 2) Bliv på stranden og nyd eftermiddagen med snorkling, solbadning og afslapning.

Frokost er inkluderet.

Varighed: 9,5 time
Afgang: Mandage, tirsdage, torsdage og lørdage kl. 7.30

Voksen fra kr. 488
Barn fra kr. 325

Skøn natur, vandfald og thai massage | Koh Samui

Denne tur er en dejlig kombination af sightseeing og afslapning. Dagens først stop er ved Wat Phra Yai templet, mere populært kaldet Temple of Big Buddha.
Derefter besøges den lidt specielle stenformation Hin Ta - Hin Yai, som betyder Bedstemor og Bedstefar. Fra kysten køres nu ind på øen gennem naturskønne landskaber og undervejs gøres stop ved et par udsigtspunkter. Ligeledes kan du undervejs se, hvordan aberne trænes til at plukke kokosnødder i de høje, slanke palmer. Efter en dejlig frokost på en lokal restaurant med skøn udsigt over havet fortsættes til Wat Kunaram, hvor en mumificeret munk kan ses. Fortsæt til Na-Muang vandfaldet i junglen, hvor du kan tage en afkølende dukkert, hvis du har lyst. Dagens sidste stop er i byen Nathon,  hvor du kan shoppe lidt eller blot vandre rundt i byen.Turen afsluttes med en traditionel thai spa behandling af 1 times varighed. Du kan vælge mellem fodmassage, Stress-Free aroma oliemassage eller skulder- og nakkemassage.

Frokost er inkluderet.

Varighed: 8 timer
Afgang: Tirsdage og torsdage kl. 9.00

Voksen fra kr. 419
Barn fra kr. 293

Snorkeltur til Koh Tan | Koh Samui

Nyd en lange dejlig dag med at snorkle og svømme i havet syd for Koh Samui, nærmere bestemt i området ved øerne Koh Tan og Koh Madsum.
En sejltur på 30 minutter i longtail-båd bringer dig til havet omkring den lille ø Koh Tan, hvor der er masser af tid til at snorkle ved koralrevene. Her varierer vanddybden så begynder også vil føle det trygt at snorkle her. Herefter sejles ind til øen Koh Tan, hvor der serveres frokost. Om eftermiddagen er der tid på egen hånd til at svømme i det klare vand og slappe af på stranden på Koh Madsum 

Frokost samt transport fra/til dit hotel på Koh Samui er inkluderet i prisen

Varighed: 6 timer
Afgang: Dagligt kl. 9.30

Voksen fra kr. 329
Barn fra kr. 230