Tag med til Singapore, Bali og Lembongan

Indonesien - Singapore, Bali

  • Storbyoplevelser i Singapore og Balis smukke natur
  • Ubuds afslappede atmosfære og grønne bjerge
  • Lembongans hvide sandstrande og azurblå hav
  • Sanurs palmestrande og udflugtsmuligheder

Rejs til Bali og kombiner eventyret med et par nætter på øen Lembongan, som byder på hvide sandstrande. Oplev også et par dage i Singapore, hvor I samtidig får et hav af ”gratis” oplevelser med i prisen, når I rejser med Singapore Airlines.

Børn som deler værelse med to voksne fra kun kr. 10.990

Denne rejse starter med et par dage i lilleputstaten Singapore. Der er inkluderet gratis adgang eller rabatter til en række af byens mest populære seværdigheder og aktiviteter. Der er bl.a. gratis transport rundt i byen med SIA Hop-On bussen og op til 50 % rabat på dit hotels á la carte menu. 

Singapore er en pulserende storby, som er et kulturelt kalejdoskop. Her findes høje kontorbygninger, religiøse monumenter, kirker, templer og moskéer, duftende madboder og gourmetrestauranter, små hyggelige handelsgader og moderne indkøbscentre. Alt sammen omgivet af frodig regnskov, smukke strande og grønne parker. Ved bestilling af rejsen får I en brochure med oversigt over alle rabatter, ture osv., som opholdet i Singapore inkluderer.  

Efter et par dages storbyoplevelser sættes kursen mod Indonesien og paradisøen Bali. Bali er en utroligt smuk og frodig ø. Der er høje bjerge, aktive vulkaner, smukke dale og floder, grønne ris-terrasser og uberørt regnskov. Langs kysten finder du eksotiske palmestrande og i landdistrikterne små, hyggelige landsbyer. Men Bali er ikke kun kendt for sit smukke landskab, men også for sit dejlige, tropiske klima, den venlige befolkning og blomstrende kunst og kultur. 

I starter Bali-opholdet med nogle dage i kunstnerbyen Ubud, som ligger i de mest fortryllende omgivelser blandt smukke bjerge og rislende floder. Ubud er også et godt udgangspunkt for mange spændende udflugter og kendt for at tilbyde aktiviteter af enhver art. Tag for eksempel på en guidet cykeltur væk fra alfarvej og ud i Balis maleriske landskaber. Bestig vulkanen Mount Batur, oplev det vestlige Bali på en dagsudflugt, eller slap af på hotellet og nyd stemningen i Ubud.

Næste stop på rejsen er øen Nusa Lembongan, som byder på en hyggelig og afslappet atmosfære, skønne hoteller, mangrovesump, fredfyldte palmestrande og turkisblå vand. Her er stort set ingen biler, da det kræver en speciel tilladelse. Kun havets brusen og til tider en knallert kan høres. Det er muligt at leje cykler eller scootere for at komme rundt på øen. Ud over afslapning og udforskning af øen, er der fantastiske forhold for surfing, og ikke mindst snorkling og dykning, da livet under vandet her er helt fantastisk.

Eventyret slutter med nogle afslappende dage under de svajende palmer på stranden i Sanur. Sanur er et populært område blandt rejsende, som sætter pris på en god strand og en rolig og tilbagelænet atmosfære. Pladsen er ikke trang på den 5 kilometer lange sandstrand, og vandet er roligere her end ved mange af øens andre strande, da et koralrev ud for kysten bryder bølgerne. Nattelivet er ikke overvældende, men der mangler bestemt ikke gode restauranter og butikker i Sanur.



Læs mere

Rejseoverblik

  • DEC
  • 2017
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV

Indonesien

Singapore, Bali

13 nætter / 16 dage

fra kr. 15.990

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Rejsemål

Bali Bali

Rejser til Bali

Bali kaldes gudernes ø, og der er noget om snakken. Her tror man på, at alt har en sjæl; træer, sten, dyr, klæder og afgrøder – ja, selv børn betragtes som små guder indtil deres 7. år. 

Læs mere
Bali Bali

Golfrejser til Bali

Det er sagt mange gange før: ”Bali er anderledes”. Ikke alene fordi øen er usædvanligt smuk, men især fordi befolkningens attitude er så åbenhjertig og varm, at du straks føler dig velkommen.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

Singapore - 2 nætter

Singapore stop-over hotel
Se kort

Singapore stop-over hotel

Beliggenhed: Singapore, Singapore

Mellemlander du i Singapore er en stop-over pakke en nem og god måde til at få nogle ekstra oplevelser med hjem i bagagen. Singapore stop-over pakken indeholder nemlig en blanding af hotelophold, lufthavnstransfer, rabat på udvalgte restauranter samt gratis adgang, eller rabatter, til en række af byens bedste og mest populære seværdigheder og aktiviteter.

Singapore stop-over kan købes af alle som flyer med Singapore Airlines, og som mellemlander i Singapore inden der flyves videre til næste destination. 

Nedenfor finder du en top 10-liste over nogle af de mest populære udflugter og aktiviteter, som er med i Singapore stop-over pakken. 

  • Lufthavnstransfer tur/retur
  • SIA Hop-on sightseeing bus
  • Gardens by the Bay
  • Jurong Bird Park
  • Universal Studios Singapore
  • Singapore Zoo
  • Night Safari
  • River Safari
  • Singapore Flyer
  • Singapore River Cruise

Derudover inkluderer stop-over pakken rabatter til de fleste af byens mange museer, flere butikker og shopping centre samt et bredt udvalg af restauranter.

Brochure med alle tilbud udleveres ved bestilling. 


Læs mere her

Bali - 3 nætter

Rama Phala Resort & Spa, Ubud
Se kort

Rama Phala Resort & Spa, Ubud

Beliggenhed: Indonesien, Bali

Rama Phala Resort ligger perfekt i hjertet af Ubud, som byder på unik kultur og balinesisk kunst. Resortet ligger kun 5 minutters gang fra den berømte Monkey Forest og ca. 20 minutters gang fra markedet i centrum af Ubud. 

Hotellet råder over 36 værelser og er ideelt for par og familier, som ønsker et fredfyldt ophold i autentiske omgivelser. Resortet har et dejligt pool område samt børnepool, og der er er mulighed for at få en afslappende massage i hotellets egen spaafdeling. Værelserne på Rama Phala har moderne, indonesisk indretning og store karnapper. På værelset finder du tv, minibar og eget badeværelse med badekar. Resortet tilbyder desuden gratis transport til Ubuds slot og kunstmarked. Restauranten serverer et udvalg af udsøgte egnsretter og asiatiske retter, og der tilbydes forfriskende drikkevarer i poolbaren.

Læs mere her

Nusa Lembongan Island - 2 nætter

Hai Tide Beach Resort, Nusa Lembongan
Se kort

Hai Tide Beach Resort, Nusa Lembongan

Beliggenhed: Indonesien, Nusa Lembongan Island

Hai Tide Beach Resort er et familievenligt resort beliggende tæt på stranden på den lille ø, Nusa Lembongan, sydøst for Bali. Øen er omgivet af lave kalkstensklipper, hvide sandstrande og koralrev og byder på gode surfing- og dykkermuligheder. Hai Tide har et 5-stjernet PADI dykkercenter for dem, som vil tage dykkerkurser. 

Resortet har 18 traditionelle hytter i to etager, de såkaldte ”lumbungs”. Vælg mellem ”Beachfront” eller ”Garden”. Er I en større gruppe, kan I vælge at bo i villaen med to soveværelser, tekøkken og privat pool. Alle soveværelser har mørklægningsgardiner, aircondition og moskitonet over sengene.  

På fællesarealerne er der gratis Wi-Fi. Bliver du træt af stranden, kan du nyde livet ved resortets to pools. Kølige drinks og en varieret og international menu serveres på Hai Bar & Grill med udsigt til vand og strand. Prøv de mange aktiviteter, som udbydes, f.eks. mountainbiketure, sejlads i havkajak, sightseeing i traditionel landsby og snorkling. 

Læs mere her

Bali - 6 nætter

Puri Santrian, Sanur
Se kort

Puri Santrian, Sanur

Beliggenhed: Indonesien, Bali

Et eftertragtet og populært familiedrevet hotel beliggende ved stranden i Sanur. Hotellets roligende atmosfære gør, at du suges ind i den afslappede balinesiske stemning. Værelserne er pænt indrettet men flere faciliteter samt balkon/terrasse. De traditionelle bungalows er indrettet i en balinesisk stil med open-air badeværelse.

Hotellet har to swimmingpools, restaurant, bar spaområde samt mange vandsportsaktiviteter. Desuden er der mulighed for at spille billard, backgammon, skak og dart på hotelområdet og der er flere "fredfyldte oaser", hvor du kan slappe af med en god bog!
Læs mere her

Praktisk info

Udfold alle punkter
  • Før du rejser til Singapore

    Tidszone
    Tidsforskellen mellem Danmark og Singapore er +7 timer. Ved dansk sommertid +6 timer.

    Vaccinationer
    Der kræves ingen obligatoriske vaccinationer ved indrejse til Singapore. Forhør dig hos din egen læge eller hos Rejseklinikken.

    Rejseklinikken.dk

    Pas/Visum
    Der kræves ikke visum for danske statsborgere ved ophold under 3 måneder, men passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter forventet hjemkomst. Du kan på udenrigsministeriets hjemmeside læse om de aktuelle visumregler for Singapore.

    Særlige forhold
    Der bruges 220 volt.

  • Under din rejse i Singapore

    Drikkepenge
    På større hoteller og restauranter lægges der 10% serviceafgift på regningen. Derudover er det ikke almindeligt at bruge drikkepenge i Singapore, og nogle steder er det ligefrem uønsket.

    Valuta
    Singapores møntfod er Singapore dollars (SGD) . Du kan se den aktuelle kurs her. Valutaomregner

  • Før du rejser til Bali

    Tidszone
    Tidsforskellen mellem Danmark og Indonesien er +7 timer. Ved dansk sommertid +6 timer.

    Vaccinationer
    Ved rejser på op til 4 uger anbefales det som et minimum at lade sig vaccinere mod difteri, stivkrampe (tetanus) og hepatitis A. Inden din rejse til Indonesien bør du holde dig informeret om aktuelle vaccinationsanbefalinger via linket herunder.

    Rejseklinikken.dk

    Visum
    Der er visumpligt ved indrejse i Indonesien. Du kan få turistvisum ved indrejse med 30 dages gyldighed ved fremvisning af gyldig returbillet. Passet skal være gyldigt i 6 måneder ud over opholdets varighed. Kontakt altid Indonesiens ambassade/konsulat, da reglerne for pas og visum kan ændre sig med kort varsel. 

    Du kan på udenrigsministeriets hjemmeside læse om de aktuelle visumregler for Indonesien.

    Skatter
    Der betales udrejseskat på 150.000 IDR pr. person. Indenrigsrejser 40.000 IDR pr. person.

  • Under din rejse på Bali

    Drikkepenge
    Det er almindeligt at give lidt ekstra eller runde beløbet op på restauranter og hoteller, men ellers har indoneserne et afslappet forhold til drikkepenge. På større hoteller og restauranter tillægges der serviceafgift og skat.

    Mad og drikke
    Bali byder på verdensklasse gourmet oplevelser. På den lokale ”warung” finder du den eksotiske duft i luften som indbyder til kuriøse smagsoplevelser, men husk på at chili-peberen er en vigtig ingrediens i indonesisk madkultur. Nyd den smukke solnedgang fra stranden i Jimbaran, hvor du med tæerne i sandet kan spise friskfanget fisk. Kuta, Sanur, Seminyak og Ubud findes der mange gourmet restauranter, som byder på smagsoplevelser fra flere verdensdele. Det er billigt at gå ud og spise og drikke på Bali og det nærmeste spisested er aldrig langt væk. 
    Kulinariske oplevelser på Gili-øerne: Selvom Trawangan er en lille ø har den mange hyggelige restauranter og caféer, som byder på noget for enhver smag og pengepung. Fra sushi på Ryoshi til indisk på Persona eller fajitas på Tir Na Nog til ovnbagt pizza på Coral Beach. Friskfanget fisk og skaldyr serveres direkte fra grillen med udsigt ud over havet. Kan det blive mere eksotisk? Har du mod på at smage på de lokale specialiteter, kan den lokale ”warung” anbefales. Prøv Kikinovi eller Green Café som ligger ved art marked. Det er både billigt og supergodt.

    Valuta
    Møntfoden i Indonesien hedder rupiah (IDR). Medbring valuta i US-dollars eller euro. Du kan anvende dit Visa eller MasterCard de fleste større steder. Valuta kan veksles i større banker og vekselboder, men der kan forekomme snyd i boderne. På Nationalbankens hjemmeside kan du se den seneste kurs på IDR.

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Inger, Mark, Lars

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.

Relaterede rejser