Kombiferie til Bali, Gili Trawangan og Lombok

Indonesien - Bali, Ubud, Gili-øerne, Lombok, Sanur

  • Kunstnerbyen Ubud i Balis grønne bjerge
  • Koraløen Gili Trawangan med snorkling og dykning i verdensklasse
  • Lombok, hvor de stadig pløjer rismarkerne med bøfler
  • Palmer og sandstrande ved Sanur på Bali

Kunstnerbyen Ubud ligger i Balis grønne bjerge. Gallerier og hyggelige restauranter fylder dagene, til en speedbåd sejler dig til koraløen Gili Trawangan med snorkling og dykning i verdensklasse. Derefter venter øen Lombok, hvor de stadig pløjer rismarkerne med bøfler, inden ferien afsluttes ved Sanurstranden på Bali.

Denne 15-dages rejse byder på masser af solskin, kultur og smukke landskaber og du kommer rundt til Bali, Gili Trawangan og Lombok. 

Turen starter inde på øen Bali, hvor kunstnerbyen Ubud venter dig med sin overvældende smukke natur, gallerier, special butikker og hyggelige restauranter. 

Herefter sejler du med speedbåd fra Bali til koraløen Gili Trawangan, som ligger ud for Lomboks vestkyst. Turen tager ca. 1½ time. Denne lille paradis ø, som de fleste falder pladask for, tager sig godt af sine besøgende, og for de fleste kan det være svært at tage derfra. Mange kommer igen år efter år. Her er gode betingelser for snorkling og dykning samt kridhvide strande, hvor du kan solbade og slappe af. 

Efter opholdet på Gili, skal du kun sejle ganske kort til øen Lombok, som efterhånden er blevet et populært rejsemål. Her venter et par vidunderlige dage på det skønne Hotel Jeeva Klui. 

Lombok har en særdeles varieret natur, fra bjerge med tæt regnskov, klippeområder, smukke uberørte strande samt grønne og frodige rismarker. Her kan du opleve et fredfyldt samfund. Øens hovederhverv er dyrkning af ris og dette foregår stadig med bøfler bag ploven og segl til høsten. Uanset hvor du kommer frem, møder du den venlige og imødekommende befolkning og ikke mindst dens mange glade og nysgerrige børn. 

De sidste 4 dage af turen tilbringes tilbage på selve Bali, hvor du kan nyde stranden ved Sanur eller tage på udflugter i lokalområdet.
Læs mere

Rejseoverblik

  • DEC
  • 2017
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV

Indonesien

Bali, Ubud, Gili-øerne, Lombok, Sanur

13 nætter / 15 dage

fra kr. 11.895

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Rejsemål

Bali Bali

Rejser til Bali

Bali kaldes gudernes ø, og der er noget om snakken. Her tror man på, at alt har en sjæl; træer, sten, dyr, klæder og afgrøder – ja, selv børn betragtes som små guder indtil deres 7. år. 

Læs mere
Bali Bali Gili-øerne

Golfrejser til Bali

Det er sagt mange gange før: ”Bali er anderledes”. Ikke alene fordi øen er usædvanligt smuk, men især fordi befolkningens attitude er så åbenhjertig og varm, at du straks føler dig velkommen.
Læs mere
Bali Gili-øerne

Rejser til Gili-øerne

Ud for Lomboks nordvestligste kyst ligger 3 små koraløer, de såkaldte Gili Islands, omgivet af store koralrev. Gili Trawangan er den største af øerne og byder på alt, hvad du kan ønske dig på din rejse: turkisblåt hav, strand med det hvideste sand, svajende palmer, koralrev med kæmpe muslinger og fisk i alle regnbuens farver.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

Bali - 3 nætter

Sahadewa Resort & Spa, Ubud Rama Phala Resort & Spa, Ubud
Billigste hotelmulighed
Se kort

Sahadewa Resort & Spa, Ubud

Beliggenhed: Indonesien, Bali

Sahadewa Resort & Spa er et hyggeligt lille boutiquehotel, en oase af balinesisk kultur og gæstfrihed. Resortet har en god, central beliggenhed cirka 5 minutters gang fra centrum af Ubud med restauranter, caféer, kunstbutikker og lokale markeder mv.

De 24 værelser ligger i bungalows omkranset af en tropisk have. De er hyggeligt indrettede og har faciliteter som aircondition, TV, kaffe/te-faciliteter og minibar. Vælg mellem værelse med udsigt til haven eller swimmingpoolen.

Hotellet tilbyder restaurant, bar, roomservice mellem kl. 07-23, et lille poolområde, motionsrum, spa og yoga. Trådløs internetadgang er gratis i lobby og restaurant. Fra dele af den tropiske have er der en smuk udsigt over de omkringliggende risterrasser.

Læs mere her
Sahadewa Resort & Spa, Ubud Rama Phala Resort & Spa, Ubud
Se kort

Rama Phala Resort & Spa, Ubud

Beliggenhed: Indonesien, Bali

Rama Phala Resort ligger perfekt i hjertet af Ubud, som byder på unik kultur og balinesisk kunst. Resortet ligger kun 5 minutters gang fra den berømte Monkey Forest og ca. 20 minutters gang fra markedet i centrum af Ubud. 

Hotellet råder over 36 værelser og er ideelt for par og familier, som ønsker et fredfyldt ophold i autentiske omgivelser. Resortet har et dejligt pool område samt børnepool, og der er er mulighed for at få en afslappende massage i hotellets egen spaafdeling. Værelserne på Rama Phala har moderne, indonesisk indretning og store karnapper. På værelset finder du tv, minibar og eget badeværelse med badekar. Resortet tilbyder desuden gratis transport til Ubuds slot og kunstmarked. Restauranten serverer et udvalg af udsøgte egnsretter og asiatiske retter, og der tilbydes forfriskende drikkevarer i poolbaren.

Læs mere her

Gili-øerne - 4 nætter

Hotel Vila Ombak, Gili Øerne
Se kort

Hotel Vila Ombak, Gili Øerne

Beliggenhed: Indonesien, Gili-øerne

Dejligt hotel i smukke strandomgivelser på koraløen Gili Trawangan ud for Lomboks vestkyst. Du kan vælge at bo i enten hytte eller bungalow alle med aircondition, tv, telefon, værdiboks, minibar samt stor hyggelig terrasse eller balkon. Hotellets restaurant ligger på stranden, så du kan indtage måltiderne med fødderne i sandet og med udsigt til havet og Lombok.

Desuden bar, souvenirbutik, lækkert spa og massagecenter. Her er gode muligheder for en snorkel- og dykkerferie eller afslapning ved hotellets dejlige swimmingpool, hvor der også er jacuzzi.
Læs mere her

Lombok - 2 nætter

Holiday Resort Lombok Jeeva Klui Resort, Lombok
Billigste hotelmulighed
Se kort

Holiday Resort Lombok

Beliggenhed: Indonesien, Lombok

Resortet er en oase i det uspolerede Lombok. Hotellet ligger lidt uden for Senggigi mellem kokosnøddeplantager, det krystalklare Indiske Ocean og med bjergene i baggrunden. Resortet består af 189 chalets, værelser med havudsigt, lejligheder og bungalows, som alle er beliggende i tropiske omgivelser. Alle værelser har aircondition, tv m/ filmkanal, telefon, hårtørrer, minibar og egen privat terrasse eller balkon.

Resortet har en dejlig swimmingpool, poolbar, sauna, massage, skønhedssalon, billard, fitnesscenter, tennisbaner, vandsportsaktiviteter, restaurant, bar, lobby, lounge, butik, børnepool samt børneklub.
Læs mere her
Holiday Resort Lombok Jeeva Klui Resort, Lombok
Se kort

Jeeva Klui Resort, Lombok

Beliggenhed: Indonesien, Lombok

Jeeva Klui Resort er et fredfyld og afslappende hotel, som har haven fyldt af lokale blomster og udsigt udover Bali, og man kan se solen gå ned mellem vulkanerne i baggrunden.
Hotellets 35 værelser har minibar med juice, sodavand og vand samt kaffe/te-faciliteter, trådløst internet, TV, DVD-afspiller, air condition, safetybox, morgenkåber og hårtørrer. Man kan vælge at spise sin aftensmad på egen terrasse eller man kan sidde i restauranten ”The Warung” med udsigt udover poolen. Restauranten tilbyder internationale såvel som lokale retter. Baren ”Wallace” tilbyder kølige og forfriskende drikkevarer.

Der er mulighed for afslapning på stranden, og man kan læse en bog lånt på hotellets eget bibliotek eller nyde godt af hotellets spa, der ligger ved stranden. Jeeva Klui Resort har sin egen lille private lagune, som er ideel til snorkling. Man kan tage på cykeltur i den smukke natur eller tage ud og se på vandfaldene i området.
Læs mere her

Bali - 4 nætter

Besakih Beach Resort, Sanur Taksu Sanur, Sanur
Billigste hotelmulighed
Se kort

Besakih Beach Resort, Sanur

Beliggenhed: Indonesien, Bali

Familieejet resort der oser af charme og balinesisk gæstfrihed. Ligger perfekt midt i Sanur og med adgang til den smukke Sanur strand. Resortet består dels af rustikke balinesiske bungalower, 2-etages bygninger samt nogle særdeles charmende Lumbung hytter. Alle værelser/bungalower er indrettet i et miks af traditionel balinesisk stil blandet med et strejf af modne faciliteter og med egen terrasse/balkon.

Hotellet har et super hyggeligt poolområde med swimmingpools, børnepool og jacuzzi som ligger med udsigt til stranden og havet.
Læs mere her
Besakih Beach Resort, Sanur Taksu Sanur, Sanur Respati Beach Hotel, Sanur
Se kort

Taksu Sanur, Sanur

Beliggenhed: Indonesien, Bali

Havet ved stranden er lavvandet og roligt på grund af revet. På strandpromenaden er der barer og restauranter og mulighed for lidt shopping. Ngurah Rai internationale lufthavn ligger ca. en halv times kørsel fra hotellet.

Taksu Hotel ligger i grønne omgivelser, og værelserne er store og indrettet i en lys og moderne stil. Der er fire forskellige værelseskategorier og med størrelser fra 33 m2-101 m2. Nogle har egen balkon. Alle er udstyret med air condition, Wi-Fi, TV og minibar.

På fællesområderne bydes der på både voksen- og børnepool, restaurant og balinesisk spa. Der er mulighed for parkering. Personalet er behjælpelig med at arrangere aktiviteter, såsom at møde lokalbefolkningen, traditionel dans, vandsport og cykling.


Læs mere her
Taksu Sanur, Sanur Respati Beach Hotel, Sanur Griya Santrian, Sanur
Se kort

Respati Beach Hotel, Sanur

Beliggenhed: Indonesien, Bali

Hotellet er designet i en stil, der blander det moderne og det traditionelle, og er hyggeligt indrammet af en frodig have. Respati råder over 35 rummelige og lyse værelser i fire kategorier, nogle med havudsigt og tæt beliggenhed ved stranden og poolen. Alle værelser har privat balkon eller terrasse, satellit-tv, aircondition og minibar.

Nyd en middag på hotellets restaurant, der serverer frisk fisk og skaldyr samt indonesiske og vestlige retter.  Slap af ved det skønne pool-område og forkæl dig selv med en velgørende massage. Hotellet er ligeledes behjælpelig med udlejning af cykler og kajakker.
Læs mere her
Respati Beach Hotel, Sanur Griya Santrian, Sanur Puri Santrian, Sanur
Se kort

Griya Santrian, Sanur

Beliggenhed: Indonesien, Bali

Et rigtig dejligt hotel, med en perfekt beliggenhed i Sanur by, tæt på gode restauranter, trendy caféer og små butikker. Hotellet har direkte adgang til Sanur stranden og den hyggelige strandpromenade som løber langs stranden i Sanur. De 98 værelser har aircondition, tv, telefon samt balkon/terrasse.

Hotellet har to restauranter, to swimmingpools, spaafdeling samt eget galleri. Hotellet tilbyder desuden kurser i yoga og balinesisk madlavning.
Læs mere her
Griya Santrian, Sanur Puri Santrian, Sanur The Pavilions, Sanur
Se kort

Puri Santrian, Sanur

Beliggenhed: Indonesien, Bali

Et eftertragtet og populært familiedrevet hotel beliggende ved stranden i Sanur. Hotellets roligende atmosfære gør, at du suges ind i den afslappede balinesiske stemning. Værelserne er pænt indrettet men flere faciliteter samt balkon/terrasse. De traditionelle bungalows er indrettet i en balinesisk stil med open-air badeværelse.

Hotellet har to swimmingpools, restaurant, bar spaområde samt mange vandsportsaktiviteter. Desuden er der mulighed for at spille billard, backgammon, skak og dart på hotelområdet og der er flere "fredfyldte oaser", hvor du kan slappe af med en god bog!
Læs mere her
Puri Santrian, Sanur The Pavilions, Sanur
Se kort

The Pavilions, Sanur

Beliggenhed: Indonesien, Bali

Dejlige private villaer, hvor du kan slappe af i tropiske omgivelser. Villaerne er af forskellig størrelse fra 1-3 soveværelser med egen privat indgang og tropisk have. Boligerne er pænt indrettede med aircondition, tv m/filmkanaler, dvd- og cd afspiller, telefon, et eksklusivt badeværelse med stort badekar, køkken med minibar og kaffe/te-faciliteter. Desuden er der privat soldæk med solsenge. 

Garden villaerne ligger ved en fælles swimming pool, mens Pool Villaerne har egen privat swimming pool. Naturligvis har alle villaerne butlerservice. Desuden restaurant, poolside café- og bar, fitnesscenter, spa- og massagecenter. Villaerne ligger i Sanur på Balis vestkyst, og der er ca. 3 minutters gang til nærmeste strand
Læs mere her

Praktisk info

Udfold alle punkter
  • Før du rejser til Bali

    Tidszone
    Tidsforskellen mellem Danmark og Indonesien er +7 timer. Ved dansk sommertid +6 timer.

    Vaccinationer
    Ved rejser på op til 4 uger anbefales det som et minimum at lade sig vaccinere mod difteri, stivkrampe (tetanus) og hepatitis A. Inden din rejse til Indonesien bør du holde dig informeret om aktuelle vaccinationsanbefalinger via linket herunder.

    Rejseklinikken.dk

    Visum
    Der er visumpligt ved indrejse i Indonesien. Du kan få turistvisum ved indrejse med 30 dages gyldighed ved fremvisning af gyldig returbillet. Passet skal være gyldigt i 6 måneder ud over opholdets varighed. Kontakt altid Indonesiens ambassade/konsulat, da reglerne for pas og visum kan ændre sig med kort varsel. 

    Du kan på udenrigsministeriets hjemmeside læse om de aktuelle visumregler for Indonesien.

    Skatter
    Der betales udrejseskat på 150.000 IDR pr. person. Indenrigsrejser 40.000 IDR pr. person.

  • Under din rejse på Bali

    Drikkepenge
    Det er almindeligt at give lidt ekstra eller runde beløbet op på restauranter og hoteller, men ellers har indoneserne et afslappet forhold til drikkepenge. På større hoteller og restauranter tillægges der serviceafgift og skat.

    Mad og drikke
    Bali byder på verdensklasse gourmet oplevelser. På den lokale ”warung” finder du den eksotiske duft i luften som indbyder til kuriøse smagsoplevelser, men husk på at chili-peberen er en vigtig ingrediens i indonesisk madkultur. Nyd den smukke solnedgang fra stranden i Jimbaran, hvor du med tæerne i sandet kan spise friskfanget fisk. Kuta, Sanur, Seminyak og Ubud findes der mange gourmet restauranter, som byder på smagsoplevelser fra flere verdensdele. Det er billigt at gå ud og spise og drikke på Bali og det nærmeste spisested er aldrig langt væk. 
    Kulinariske oplevelser på Gili-øerne: Selvom Trawangan er en lille ø har den mange hyggelige restauranter og caféer, som byder på noget for enhver smag og pengepung. Fra sushi på Ryoshi til indisk på Persona eller fajitas på Tir Na Nog til ovnbagt pizza på Coral Beach. Friskfanget fisk og skaldyr serveres direkte fra grillen med udsigt ud over havet. Kan det blive mere eksotisk? Har du mod på at smage på de lokale specialiteter, kan den lokale ”warung” anbefales. Prøv Kikinovi eller Green Café som ligger ved art marked. Det er både billigt og supergodt.

    Valuta
    Møntfoden i Indonesien hedder rupiah (IDR). Medbring valuta i US-dollars eller euro. Du kan anvende dit Visa eller MasterCard de fleste større steder. Valuta kan veksles i større banker og vekselboder, men der kan forekomme snyd i boderne. På Nationalbankens hjemmeside kan du se den seneste kurs på IDR.

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Inger, Mark

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.