Indonesien Lombok Kvinde Kigger Ud Over Landskab Solnedgang

Rejser til Lombok

Oplev Lombok

Det kan være svært at bevare noget autentisk ved et sted, hvis der er mange backpackere og turister. Lombok er et af de steder, hvor det er lykkedes. Hvor vi stadig møder den oprindelig befolkning, vandrer til ukendte vulkankratere og ser, hvordan en traditionel bonde høster sine rismarker. Det er langt fra sikkert, han taler engelsk, men her kommer du langt med smil, grin og fagter.

Rishøst med stolte traditioner

På Lombok er der ingen smutveje, når det kommer til høst af den primære afgrøde ris, som er hovedingrediens i et væld af asiatiske retter. Her finder du ingen store høstmaskiner eller industrialiseret produktion. Tværtimod foregår høsten med bøfler bag ploven og ved håndkraft med store segl. Hvis du er heldig, vil de lokale invitere dig til at deltage i høstarbejdet, så du kan afprøve dine evner som risbonde.

Rejs tilbage til det oprindelige folk

Det er ikke mange steder i verden, du finder et nulevende folk, som har bevaret deres livsstil i flere århundreder. Sasak-folket på Lombok lever stadig primært som dengang, hvor hverken internet eller flyrejser var opfundet. Deres huse er bygget af bøffelmøg og bambus, og kvinderne lærer at væve farverigt stof og klæder, før de er gifteklar. Tag med på en rejse tilbage i tiden, hvor gæstfriheden og traditionerne hersker.

Udfordrende trek på aktiv vulkan

Mount Rinjani knejser med sine 3.726 meter langt over skyerne, og vandreturen hertil er ikke for nybegyndere. Undervejs vil du nogle steder gå i tungt vulkansand, og der kan være stærk vind mod toppen – men hvis du tager udfordringen op, tør vi godt love, at udsigten får dig til at glemme alt andet. I selskab af den lokale guide passerer du varme kilder og spejlblanke søer på Indonesiens næsthøjeste vulkan, der senest var i udbrud i 2016.

Skræddersyet specielt til dig

Fortæl os om dine rejseplaner, så finder vi de bedste muligheder, der opfylder netop dine ønsker og behov. Når du har sendt forespørgslen, kontakter vi dig hurtigst muligt til en indledende snak om din rejse.

Få et tilbud Ring til os: 77 33 55 00
Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.