Påsketur: Vulkaner og geotermisk energi

Island - Sydisland, Reykjavik

  • NYHED: Dansk Geolog som Rejseleder
  • Det bedste af Island med lækre gourmetmiddage
  • Centralt beliggende hotel
  • Fuldt udflugtsprogram

Tag til skønne Island i påsken sammen med vores danske rejseleder, som udover sin passion for Island er aktiv geolog i Danmark. Island – vulkaner og geotermisk energi, gode middage, store oplevelser og meget mere. Nyd seks dage i den islandske natur, med en der virkelig ved hvorfor det bobler og syder under den spøgefulde ø midt i Nordatlanten.....

For 5. år i træk har vi sammensat denne skønne rejse til Island i Påskeferien. Det fejrer vi denne gang med en dansk geolog som rejseleder.

Et fantastisk udflugtsprogram, udsøgte middage på nøje udvalgte restauranter, centralt beliggende hotel i hjertet af Reykjavik og tid på egen hånd til shopping eller afslapning. Som ekstra bonus kan du tilmelde dig en ekstra udflugt op i en 400 meter lang istunnel på Islands næststørste gletsjer Langjökull.

Kort programoversigt:

  • Dag 1: Ankomst og Blå Lagune
  • Dag 2: Byrundtur og Hvalsafari
  • Dag 3: Den Gyldne Cirkel og Varme kilder
  • Dag 4: Mulighed for tur til istunnel på Langjökull
  • Dag 5: Super Jeep, gletsjere, vulkaner og vandfald
  • Dag 6: Hjemrejse

Rejsen er med en geolog som dansk rejseleder og gennemføres ved. min. 12 deltagere

Enkeltværelsestillæg kr. 1400

Tur til Istunnel på gletsjeren Langjökull kr. 1795,-

Læs mere

Rejseoverblik

  • DEC
  • 2017
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV

Island

Sydisland, Reykjavik

5 nætter / 6 dage

fra kr. 10.795

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Overnatningsmuligheder

Reykjavik - 5 nætter

Centerhotel Plaza
Se kort

Centerhotel Plaza

Beliggenhed: Island, Reykjavik

Flot og moderne hotel beliggende i den gamle bydel i centrum af Reykjavik. De 180 værelser er lækkert indrettede med trægulve og holdt i lyse farver. Hotellet har mange faciliteter og værelserne har alle telefon, tv, minibar, internetforbindelse, kaffe/te og hårtørrer. Hotellet har en smart lounge, bar og restaurant. Et perfekt valg for dig som gerne vil bo i centrum af byen.
Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1 - 6
Reykjavik

Dag 1 - 6

Reykjavik

Dag 1: Ankomst og Blå Lagune

Direkte fly fra København kl. 14.00 med ankomst i Island kl. 15.10 lokal tid.

Vi starter med et besøg i den Verdensberømte Blå Lagune. Det opfriskende mineralholdige turkisblå vand gør underværker for både krop og sjæl. Her er der god tid til at bade (husk badetøj og håndklæde), og efterfølgende kører vi til Reykjavik og indkvarteres på Hotel Plaza der ligger i hjertet af Reykjavik.



Middag bestående af en stor fiskebuffet på Restaurant Reykjavik der ligger lige overfor hotellet.


Dag 2: Byrundtur, hotdog og hvalsafari

Efter morgenmaden tager rejselederen jer med på en gåtur i det mest centrale Reykjavik. I skal naturligvis opleve Musikhuset Harpa, Hallgrimskirkja og forbi Parlamentet og Rådhuset.



Undervejs gør vi stop ved Reykjaviks bedste udendørs "restaurant" - den berømte pølsevogn hvor mange kendte fra hele Verden har været forbi. Her byder rejselederen på en islandsk hotdog, som er helt klassisk for enhver der besøger Island.

Om eftermiddagen tager vi på udkig efter hvaler i bugten udenfor Reykjavik. Vi kigger blandt andet efter vågehaler, pukkelhvaler og de søde livlige marsvin og delfiner. Ombord er der en lille bar, hvor man kan købe forfriskninger. Turen varer ca. 3 timer - og I kan låne varme dragter ombord til turen.

Dag 3: Den Gyldne Cirkel og varme kilder

En udflugt der gennem årene er blevet et must for enhver der besøger Island. Vi har dog krydret turen med ekstra gode oplevelser. Ved Nationalparken Thingvellir, som er det gamle islandske Alting, der grundlagdes i år 930, går vi en tur ned gennem de store sprækker mellem kontinentalpladerne, der ses meget tydelig netop her. Derefter gør vi stop ved det majestætiske vandfald Gullfoss, som naturligvis er et must. Vi starter med frokost og går herefter en tur ned til det smukke vandfald. Hen på eftermiddagen gør vi stop ved en varm kilde ”secret lagoon” hvor der er tid til at bade i det dejlige varme vand. En naturlig varm kilde med en lille aktiv geyser på kanten.

Dagen sluttes af på en lokal restaurant i byen Selfoss inden vi kommer retur til Reykjavik hen på aftenen.

Dag 4: Istunnel på Langjökull (tilkøb)

Den mest populære udflugt for tiden i Island er den nye istunnel på gletsjeren Langjökull, et par timer nord for Reykjavik.



I dag er det muligt at tilkøbe denne tur, som tager 8-9 timer og hvor I undervejs også oplever vandfald og varme kilder. Ved gletsjerkanten trækkes i overtrækstøj og støvler, hvorefter I stiger om fra bus til en 8 hjulet monstertruck og kører nogle kilometer op på isen. Her har man gravet en 400 meter lang istunnel, som I guides rundt i, og oplever dette iseventyr under den gigantiske gletsjer. Alle får kæder under støvlerne og guides i ca. 1 timer under isen - hvor man blandt andet kan se de mange askelag fra tidligere vulkanudbrud, og I krydser en kæmpe gletsjerspalte via en bro undervejs. Gå ikke glip af denne oplevelse. (Turen guides på engelsk).

Dag 5: Super jeep, gletsjere, vulkaner og vandfald

Store super jeeps kommer forbi hotellet og henter os denne morgen. Vi starter med et besøg ved et af de nyeste geotermiske anlæg i verden, der omdanner varmt vand og damp til strøm. Herefter tager vi på opdagelse i den islandske natur i disse pragtfulde køretøjer. Turen går langs sydkysten, til Eyjafjallajökull, der i 2010 ved sit udbrud lukkede luftrummet over Europa. Vi kommer tæt på gletsjeren, og kører ind til naturreservatet Thorsmörk, hvor flere elve krydses undervejs. Frokost madpakker nydes i den fri natur – og der bliver tid til stop ved flere smukke vandfald. Turen varer ca. 10 timer, og efter hjemkomst slutter vi rejsen af med en gourmet middag på Restaurant Fish Company der ligger 1 minuts gang fra hotellet.

Dag 6: Hjemrejse

Transfer fra hotellet kl. 10.30 og fly til København kl. 13.15 – med ankomst lokal tid kl. 18.15.







Læs mere

Video

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Merete, Mogens

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.

Relaterede rejser