Påske på vulkaner

Island - Sydisland, Reykjavik

  • Påske 2017, Afrejse 13-17. april
  • Den Gyldne Cirkel
  • Blå Lagune
  • Oplev en gletsjer indefra

Oplev vulkanøen Island i påsken med de mest populære udflugter, chancer for nordlys og den helt unikke natur. En rejse for dig der vil opleve Island på kort tid. 

Indkvartering 4 nætter i Reykjavik, Hvalsafari fra havnen i Reykjavik, udflugten ”Den Gyldne Cirkel” med dansktalende guide og som noget nyt - et besøg i ”Secret Lagoon” undervejs, naturligvis ”Den Blå Lagune” og tid på egen hånd.

Som noget nyt tilbyder vi rejsen med en ekstra mulighed for at komme ind i en 400 meter lang istunnel, på Islands næstestørste gletsjer. Et eventyr der er noget udover det sædvanlige. Og har du børn med under 12 år – så kommer de ganske gratis med på denne udflugt.

Kort programoversigt:

  • Dag 1: Ankomst og Blå Lagune
  • Dag 2: Hvalsafari og Reykjavik
  • Dag 3: Den Gyldne Cirkel
  • Dag 4: Mulighed for at opleve istunnelen på Langjökull
  • Dag 5: Hjemrejse

Rejsen er med dansktalende guide på udflugterne med bus (Blå Lagune og Gyldne Cirkel)

Enkeltværelsestillæg kr. 1200,-

Børn 2-11 år (med 2 voksne) kr. 4795,-

Børn 2-11 år (med 1 voksen) kr. 5195,-

Børn 12-15 år kr. 5995,-

Læs mere

Rejseoverblik

  • DEC
  • 2017
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV

Island

Sydisland, Reykjavik

4 nætter / 5 dage

fra kr. 6.595

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Overnatningsmuligheder

Reykjavik - 4 nætter

Centerhotel Plaza
Se kort

Centerhotel Plaza

Beliggenhed: Island, Reykjavik

Flot og moderne hotel beliggende i den gamle bydel i centrum af Reykjavik. De 180 værelser er lækkert indrettede med trægulve og holdt i lyse farver. Hotellet har mange faciliteter og værelserne har alle telefon, tv, minibar, internetforbindelse, kaffe/te og hårtørrer. Hotellet har en smart lounge, bar og restaurant. Et perfekt valg for dig som gerne vil bo i centrum af byen.
Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1 - 5
Reykjavik

Dag 1 - 5

Reykjavik

Dag 1: Ankomst – Blå Lagune 

Direkte fly fra København kl. 14.00  med ankomst i Island kl. 15.10 lokal tid.

Fra lufthavnen er der direkte transfer til Den Blå Lagune. Her er tid til at bade i det dejlige varme geotermisk opvarmede vand, der et must for enhver, der besøger Island for første gang. Lavaen, som præger omgivelserne, giver et fantastisk indtryk af den rå og barske natur. Lavaen danner i øvrigt en smuk sort kulisse for det kiselrige turkisblå vand, som er en helt speciel oplevelse. Glem ikke at lave en ansigtsmaske, de lokale siger, at for hvert kvarter man har det i ansigtet, bliver man et år yngre… så det er bare med at holde ud.

Transfer til Centerhotel Plaza, der ligger lige i hjertet af Reykjavik. Middag på Restaurant Reykjavik er inkluderet første aften - en populær fiskebuffet. 

Dag 2: Hvalsafari  - Reykjavik

I dag er der inkluderet en hvalsafari fra havnen i Reykjavik. Turen varer ca. 3 timer, og man kan låne varme dragter ombord til turen.

I bugten ud for Reykjavik kan der på denne årstid ofte spottes vågehvaler, delfiner og marsvin, men de senere år har pukkelhvalerne også ofte viftet med halen på denne årstid. En frisk tur med vind i håret. Udflugten er med engelsktalende guide.

Resten af dagen fri i Reykjavik med mulighed for at besøge det lokale svømmebad, musikhuset Harpa, Hallgrimskirkja osv.

Om aftenen – såfremt nordlysudsigterne er gode, er der mulighed for at tilkøbe nordlystur fra hotellets reception. Turen varer 3-4 timer og kører udenfor Reykjavik – væk fra lyset. Turen er også mulig i båd fra havnen – en flot tur hvor man i baggrunden kan se Reykjaviks Marina og Skyline.

Disse udflugter er med engelsktalende guider.

Dag 3: Den Istunnel på Langjökull (tilvalg) eller andre oplevelser.

Har I lyst til at prøve noget nyt og vildt i Island ? Så tag med til Islands nyeste seværdighed ”Icecave” på gletsjeren Langjökull. Fra Reykjavik får turen med bus nordpå med stop ved Islands største varme kilde Deildartunguhver, og med stop ved vandfaldene Hraunfossar og Barnafoss. Ved gletsjerkanten stiges over i en 8 hjulet monstertruck der kører nogle kilometer op på gletsjeren. Her venter et eventyr, hvor I kommer ind i en lang isgrotte under isen. Oplev denne blå og hvide underverden – en oplevelse ud over det sædvanlige. Pris voksen kr. 1850 / Ung (12-15) kr. 925 / Børn 0-11 år GRATIS.

Se under udflugter for flere muligheder – og spørg endelig hvis I har et specielt ønske.

Dag 5: Hjemrejse

Transfer til lufthavnen kl. 10.00 og fly til København kl. 13.15 med ankomst kl. 18.15.

Læs mere

Praktisk info

Udfold alle punkter
  • Før du rejser til Island

    Tidszone
    Island er 1 time efter det kontinentale Europa og Danmark og ændrer ikke til sommertid.

    Pas/Visum
    Alle rejsende til Island skal fremvise officielle legitimationspapirer (pas, kørekort eller id-kort fra deres oprindelseslande eller fra det land, hvor de officielt har fast bopæl).

  • Under din rejse på Island

    Drikkepenge
    Både betjening og moms er inkluderet i priserne overalt i Island.

    Mad og drikke
    En meget stor del af den islandske madkultur er baseret på fisk, lam og mejeriprodukter. Der er kun en yderst begrænset brug af urter og krydderier. Landets klima gør, at grønsager og frugt ikke udgør en naturlig del af de traditionelle retter. Det er der dog lavet om på i nyere tider med brugen af drivhuse. ’Porramatur’ er den traditionelle islandske betegnelse for retter, der hovedsageligt består af fisk eller kød skåret i mindre stykker. De serveres med rugbrød, smør og brændevin. Traditionelt spises disse retter i den gamle vintermåned ’porri’ (januar/februar). Søpapegøje bliver anset som værende en lokal delikatesse som ofte serveres stegt.

    Valuta
    Islands møntfod er islandske kroner (ISK) og 1 islandsk krone = 100 aurarer.

    Særlige forhold
    Aldersgrænsen for køb af alkohol og adgang til natklubber er 21 år i Island. Aldersgrænsen for køb af cigaretter er 18 år.

Video

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Mogens, Merete

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.

Relaterede rejser