Islands vulkaner - oplev en vulkan indefra

Island - Sydisland

  • Vulkaner i Islands barske og fascinerende natur
  • Se en vulkan indefra og bliv hejst ned i selve krateret
  • Udflugt til Den Gyldne Cirkel
  • Jeeptur til vulkanen ved Eyjafjallajökull

Det skorter ikke med højdepunker på denne vulkanrejse til Island. Du kan komme i nærkontakt med vulkaner fra både fra oven, fra siden – og fra neden. 

Kun en lille halv times kørsel fra Reykjavik ligger Bláfjöll, og derfra er der godt tre kvarters vandretur over lavamarker til vulkankrateret Thrihnukagigur, som er det eneste sted i verden, hvor du kan blive hejst ned i bunden af et magmakammer. Udstyret med hjelm og sele bliver du hejst cirka 120 meter ned i selve krateret med kabellift og er dernede i omkring en halv time. 

Rejsen foregår på egen hånd, og så sørger vi for at du bliver kørt til og fra hotellet i forbindelse med udflugterne.

Du bor i Reykjavik alle rejsens fire nætter, starter med et besøg i Den Blå Lagune, udflugten på dag to går til Den Gyldne Cirkel. Det er en klassisk dagsudflugt fra Reykjavik, hvor du oplever vandfaldet Gullfoss, gejseren Strokkur og Thingvellir Nationalpark, hvor jordklodens store kontinentalplader mødes. Dag tre er afsat til oplevelsen inde i vulkankrateret Thrihnukagigur, og dag 4 er der mulighed for at tilkøbe en jeeptur langs sydkysten til Seljalandsfoss, et vandfald du kan gå om bag ved, og til gletsjeren Gigujökull, hvor vulkanen Eyjafjallajökull havde sit udløb i 2010. I dag er området dækket med sort lavasand og dødishuller. 

Indkvartering i Reykjavik afhænger af ledighed, og dine krav til kvalitet og komfort. Der er engelsktalende guide med på udflugterne. 

Kort programoversigt:

  • Dag 1: Ankomst - Blå Lagune
  • Dag 2: Den Gyldne Cirkel
  • Dag 3: Ekspedition i vulkankrateret Thrihnukagigur
  • Dag 4: Mulighed for Jeeptur til Eyjafjallajökull og Thorsmörk
  • Dag 5: Hjemrejse

Bemærk: Man skal være min. 12 år for at deltage i denne rejse.

Læs mere

Rejseoverblik

  • DEC
  • 2017
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV

Island

Sydisland

4 nætter / 5 dage

fra kr. 0

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Overnatningsmuligheder

Reykjavik - 4 nætter

Hotel Cabin
Se kort

Hotel Cabin

Beliggenhed: Island, Reykjavik

Hotellet ligger 5 min. gang fra Laugardalsspa, det største spa-resort og udendørs svømmebad i Reykjavik. Fra hotellet er der ca. 20 min gang fra centrum og hovedgaden Laugarvegur. Man kan gå langs vandet hele vejen ind til centrum mod musikhuset Harpa.  Hotellet har 152 små, men moderne værelser med bad/toilet, telefon og TV. 27 af værelserne har ikke vinduer mod gaden, men indvendigt mod hotellets korridor. Hotel Cabin har en bar og en morgenmadsrestaurant, som også tilbyder en frokost og aftenbuffet.
Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1 - 4
Reykjavik

Dag 1 - 4

Reykjavik

Dag 1: Ankomst - Blå Lagune

Ankomst til Island – transfer direkte fra lufthavnen til Den Blå Lagune hvor er herligt varmt bad venter i det turkisblå vand. Da der kører mange busser ind til Reykjavik, har du mulighed for at blive så længe du ønsker. Transfer videre til hotellet i Reykjavik, indkvartering og aftenen på egen hånd. 

Dag 2: Den Gyldne Cirkel

Tid til at se Reykjavik på egen hånd om formiddagen. Om eftermiddagen skal du på den klassiske tur – Den Gyldne Cirkel, hvor Thingvellir Nationalpark besøges. Her kan man tydeligt se revnen mellem kontinentalpladerne. Gullfoss vandfaldet og den imponerende gejser ”Strokkur” besøges også undervejs. En 6 timers tur med de 3 klassiske stop. Middag på egen hånd.

Dag 3: Inside the Volcano

I dag er dagen, hvor vi skal en tur ned den udslukte vulkan, Thrihnukagigur. 30 minutters transfer fra Reykjavik til Bláfjöll, hvorfra der vandres ca. 45 minutter over lavafelten. Sørg for godt fodtøj, da terrænet er let kuperet.

Ved ankomst til selve krateret starter eventyret for alvor. Man udstyres med hjelm og sele og bliver hejst ca. 120 meter ned i selve krateret med kabellift. Turen ned tager ca. 6 minutter – og man bliver delt op i grupper på 5-6 stykker ad gangen. Opholdet i bunden af krateret varer omkring en halv time, hvorefter man bliver hejst op igen. Herefter går man turen tilbage over lavamarken til bussen. Et helt unikt eventyr med fantastiske farver – indefra ligner det en flaskehals man bliver hejst ned i. Se mere på www.insidethevolcano.is.

Dag 4: Jeeptur til Eyjafjallajökull - tilkøb

Denne udflugt er vores mest solgte tilkøbstur i de sidste 2 år. I Super Jeep bliver du kørt langs sydkysten, Første stop er ved Seljalandsfoss, et vandfald som man kan gå om bag ved. Herfra kører jeepen ind i mere kuperet terræn, til gletsjeren Gigujökull. Det var netop her, at vulkanen Eyjafjallajökull havde sit udløb i 2010 – og hvor området i dag er dækket med sort lavasand og dødishuller. Stedet hvor bilerne stopper, og hvor man kan gå hen til gletsjeren, var i 2010 dækket af en 70 meter dyb sø i forbindelse med udbruddet. Inden turen går tilbage til Reykjavik når vi det natursmukke Thorsmörk, hvor evt. madpakke kan nydes i det fri. Der bliver stop undervejs, med mulighed for at købe lidt til turen.

Dag 5: Hjemrejse

Transfer til lufthavnen – hjemrejse.


Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Merete, Mogens

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.

Relaterede rejser