Udforsk Sydgrønland med MS Spitsbergen

Grønland - Narsarsuaq, Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Qeqertarsuaq, Ilulissat, Reykjavik

  • Ekspeditionsrejse med Hurtigruten Explorer - foredrag ombord
  • Landgange i byer og bygder med små både undervejs
  • Bad i den varme kilde Uunartoq
  • Inklusive udflugt, hotelovernatning og middag i Narsarsuaq

Kom med på et 19-dages spændende krydstogt med udgangspunkt i Reykjavik, krydsning af Danmarksstrædet til Sydgrønlands dybe beskyttede fjorde og videre op til Diskobugtens gigantiske isfjelde.

Visit Greenland har venligt stillet billederne fra denne rejse til rådighed. Alle fotos tilhører Visit Greenland og fotografen Mads Pihl.

Turkode: (CENSPGRE1704)

Dette krydstogt tager dig hele vejen gennem Grønlands historie fra de første indvandringer via Canada for 4500 år siden, videre til nordboernes bosætninger og frem til det moderne Grønland i dag. Oplev byer og bygder, en fantastisk natur med midnatssol, rå fjelde og overvældende, smukke gletsjere.

Afrejse fra Reykjavik den 23. juni 2017 kl. 20:00. Ankomst til København den 11. juli 2017.  Sidste nat i Narsarsuaq er med ophold på Hotel Narsarsuaq inklusive udflugt og aftensmåltid. Samlet sejladstid er 16 dage og 12 timer. Se rutekortet herunder. 

Der vil være landgang (kan være med Zodiacs/ gummibåde) hver dag – undtagen ved passagen over Danmarksstrædet.
Der er mulighed for at tilkøbe en lang række af udflugter. Ønsker du et ophold i Island inden afrejsen den 23. juni med MS Spitsbergen – så arrangerer vi gerne dette.

Bemærk: Begrebet 'ekspeditionsrejse' dækker over, at man har en fleksibel rejserute, der fastlægges som en rammeplan, men kan ændres afhængigt af vind, vejr og isforhold – også hvis der pludselig åbner sig andre spændende muligheder – der ikke har været planlagt.

sydgroenland rutekort hurtigruten 2017



Læs mere

Rejseoverblik

  • DEC
  • 2017
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV

Grønland

Narsarsuaq, Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Qeqertarsuaq, Ilulissat, Reykjavik

18 nætter / 19 dage

fra kr. 40.775

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Rejsemål

Narsarsuaq Qaqortoq (Julianehåb)

Rejser til Narsarsuaq

Narsarsuaq betyder "den store slette" på dansk og kan også karakteriseres som indgangsporten til Sydgrønland. I et bjergrigt land som Grønland med få store, flade strækninger, er det meget naturligt, at Sydgrønlands internationale lufthavn kom til at ligge lige her.
Læs mere
Narsarsuaq Qaqortoq (Julianehåb) Nuuk (Godthåb)

Rejser til Qaqortoq (Julianehåb)

Qaqortoq betyder ”Det hvide”, og byen er Sydgrønlands største med ca. 3.500 indbyggere. Qaqortoq har også tilnavnet Grønlands smukkeste by og ligger i en gryde mellem Qaqortoq fjorden og den store indsø, Tasersuaq. De fleste huse i alskens farver ligger med en fantastisk udsigt over fjorden eller søen og rundt omkring i byen ses haver med blomster, småtræer og bugnende urtehaver.
Læs mere
Qaqortoq (Julianehåb) Nuuk (Godthåb) Sisimiut (Holsteinsborg)

Rejser til Nuuk (Godthåb)

Nuuk betyder ”næsset”, og er hovedstaden i Grønland. Nuuk er den ældste by i Grønland og blev grundlagt i 1728 af den dansk-norske missionær Hans Egede, som ankom til stedet i 1721 for at finde nordboerne - de viste sig dog at have forladt Grønland.
Læs mere
Nuuk (Godthåb) Sisimiut (Holsteinsborg) Qeqertarsuaq (Godhavn)

Rejser til Sisimiut (Holsteinsborg)

Sisimiut betyder på grønlandsk ”ved rævehulerne” og har hele 5.900 indbyggere. 
Læs mere
Sisimiut (Holsteinsborg) Qeqertarsuaq (Godhavn) Ilulissat

Rejser til Qeqertarsuaq (Godhavn)

Grønlandske Qeqertarsuaq ligger på Diskoøen - den største ø ved Nordgrønlands kyst. Byen, der hedder Godhavn på dansk, er et mindre samfund med ca. 1000 indbyggere. Et lille sted, hvor det traditionelle fangerliv og grønlænderes gæstfrihed træder mere i karakter end i de større byer på fastlandet.
Læs mere
Qeqertarsuaq (Godhavn) Ilulissat

Rejser til Ilulissat

Ilulissat betyder "isbjerge" på grønlandsk, men bliver på dansk kaldt ”Jakobshavn” efter grundlæggeren Jakob Severin, 1691 – 1753. Ilulissat er den største by i ”Diskobugten” med ca. 5000 indbyggere og derved den tredje største by i Grønland. Byen er kendt for sine farvestrålende huse og den fantastiske isfjord som er 45 km lang og 7 km bred og er fyldt med gigantiske isbjerge.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

Hurtigruten Explorer - 18 nætter

M/S Spitsbergen

M/S Spitsbergen

Beliggenhed: , Hurtigruten Explorer

I sommeren 2016 indsættes Hurtigrutens helt nyrenoverede skib, M/S Spitsbergen. Det vil besejle den norske kystrute fra Bergen til Kirkenes, hvor det fra maj vil sejle parallelt med det klassiske skib M/S Lofoten. MS Spitsbergen vil med sit ekspeditions team lægge til i udvalgte, spændende havne, hvor der sædvanligvis lægges til om natten. Derved får passagerene mulighed for på land at opleve og deltage på interessante og længere udflugter.

Skibet er moderne, miljøvenligt og udstyret og bygget til sejladser i arktiske farvande. Skibets exceptionelle manøvredygtighed og optimale størrelse gør hende meget velegnet til sejladser langs Norges vilde kyst og vil kunne bringe dig endnu tættere på den fantastiske, rå natur. Skibets ekspeditionsteam, som afholder foredrag og ledsager de rejsende på udflugter til lands.
Skibet har komfortable, moderne kahytter af forskellige typer fra indvendige til udvendige kahytter og suiter. Alle kahytter har eget bad/wc.
Skibet blev bygget i 2009 på skibsværftet Estaleiro Navais de Viana do Castelo i Portugal. Det har en passagerkapacitet på 320 og 200 sengepladser. 
Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1
Reykjavik
Dag 2 - 3
På havet, Danmarksstrædet
Dag 4
Tasiusaq
Dag 5
Uunartoq og Qaqortoq (Julianehåb)
Dag 6
Ivittuut
Dag 7
Kapisillit
Dag 8
Maniitsoq, Grønlands Venedig
Dag 9
Sisimiut
Dag 10
Camp Frieda
Dag 11
Ilulissat
Dag 12
Qeqertarsuaq (Godhavn)
Dag 13
Itilleq
Dag 14
Nuuk (Godthåb)
Dag 15
Paamiut
Dag 16
Igaliku og Hvalsey
Dag 17
Qassiarsuq
Dag 18
Narsasuaq
Dag 19
København

Dag 1

Reykjavik

Reykjavik, verdens nordligste hovedstad, er udgangspunktet for vores krydstogt. Brug eventuelt en ekstra dag eller to i Island, hvis du ønsker at opleve de berømte naturseværdigheder som Den Gyldne Cirkel og Den Blå Lagune. Den lille, charmerende storby, Reykjavik, der er hjemsted for 172.000 mennesker byder på et stort udvalg af restauranter, butikker og kulturelle seværdigheder.
Læs mere

Dag 2 - 3

På havet, Danmarksstrædet

Vi forlader Island og sætter kursen mod Grønland. Vi sejler over Danmarksstrædet, der forbinder Grønlandshavet med Irmingerhavet. Det er den samme rute som vikingerne brugte da de migrerede fra Island til Sydgrønland for cirka 1000 år siden og navigerede ved at se efter havfuglenes flyveretning. 
Under overfarten vil ekspeditionsteamet dele deres ekspertise og store viden og fortælle om Grønlands historie, kultur og natur. Med på turen er også en fotograf, der vil vise de grundlæggende teknikker i ekspeditionsfotografi. Der er også masser af tid til at lære de andre ekspeditionsdeltagere at kende samt nyde oplevelsen af at være på havet.
Læs mere

Dag 4

Tasiusaq

Vi befinder os nu ved Sydgrønland og skal i dag besøge den lille maleriske bygd, Tasiusaq, der ligger i Tasermiut-fjorden. På grønlandsk betyder Tasiusaq ”noget der ligner en sø”. Bygden kan kun nås via vandvejen, da den ikke er forbundet til noget vejnet på landjorden. Vi skal udforske Tasermuit Fjord, der af National Geographic anses for at være blandt de 10 mest spektakulære steder i verden. Området byder på majestætiske klipper, imponerende isbjerge, krystalklare floder og blå gletjsere. Det er også her vi finder Sydgrønlands største hængende gletsjer.
Læs mere

Dag 5

Uunartoq og Qaqortoq (Julianehåb)

I dag skal vi besøge den lille, ubeboede ø, Uunartoq. Uunartoq er kendt for sine varme kilder, der er spredt ud over øen. Kilderne findes i et græsklædt område, og det er en oplevelse at ligge i det varme vand og nyde de smukke omgivelser ude i den fri natur. 

Om aftenen skal vi besøge Qaqortoq. Qaqortoq, der betyder ”det hvide”, anses af mange for at være en af de smukkeste byer i Grønland på grund af dens farverige huse. Byen blev grundlagt i 1775 af den norske erhvervsdrivende Anders Olsen. I dag bor her 3128 indbyggere. Der er mulighed for en interessant udflugt til Grønlands eneste garveri, at tage en byvandring med guide og en kaffemik, hvor man kan møde de lokale. 
Læs mere

Dag 6

Ivittuut

Formiddagen tilbringer vi i den forladte mineby, Ivittuut, der ligger tæt på Kap Desolation i det sydvestlige Grønland. Ivittuut betyder ”græsrigt sted”, og i dag er det moskusokser, der kan opleves her. For mere end tusind år siden var stedet beboet af vikinger, og det er den mindst kendte af nordboernes bosættelser på Grønland. Arkæologer har ikke fundet skriftlige optegnelser omkring dens beboere, og det menes derfor, at bygden var den sidste, der blev etableret og også den første, der blev opgivet af vikingerne.
Læs mere

Dag 7

Kapisillit

I dag udforsker vi den 160 km lange fjord, Nuup Kangerlua, der førhen har haft navnene Godthåbsfjorden, Gilbertsundet og Baal-floden. Det er den længste fjord på Grønlands vestkyst og en af de længste i et beboet område af Grønland. Her nyder vi udsigten til snedækkede bjerge, imponerende vandfald og isbjerge. Vi sejler ind i den østlige del af fjorden og besøger bygden Kapisillit. På grønlandsk betyder Kapisillit ”laksen”. Navnet refererer til overbevisningen om at det eneste gydested for laks i Grønland er i en flod i nærheden af bygden.  I bygden bor der blot ca. 70 mennesker, hvoraf de fleste er jægere og fiskere.
Læs mere

Dag 8

Maniitsoq, Grønlands Venedig

Lige før middag lægger vi til i bygden Manitsoq, der på grønlandsk betyder ”det ujævne sted”. Udover at landskabet er ujævnt med småfjelde og klippehøje, så er der også mange gletsjerspalter og åer i området, og man har derfor bygget en masse små broer. Maniitsoq går derfor ofte under betegnelsen ”Grønlands Venedig”. På Maniitsoq museet kan man lære mere om den lokale historie og kultur. Det omkringliggende landskab er imponerende og området er også perfekt til kajakture.
Læs mere

Dag 9

Sisimiut

Sisimiut betyder “ ved rævehulerne” og er Grønlands næststørste by. Sisimiut ligger 40 km nord for polarcirklen og har en befolkning på ca. 5.900 indbyggere. 

Tilvalgsudflugter omfatter vandreture, bådture og sightseeing. Der er også mulighed for at se lokale kunstnere fremstille smykker og andet kunsthåndværk af knogler, læder og metal. Du kan også smage grønlandske specialiteter på en restaurant. 
Læs mere

Dag 10

Camp Frieda

I dag skal vi forsøge at lægge til et sted tæt på Saqqaaq. Stedet havde ikke et officielt navn indtil 2013, men befinder sig omkring 70 ° N, 51 ° V. Stedet har en specielt betydning for et af ekspeditionsholdets medlemmer, Friederike Bronny, der som ung geologistuderende tilbragte et år her. Da M/S Fram for nogle år siden skulle lægge til her, underrettede kaptajnen myndighederne. Da stedet ikke havde noget navn, forklarede kaptajnen at de på hurtigruten kaldte stedet Camp Frieda. Kort tid efter blev det meddelt fra myndighederne, at Camp Frieda nu var det officielle navn. 
Dagen tilbringes med at udforske den smukke natur.
Læs mere

Dag 11

Ilulissat

Ilulissat betyder isbjerge og for dem, der har besøgt stedet, kan det ikke undre. Området ved Grønlands tredjestørste by, ved mundingen af fjorden, er fyldt med enorme isbjerge. De stammer fra Jakobshavn-gletsjeren, der er en af de mest produktive gletsjere på den nordlige halvkugle. Disse storslåede isbjerge er enestående. Det er en kæmpe oplevelse at se, hvordan de ændrer farve fra hvide og blå nuancer til orange og røde, når overfladen på isbjerget rammes af midnatssolens stråler.
Der er mulighed for at komme på vandreture, historiske byrundture og på en bådtur til Isfjorden.  
Læs mere

Dag 12

Qeqertarsuaq (Godhavn)

Qeqertarsuaq ligger på den gamle vulkanø Disko og er den eneste by på øen. Byen, der har ca. 1000 indbyggere, ligger i fantastiske omgivelser ved foden af basaltfjeldene. Københavns Universitet har en arktisk station her, hvor der bliver forsket i Grønlands flora og fauna. Byen har også et museum, der skildrer byens historie samt en samling billeder af maleren Jakob Danielsen.
Deltag i tilvalgsudflugter som f.eks. en guidet byrundtur, kajaktur eller en isbrydertur.
Læs mere

Dag 13

Itilleq

Itilleq betyder ”hulen”, og den lille bygd ligger, som navnet også antyder, i en hulning omgivet af bjerge og gletsjere. Itilleq har tilnavnet Polarcirkellandsbyen, da polarcirklen passerer blot 200 meter syd for landsbyens centrum. Der bor omkring 130 mennesker her, og næsten alle er beskæftiget med jagt og fiskeri. Der er ikke ferskvand på øen, og der gøres derfor brug af et anlæg, der laver ferskvand af havvand.
Læs mere

Dag 14

Nuuk (Godthåb)

Grønlands hovedstad er også Grønlands ældste by. Den blev grundlagt af den dansk-norske missionær, Hans Egede i 1728 og huser i dag omkring 17.000 indbyggere. Nuuk betyder ”næsset” og er en eksakt beskrivelse af byens beliggenhed. Den ligger på spidsen af en stor halvø ved mundingen af en af verdens største og mest spektakulære fjordsystemer. 
Deltag i tilvalgsudflugter som en guidet byrundtur eller en vandretur.
Læs mere

Dag 15

Paamiut

Vi fortsætter sydpå mod Paamiut. Paamiut betyder ”de mennesker, der bor ved mundingen” og henviser til placeringen ved Kuannersooq-fjordens udmunding. Det er et område, hvor folk har boet siden omkring 1500 før vor tidsregning. Paamiut er kendt for sine fedtstenskunstnere samt deres nationaldragter af sælskind og i massevis af perler. Byen har også en af de fineste trækirker i Grønland, bygget i 1909 i norsk stil. Se også den farverige bro i byens centrum og de fine bygninger. Tag med ekspeditionsholdet på en vandretur til bjergtoppene og se havørne. Der er mange havørne i Paamiut, og indbyggerne føler en stærk forbindelse med dem. Det siges, at held og lykke kommer til dem, der ser denne himlens konge. 
Læs mere

Dag 16

Igaliku og Hvalsey

Landsbyen Igaliku er Grønlands ældste fåreavlssted. Så når du ankommer til denne smukke landsby om sommeren bliver du mødt af et frodigt dallandskab med blomster og får. Her har du også en fantastisk udsigt til Igaliku-fjorden. Oplev den fredlige stemning og roen ved denne historiske boplads. Se også ruinerne af domkirken og bispegården, der er levn fra vikingetiden. 
I Hvalsey findes nogle af de bedst bevarede ruiner fra nordboernes tid. Hvalsey-kirken kan dateres tilbage til det 14-århundrede og et bryllup i 1408 i kirken er den sidst dokumenterede begivenhed på vikingernes bopladser i Grønland.  
Vi benytter os af polarcirkelbåde til at komme i land, hvilket giver dig mulighed for at udforske området på egen hånd.
Læs mere

Dag 17

Qassiarsuq

Qassiarsuq er frodig natur med grønne marker og får. Det er også stedet, hvor Erik den Røde flygtede til, efter han var blevet forvist fra Island. Her bosatte han sig, da området på det tidspunkt blev anset for at være Grønlands mest frugtbare sted. Du kan tage med på en guidet tur gennem bygden, hvor du vil høre om regionens historie. Du kan besøge Erik den Rødes genskabte langhus samt kirken som Tjodhildur, Eriks kone, fik ham til at bygge. Der er også tilvalgsudflugter som kajak- og vandreture og en byrundtur til fods.
Læs mere

Dag 18

Narsasuaq

Vores ekspedition ender i Narsasuaq, en by i Kujallew kommune i Sydgrønland. Omgivelserne i Eriksfjord er af stor betydning for Grønlands historie. Det var her de nordiske vikinger bosatte sig for mange århundreder siden. De gav stedet det navn, der betyder, at skov dækkede store dele af sletten. Historien om den grønne natur inde i en dyb fjord tog de med hjem til deres nordiske brødre og vikingerne kaldte landet Grønland. 

Vores afrejse efterfølges af en bådtur og en guidet vandretur, før vi nyder nogle kulinariske specialiteter. Transport til lufthavnen og natflyvning til københavn. 
Læs mere

Dag 19

København

I de tidlige morgentimer ankomst til København Lufthavn.
Læs mere

Praktisk info

Udfold alle punkter
  • Før du rejser til Grønland

    Tidszone
    Grønland er opdelt i tre forskellige tidszoner:
     
    Nuuk området er 4 timer efter dansk tid. 
    Qaanaaq området er 5 timer efter dansk tid. 
    Ittoqqortoormiit området er 2 timer efter dansk tid.

    Pas/Visum
    Som dansk statsborger behøver man kun medbringe legitimationsbevis med fotografi, såsom pas eller kørekort.

    Vaccinationer
    Man behøver ingen vaccinationer for at rejse til Grønland. Om sommeren er det dog en god ide at have en myggespray med.

  • Under din rejse på Grønland

    Drikkepenge
    Drikkepenge gives som i Danmark. Hvis man mener, at betjeningen og maden har været god, lægger man som regel det der svarer til 10 % af prisen i drikkepenge. Det er også kutyme at give turguiderne drikkepenge, hvis udflugten har været god og man er tilfreds.

    Mad og drikke
    Man kan sagtens drikke vand direkte fra hanen i Grønland, ligesom man også kan drikke direkte fra elvene.

    Valuta
    Grønland er en del af det danske rigsfællesskab og derfor benyttes den danske krone. Der findes hæveautomater i alle byer, hvor man kan hæve med de fleste kreditkort. De kan ligeledes bruges på mange hoteller, restauranter og butikker, men vi anbefaler at have nogle kontanter med på rejsen, da nogle bankautomater kan være lukket i weekenden.

  • Før du rejser til Island

    Tidszone
    Island er 1 time efter det kontinentale Europa og Danmark og ændrer ikke til sommertid.

    Pas/Visum
    Alle rejsende til Island skal fremvise officielle legitimationspapirer (pas, kørekort eller id-kort fra deres oprindelseslande eller fra det land, hvor de officielt har fast bopæl).

  • Under din rejse på Island

    Drikkepenge
    Både betjening og moms er inkluderet i priserne overalt i Island.

    Mad og drikke
    En meget stor del af den islandske madkultur er baseret på fisk, lam og mejeriprodukter. Der er kun en yderst begrænset brug af urter og krydderier. Landets klima gør, at grønsager og frugt ikke udgør en naturlig del af de traditionelle retter. Det er der dog lavet om på i nyere tider med brugen af drivhuse. ’Porramatur’ er den traditionelle islandske betegnelse for retter, der hovedsageligt består af fisk eller kød skåret i mindre stykker. De serveres med rugbrød, smør og brændevin. Traditionelt spises disse retter i den gamle vintermåned ’porri’ (januar/februar). Søpapegøje bliver anset som værende en lokal delikatesse som ofte serveres stegt.

    Valuta
    Islands møntfod er islandske kroner (ISK) og 1 islandsk krone = 100 aurarer.

    Særlige forhold
    Aldersgrænsen for køb af alkohol og adgang til natklubber er 21 år i Island. Aldersgrænsen for køb af cigaretter er 18 år.

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Mogens, Merete

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.