Med kystskibet Sarfaq Ittuk fra syd til nord

Grønland - Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Ilulissat

  • Det frodige syd i Narsarsuaq og Julianehåb
  • Besøg i byer og bygder langs vestkysten
  • Ilulissat ved den imponerende isfjord i Diskobugten
  • Sightseeing med guide i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat

Oplev Grønlands højdepunkter fra det frodige syd i Narsarsuaq og Julianehåb og op langs vestkysten med besøg i byer og bygder på den 1.200 kilometer lange sørejse med kystskibet Sarfaq Ittuk. 

En fantastisk sejltur langs Grønlands vestkyst. Turen begynder i det blide og frodige Sydgrønland, hvor fåreholdernes marker malerisk strækker sig helt ned til fjorden. Kom tæt på havnemiljøerne i de mindre bygder, hvor alle indbyggere ofte samles, når der kommer et skib. Et dejligt afbræk i hverdagen i en bygd, som ofte er spærret af is i flere måneder ad gangen. Her mødes og skilles familier, og her arbejder de travle fiskere med dagens fangst. Under sejladsen er der store chancer for at se hvaler og sæler boltre sig i havoverfladen imellem de gigantiske isbjerge. 

På sejlturen op langs kysten passeres polarcirklen ca. 300 kilometer syd for Jakobshavn/Ilulissat, hvor du kan opleve midnatssol indtil midt i juli. Efter 1.200 kilometers sejlads er skibet fremme i Jakobshavn. Her indlogeres du på Hotel Arctic, som ligger på en fjeldryg lidt ovenfor byen med en fantastisk udsigt ud over Diskobugten og Jakobshavn. Under opholdet i Jakobshavn er der rig mulighed for at udforske omgivelserne. 

På denne rejse besøges Grønlands fire største, og eneste, byer. Denne rejse må ikke forveksles med et traditionelt ”krydstogt”. Kystskibet er i fast rutefart og du deler oplevelsen med lokalbefolkningen, som stiger af og på undervejs. De fleste bygder, som anløbes undervejs, er ikke større end at du undervejs kan nå godt rundt til fods og i byerne har vi arrangeret guidede byrundture, - ingen kender områderne bedre end vore lokale guider, som lever, iblandt er fødte der og er stolte af at vise os rundt. De står på kajen når du kommer.

Rejsen ender i Ilulissat ved den imponerende isfjord. Guidede byrundture i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat er inkluderet.

Du kan tilkøbe udflugter i Qaqortoq og Ilulissat.

Læs mere

Rejseoverblik

  • DEC
  • 2017
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV

Grønland

Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Ilulissat

9 nætter / 10 dage

fra kr. 0

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Rejsemål

Qaqortoq (Julianehåb) Nuuk (Godthåb)

Rejser til Qaqortoq (Julianehåb)

Qaqortoq betyder ”Det hvide”, og byen er Sydgrønlands største med ca. 3.500 indbyggere. Qaqortoq har også tilnavnet Grønlands smukkeste by og ligger i en gryde mellem Qaqortoq fjorden og den store indsø, Tasersuaq. De fleste huse i alskens farver ligger med en fantastisk udsigt over fjorden eller søen og rundt omkring i byen ses haver med blomster, småtræer og bugnende urtehaver.
Læs mere
Qaqortoq (Julianehåb) Nuuk (Godthåb) Sisimiut (Holsteinsborg)

Rejser til Nuuk (Godthåb)

Nuuk betyder ”næsset”, og er hovedstaden i Grønland. Nuuk er den ældste by i Grønland og blev grundlagt i 1728 af den dansk-norske missionær Hans Egede, som ankom til stedet i 1721 for at finde nordboerne - de viste sig dog at have forladt Grønland.
Læs mere
Nuuk (Godthåb) Sisimiut (Holsteinsborg) Ilulissat

Rejser til Sisimiut (Holsteinsborg)

Sisimiut betyder på grønlandsk ”ved rævehulerne” og har hele 5.900 indbyggere. 
Læs mere
Sisimiut (Holsteinsborg) Ilulissat

Rejser til Ilulissat

Ilulissat betyder "isbjerge" på grønlandsk, men bliver på dansk kaldt ”Jakobshavn” efter grundlæggeren Jakob Severin, 1691 – 1753. Ilulissat er den største by i ”Diskobugten” med ca. 5000 indbyggere og derved den tredje største by i Grønland. Byen er kendt for sine farvestrålende huse og den fantastiske isfjord som er 45 km lang og 7 km bred og er fyldt med gigantiske isbjerge.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

Qaqortoq - 2 nætter

Hotel Qaqortoq
Se kort

Hotel Qaqortoq

Beliggenhed: Grønland, Qaqortoq

Moderne hotel med central beliggenhed med udsigt til den gamle bydel og havnen. Rundt på hele hotellet findes kunst af lokale kunstenere, og her er en rar stemning. Alle 21 værelser har bad/toilet, radio, tv og telefon. På hotellet finder du desuden en pub, en café samt en international restaurant og et konferencecenter.
Læs mere her

Ilulissat - 4 nætter

Hotel Arctic
Se kort

Hotel Arctic

Beliggenhed: Grønland, Ilulissat

Ilulissats absolut bedste og største hotel – med værelseskategorier fra almindelige standard værelser til de fornemmeste de-luxe værelser. Både superior og superior plus værelser har havudsigt og er smagsfuldt indrettede. Der tilbydes også familie- og handikapværelser. Standardværelserne ligger i den gamle fløj. Hotellet ligger ovenfor byen med en fantastisk udsigt over Isfjorden. Der findes restaurant, brasserie med bar, konferencecenter, kondirum, sauna og solarium på hotellet. Receptionen har salg af souvenirs samt Great Greenland pelse. I alt 65 hotelværelser samt 5 iglo-hytter. Gratis hotelbus hver time til/fra centrum (3 min.). Transfer fra og til lufthavn eller Arctic Umiaq Line skibsanløb/-afgange inkl. i værelsesprisen.
Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1 - 2
Qaqortoq
Dag 3 - 5
Til søs
Dag 6 - 10
Ilulissat

Dag 1 - 2

Qaqortoq

København - Narsarsuaq – Qaqortoq

Dag 1

Tirsdag: Afrejse med Air Greenland til Narsarsuaq non-stop fra København ved middagstid og ankomst et kvarter senere lokal tid. Selve flyturen tager ca. 4 timer. Tidsforskellen er -4timer så der er tid nok til at nyde maden ombord på flyet og nyde udsigten. Især indflyvningen er fantastisk.

Efter ankomst bliver du kørt den kort tur ned af havnen, hvorefter du bliver sejlet gennem den lange Eriksfjord ud til Sydgrønlands største by, Qaqortoq, eller Julianehåb, som de fleste kender den. Sejladsen gennem Eriksfjord er en oplevelse – grønne marker, fåreholdersteder, bløde bakker og fjelde og masser af isfjelde og isskosser – i uendelige former og farver - driver rundt med strømmen. Her skal skibets kaptain have tungen lige i munden, men heldigvis er det lokalkendte folk, og sikkerheden er i højsædet. 

Man kan godt forstå, at nordboen Erik den Røde og hans kone Thjorhilde slog sig ned i området i år 982. I hele Sydgrønland findes masser af vidnesbyrd om nordboernes tilstedeværelse for mange hundrede år siden.

Efter ankomst køres du til Hotel Qaqortoq, hvor de næste 2 nætter tilbringes. For at du hurtigt bliver bekendt med Qaqortoq, vil en lokal repræsentant fra Greenland Sagaland  samme dag gå på byrundtur med alle deltagere. Qaqortoq er en af de mest charmerende byer i Grønland og er med sine 3.000 indbyggere Sydgrønlands største. I bymidten kan du se det lille torv, Grønlands ældste springvand og flere smukke kolonibygninger, der stammer tilbage fra byens grundlæggelse i 1775. Guiden viser jer også nogle af stenskulpturene fra kunstprojektet ”Sten og Menneske”, som blev skabt af den grønlandske kunstner, Aka Høegh. Skulpturerne og udskæringerne gemmer sig i naturens og byens omgivelser. 

Aftensmåltid bestående af en velfortjent 2-retters menu vil blive serveret på hotellet. 

Dag 2

Onsdag: Dagen er på egen hånd i Qaqortoq. Besøg det lokale museum – gå en tur på det lokale turistkontor og hør hvilke udflugter dagen byder på. Er du til udfordringer, så gå en tur op på en af fjeldtoppene bag byen eller en mere flad tur ud langs Store Sø.

Aftensmåltid bestående af en 2-retters menu vil blive serveret på hotellet.

Læs mere

Dag 3 - 5

Til søs

Arsuk - Frederikshåb/Paamiut - Fiskenæsset/Qeqertarsuatsiaat - Godthåb/Nuuk - Sukkertoppen/Maniitsoq - Gl. Sukkertoppen/ Kangaamiut - Holsteinborg/Sisimiut

Dag 3 

Torsdag: Om morgenen er der afgang fra Qaqortoq Havn kl. 08:00 og den 1200 km lange sørejse begynder. du indkvarteres i udvendige kahytter, alle med vindue samt privat bad og toilet. Vi sejler nordpå langs vestkysten, hvor chancerne for at se hvaler er gode. Mellem havnebesøgene til Arsuk, Frederikshåb og Fiskenæsset, går meget af tiden med at stå ved rælingen og spejde efter hvalerne, havets kæmper. Når muligt adviserer skibets kaptajn at hvaler kan ses over højttaleranlægget. Måltiderne indtages i skibets cafeteria/restaurant.

Dag 4 

Fredag: Skibet lægger til i Godthåb hvor hele dagen tilbringes. Profil Rejsers lokale samarbejdspartner holder klar ved kajen og vor store byrundtur begynder. Først to timers rundtur i Nuuk i bil, som bl.a. inkluderer de nye boligkvarterer, golfbanen, den imponerende svømmehal og Kolonihavnen. I bycentrum forlader vi bilerne og vor guide fortsætter byrundturen i ca. 90 minutter til fods, hvor du bl.a. kommer forbi kulturhuset Katuaq med den markante arkitektur. Byrundturen slutter i centrum ved gågaden. Herefter har du resten af dagen til fri disposition. Nuuk har mange hyggelige restauranter og caféer (aftensmåltidet er ikke inkluderet i prisen). Dermed får du mulighed for at opleve byen på egen hånd. Transport til Atlanthavnen, hvor Sarfaq Ittuk venter, er ikke inkluderet. (ca. 20 minutters spadseretur eller ca. kr. 60 i taxi).

Dag 5

Lørdag: Rejsen fortsætter nordpå og vi passerer Polarcirklen. Efterhånden bliver fjeldlandskabet mere og mere stejlt. Området ved Sukkertoppen byder på noget af det mest barske og smukke i Grønland. Skibet lægger kortvarigt til i Gl. Sukkertoppen og sejler derefter videre til Holsteinborg/Sisimiut. Vor guide venter dig på havnen og tiger di med på ca. en times byrundtur.
Holsteinborg er den nordligst beliggende by, hvor der stadig er isfrit året rundt og samtidig den sydligste by, hvor der holdes slædehunde. Under byrundturen er der rig mulighed for at kigge på hundene, der ligger og hygger sig på deres sommerpladser. Hver vinter trækker hundene slæder på flere hundrede kilo. Der er i Holsteinborg mulighed for at se fremstillingen af grønlandsk kunsthåndværk, som kan købes på stedet.

Læs mere

Dag 6 - 10

Ilulissat

Egedesminde/Aasiaat - Jakobshavn/Ilulissat - Søndre Strømfjord

Dag 6 

Søndag: Rejsen er nu nået til Diskobugten, hvor udsigten er præget af enorme isbjerge. Det ene isbjerg afløser det andet og alt efter hvor solen står på himmelen, skifter isbjergenes farver fra kølige blå nuancer til varme røde og gule farver. I området omkring Egedesminde er der gode chancer for at se pukkelhvaler. Kort før ankomsten til Jakobshavn passeres den imponerende isfjord Kangia. Her ligger enorme isbjerge og venter på at komme til havs, og lytter man efter, kan man høre isen knage og brage. I havnen venter Hotel Arctics bus på dig. Vores lokale repræsentant i Ilulissat vil møde frem på hotellet og afholde informationsmøde om mulighederne for de kommende dage. Herefter vil der være en byrundtur, så du senere på egen hånd nemt kan finde rundt. 
Vi har inkluderet en 2 retters velkomstmiddag med kaffe i hotellets restaurant, som har en imponerende udsigt over Diskobugten. 

Dage 7-9

Mandag-onsdag: Dagene er til fri disposition med mulighed for spændende udflugter til vands, til lands og i luften. Se forslag til udflugter eller ring og hør om flere muligheder. Profil Rejser anbefaler midnatssejlads til isfjorden i en mindre båd. Her kan du i ro og mag nyde de specielle farver, når solen nærmer sig horisonten. 2 dage er aldrig ens og islandskabet ændrer sig konstant. Derfor gennemføres udflugten også i perioder uden midnatssol. 
Onsdag aften har vi inkluderet en 3 retters afskedsmiddag med kaffe på hotellet. 

Dag 10

Torsdag: Om morgenen er der transport til lufthavnen og afrejse til Søndre Strømfjord. Efter et kort ophold fortsættes rejsen mod København, hvor du ankommer om aftenen. Ankomst til København ca. 21:30.

Læs mere

Praktisk info

Udfold alle punkter
  • Før du rejser til Grønland

    Tidszone
    Grønland er opdelt i tre forskellige tidszoner:
     
    Nuuk området er 4 timer efter dansk tid. 
    Qaanaaq området er 5 timer efter dansk tid. 
    Ittoqqortoormiit området er 2 timer efter dansk tid.

    Pas/Visum
    Som dansk statsborger behøver man kun medbringe legitimationsbevis med fotografi, såsom pas eller kørekort.

    Vaccinationer
    Man behøver ingen vaccinationer for at rejse til Grønland. Om sommeren er det dog en god ide at have en myggespray med.

  • Under din rejse på Grønland

    Drikkepenge
    Drikkepenge gives som i Danmark. Hvis man mener, at betjeningen og maden har været god, lægger man som regel det der svarer til 10 % af prisen i drikkepenge. Det er også kutyme at give turguiderne drikkepenge, hvis udflugten har været god og man er tilfreds.

    Mad og drikke
    Man kan sagtens drikke vand direkte fra hanen i Grønland, ligesom man også kan drikke direkte fra elvene.

    Valuta
    Grønland er en del af det danske rigsfællesskab og derfor benyttes den danske krone. Der findes hæveautomater i alle byer, hvor man kan hæve med de fleste kreditkort. De kan ligeledes bruges på mange hoteller, restauranter og butikker, men vi anbefaler at have nogle kontanter med på rejsen, da nogle bankautomater kan være lukket i weekenden.

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Merete, Mogens

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.

Relaterede rejser