Udflugter

  • Rejsetid

  • Bedste årstid

  • Tidsforskel

Udflugter i Oqaatsut (Rodebay)

Oqaatsut er et lille samfund, der på trods af sin begrænsede størrelse har meget at byde på. Bygden ligger smukt med udsigt over fjord og isbjerge. Netop fjorden og dets liv er udgangspunkt for mange af de udflugter, der foretages fra Oqaatsut.
Tag på fisketure ved fjorden, sejl ud og se på hvaler og sæler, og slut dagen af med kaffemik på hotellet. Hvis du virkelig vil udleve din indre grønlænder, kan du tage et 2 dages hundeslædekursus og få bevis på, at du nu selv kan håndtere et helt kuld hunde og en slæde i den grønlandske vildmark.
Læs mere

Udflugter

Brug knapperne for at hoppe ned til et specifikt rejsemål

Kaffemik på Hotel Nordlys | Oqaatsut

Kaffemik er en grønlandsk "specialitet", som kan sammenlignes med et Sønderjysk kaffebord.

Her bydes på kaffe/te og kager på Hotel Nordlys' terrasse hver eftermiddag fra kl. 15.30 - 17.00. Folk mødes til en hyggelig snak om stort og småt. Del dagens oplevelser med hotellets andre gæster, og nyd den ægte grønlandske hygge.

Varighed: 1,5 time
Afgang: Dagligt kl. 15.30-17.00

Voksen fra kr. 50
Barn fra kr. 50

Kørekort til hundeslæde | Oqaatsut

Nu kan du, udover den almindelige hundeslædekørsel fra Oqaatsut, tage kørekort til hundeslædekørsel og få bevis på, at du er blevet godkendt som kusk på hundeslædeture.
Kørekortet tages på et intensivt 2 dages kursus, hvor man lære alt om dét at køre hundeslæde; kende slædens konstruktion, pakke slæden, kende hundene, give dem seler på og bruge pisken, samt kalde hundene til sig og starte slæden. Alt dette ender i den endelige køreprøve, hvorefter du (formegentlig) modtager dit hundeslædekørekort. Der vil være en erfaren lærer til stede under hele forløbet, og du kan efter den vellykkede køreprøve eventuelt købe en længere slædetur, hvis du ønsker at afprøve dine nye færdigheder.

Varighed: 2 dage
Afgang: Dagligt (om vinteren)

Voksen fra kr. 1.495
Barn fra kr. 750

Langrend | Oqaatsut

Hvis du ønsker at opleve området omkring Oqaatsut på ski, kan du leje ski på Hotel Nordlys.
Tærrenet omkring byen er om vinteren velegnet til skiløb - tag eksempelvis en tur på havisen fra bygden til Kuuttaaq som ligger ca. 3 km væk. Denne tur er god, da der hele tiden er udsyn til Oqaatsut på ruten.

Varighed: 4 timer
Afgang: Dagligt (om vinteren)

Voksen fra kr. 150
Barn fra kr. 150

Lystfiskeri | Oqaatsut

I Oqaatsut arrangeres der et utal af fiskeudflugter, hvor der fanges både torsk, fjeldørred, havkat, rødfisk og enda krabber (snowcrabs).
Tag eksempelvis ud at fiske torsk fra Oqaatsut hvorfra der er gode fiskepladser, og stor chance for at kunne nyde sin egen torsk til aftensmad. På fisketurene er der lovkrav om at man skal købe fisketegn, og fiskeudstyr kan lejes.

Bemærk: Deltagerantal minimum 4. og maximum 7. personer. Varmt tøj anbefales også om sommeren. Pris for fisketegn pr. person: 1. døgn kr. 75.-, 1. uge kr. 200,-, 1 måned kr. 500,-

Varighed: Hele dagen
Afgang: Dagligt

Voksen fra kr. 595
Barn fra kr. 595

Sælmiddag på Hotel Nordlys | Oqaatsut

Vær med til en hyggelig grønlandsk middag på Hotel Nordlys hvor Grønlands mest populære spise, nemlig sælen, tilberedes over bål og spises udendørs ved bålpladsen eller på hotellets terrasse.
Når en sæl bliver fanget flænses den, der samles lyng og et bål tændes. Således steges sælen over lyngen, og denne nationalret er enhver forundt at smage. 

Bemærk: Da arrangementet er udendørs, vil det i tilfælde af regnvejr bliev aflyst.

Varighed: 1 time og 45 minutter
Afgang: Mandag, onsdag, fredag kl. 18.30-20.15 (om sommeren)

Voksen fra kr. 180
Barn fra kr. 180

Sælsafari og fangst | Oqaatsut

Sælerne er en af de vigtigste årsager til at grønlænderne har kunnet overleve det barske liv i Grønland.
På denne udflugt sejles med båd fra havnen i Oqaatsut op nord for bygden for her at spotte sæler. På turen kan man også være heldig at se hvaler. Går turen som vi håber skydes en sæl og den bringes hjem til Oqaatsut, hvor den flænses på stranden. Man kan få lov at smage kødet, og der trækkes lod om skindet. Vinderen tager skindet med hjem som et minde om turen. Vil man selv deltage i selve jagten kræves det, at man har købt jagttegn hos politiet.

Bemærk: Ved min 4. personer, maximum 7. personer. Varmt tøj anbefales - også om sommeren.

Varighed: Hele dagen
Afgang: Dagligt

Voksen fra kr. 695
Barn fra kr. 695