Essaouira og Marrakech

Marokko - Marrakech, Essaouira

  • Fiskerbyen Essaouiras fæstning og arkitektur
  • Markeder og boder bag Essaouiras gamle bymure
  • Fire nætter i Marrakech på hyggelig riad
  • Akrobater og musikanter i medinaen

Fiskerbyen Essaouiras fæstning og arkitektur er med på UNESCOs verdensarvsliste, og tre nætters ophold her giver rig mulighed til at opleve byens særegne charme og dase på den brede sandstrand. Bagefter venter fire nætter i pulserende Marrakech på en hyggelig riad i den gamle bydel.

Afrejse hver lørdag med direkte fly fra København

På denne uges rejse kombineres ophold i to af Marokkos kendte byer, Essaouira og Marrakech. 

Der flyves fra København til Marrakech, og herfra går turen ca. 190 km sydvest til kystbyen Essaouira. Essaouira er en charmerende fiskerby med ca. 60.000 indbyggere. Byens arkitektur og fæstning er opført på Unescos verdensarvliste, og inde bag de gamle bymure finder du markeder, boder og mange små butikker. Byen ligger ud til en bred sandstrand og her blæser ofte en god vind, hvorfor den også er populær blandt windsurfere. 


Efter 3 nætter i Essaouira går turen til Marrakech. Transporten foregår i bil med engelsktalende chauffør. Er du heldig kan du på denne strækning opleve de særegne geder der klatrer i træer, på jagt efter Argan træets bær. Chaufføren gør gerne et stop så der kan tages billeder.   

I storbyen Marrakech tilbringer du de sidste 4 nætter på en hyggelig riad, som ligger inde bag de gamle bymure (medina), ikke langt fra det centrale torv Djerna El Fna. 

På torvet er der altid liv, og her bliver man mødt med et væld af indtryk. Her er alt lige fra optrædende akrobater, historiefortællere og musikanter, til tandlæger der hiver tænder ud for lidende lokale. Torvet er samlingstedet for mange i Marrakech og er også udgangspunkt for guidede ture i medinaen. 

Når det er tid til at rejse hjem igen, afhenter chaufføren dig på hotellet og kører dig i lufthavnen, hvor du flyver fra Marrakech til København - mange oplevelser rigere.

Læs mere

Rejseoverblik

  • DEC
  • 2017
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV

Marokko

Marrakech, Essaouira

7 nætter / 8 dage

fra kr. 4.990

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Rejsemål

Marrakech Essaouira

Rejser til Marrakech

I tidernes morgen fungerede Marrakech som karavanestop på handelsruterne gennem Sahara, og i dag er byen et af Nordafrikas mest populære rejsemål og et obligatorisk stop for jet-setters og blåstemplet af alverdens berømtheder. Marokkos politiske, åndelige og økonomiske centre ligger andetsteds, men landets næststørste by er lig med marokkansk kultur, hvor du i den historiske by kan smage på arabisk middelalder tilsat smag af arabisk Nordafrika og garneret med fransk kolonistemning.
Læs mere
Marrakech Essaouira

Rejser til Essaouira

Essaouira er en kystby i den sydlige del af Marokko. Byen har ca. 60.000 indbyggere og bl.a. kendt for sin medina, som også er at finde på UNESCOs verdensnaturarvliste. Byen er populær at rejse til blandt turister i alle aldre og har en afslappet atmosfære. Unge kommer hertil for at surfe, da betingelserne med vind og vand er i top, og andre kommer her på ferie for at opleve byens smukke arkitektur, de kringlede gader i medinaen og den charmerende fiskerihavn.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

Essaouira - 3 nætter

Riad Al Madina Dar L'Oussia
Billigste hotelmulighed
Se kort

Riad Al Madina

Beliggenhed: Marokko, Essaouira

I skyggen af de gamle bymure, og i hjertet af medinaen, finder du denne historiske riad i en bygning fra 1871. Riad Al Madina er kendt for at have huset mange kunstnere, der besøgte Essaouira i de glade hippiedage. På den rummelige tagterrasse er der mulighed for at slappe af i sol eller skygge.

Måltider indtages i gårdhave-restauranten, som serverer marokkanske og internationale retter.

Riaden har beholdt sin oprindelige charme og atmosfære og ligger i gåafstand til den gamle souk (marked) og stranden.

Læs mere her
Riad Al Madina Dar L'Oussia Villa Maroc
Se kort

Dar L'Oussia

Beliggenhed: Marokko, Essaouira

Denne smukke riad, med det klassiske springvand i gårdhaven, ligger centralt i Essaouira ved indgangen til medinaen. Herfra er der kun en kort gåtur stranden, havnen, medinaen og souken (marked). 

Fra tagterrassen, hvor morgenmaden oftest serveres, er der en smuk udsigt til havet. Alle værelser er simpelt, men smagfuldt indrettede og har tv, værdiboks og gratis Wi-Fi. Gæster kan indtage måltider i hotellets hyggelige restaurant med hvælvede lofter, hvor der serveres lokale og internationale retter, eller på terrassen under åben himmel i de varme måneder. Der tilbydes desuden hammam og diverse spa behandlinger.
Læs mere her
Dar L'Oussia Villa Maroc
Se kort

Villa Maroc

Beliggenhed: Marokko, Essaouira

I hjertet af byens charmerende medina ligger det luksuriøse Villa Maroc, som hævdes at være det første riad hotel i Essaouira. 

Riaden er kun for voksne og her lægges vægt på komfort og god mad. Hver aften serveres hjemmelavede marokkanske specialiteter i den hyggelige restaurant. Morgenmaden kan du vælge at få serveret på værelset, eller på tagterrassen med udsigt til den gamle fiskerihavn. 

Villa Maroc har i alt 21 lyse værelser, som alle er indrettet i traditionel stil. Nogle af værelserne har havudsigt. 

Fra riaden er du kun 100-200 m fra det hele: Byens gamle fæstning, som er på UNESCO´s verdensarvliste, medinaen, souk´en, restauranter, stranden og den gamle fiskerihavn.

Villa Maroc har ingen pool, men alle gæster har gratis adgang og transport til "søster-villaen" Les Jardins de la Villa Maroc, som ligger blot 15 minutters kørsel derfra. 

Læs mere her

Marrakech - 4 nætter

Riad Les Oliviers Zalagh Kasbah Hotel & Spa
Billigste hotelmulighed
Se kort

Riad Les Oliviers

Beliggenhed: Marokko, Marrakech

Lige ved Bahia paladset ligger Riad Les Oliviers, som er en god turistklasse riad med central placering i medinaen, kun 10 minutters gang fra det store torv, Djerna Al Fna. 
Alle 16 værelser har udsigt til den indre gårdhave og er indrettet i simpel marokkansk stil. Nogle værelser er udstyret med tv. Gårdhaven er udsmykket med traditionel farverig keramik og er et hyggeligt samlingspunkt, hvor man kan nyde en kop myntete eller et let måltid. Riaden har ikke pool, men har en tagterrasse med liggestole, hvor man kan slappe af og sole sig. Der findes desuden en fælles lounge med tv og gratis trådløst internet. 
I de varme måneder serveres morgenmad på tagterrassen, hvorfra der er udsigt til Atlasbjergene i det fjerne.
Læs mere her
Riad Les Oliviers Zalagh Kasbah Hotel & Spa Riad Karmela
Se kort

Zalagh Kasbah Hotel & Spa

Beliggenhed: Marokko, Marrakech

Zalagh Kasbah Hotel & Spa er et 4-stjernet hotel, som ligger ved Agdal Gardens kun en kort køretur fra centrum af Marrakesh (ca. 10 min). Hotellet har en stor swimmingpool, fitness, sauna og spa, en snack bar, restaurant, lounge bar og cafe. 
Alle værelser har en stilfuld indretning med moderne faciliteter som air-condition, TV og minibar, og har desuden egen terrasse eller balkon, hvorfra der er udsigt til Atlasbjergene. Der er gratis trådløst internet på fællesområder. 
Hotellet tilbyder gratis transport til/fra den gamle bydel (Djerna El Fna torvet) alle dage mellem kl. 10.00 – 23.00, hvilket gør det til et praktisk valg for gæster, som gerne vil bo udenfor bymurene, men samtidig have let adgang til centrum.
Læs mere her
Zalagh Kasbah Hotel & Spa Riad Karmela Riad Bahia Salam
Se kort

Riad Karmela

Beliggenhed: Marokko, Marrakech

Riad Karmela er beliggende i hjertet af Marrakech, indenfor den gamle bymur (medinaen). Herfra er der kun 2 min. gang til souk´en, Marrakech museum og Ben Youssef´s Medersa. Den berømte plads, Djerna el Fna, ligger også i gå-afstand, ca. 10 min. Riad Karmela består af i alt 19 værelser, alle dekoreret i traditionel marokkansk stil. Værelserne har aircondition og gratis trådløs internetadgang. Der findes en mindre pool på hotellet, hvor man kan tage sig et dyp (men poolen er ikke stor nok til en svømmetur). 

Karmelas restaurant serverer traditionelle marokkanske retter ledsaget af lokale vine samt en daglig morgenmad. Måltiderne kan nydes på den store tagterrasse med udsigt over hustagene. 

Riad´en tilbyder desuden hammam, jacuzzi og massagebehandlinger. 
Læs mere her
Riad Karmela Riad Bahia Salam Palais Sebban
Se kort

Riad Bahia Salam

Beliggenhed: Marokko, Marrakech

Riad Bahia Salam er en fredelig oase midt i byens centrum, kun få hundrede meter fra Djerna El Fna torvet og de mange souker. Riaden ligger ved en mindre hovedgade og er derfor nem at finde, og komme til/fra i bil, modsat visse andre steder i medinaen. Værelserne er indrettet i marokkansk stil med moderne komfort, som også inkluderer tv og air-condition. På taget af bygningen er en hyggelig terrasse med bar, hvor den daglige morgenmad serveres med udsigt til Atlasbjergene og Koutoubia Moskeens minaretter. På tagterrassen findes også en mindre pool med liggestole omkring, hvor man kan nyde solen eller slappe af under pergolaens skygge. Riaden har desuden spa, som tilbyder diverse krops- og ansigtsbehandlinger, og så er der gratis WiFi på fællesområderne. Bemærk at der ikke serveres alkohol på hotellet, men man er velkommen til selv at medbringe.
Læs mere her
Riad Bahia Salam Palais Sebban Palais Dar Donab
Se kort

Palais Sebban

Beliggenhed: Marokko, Marrakech

Palais Sebban er en charmerende riad fra det 19. århundrede, og ved første øjekast imponeres man af den flotte arkitektur og indretning. Omdrejningspunktet er den skønne gårdhave, hvor citrontræer og blomster omkranser en mindre pool. 

Et ophold på Palais Sebban er et ophold i en lille oase af fred, samtidig med at du befinder dig midt i det hele. Fra hotellet tager det kun 5-10 min at gå til det centrale torv i medinaen (Djerna El Fna) samt Koutoubia-moskéen.

De 25 værelser er alle stilfuldt indrettet med moderne faciliteter som minibar, tv, aircondition m.v. Der er gratis trådløst internet på fællesområder (som dog ikke altid er lige stabilt).

Morgenbuffet serveres i restauranten, og man kan indtage sit måltid inde eller ude i gårdhaven. Om aftenen serveres lokale såvel som internationale retter, og i baren kan nydes en aperitif inden middagen. Grundet den centrale placering er du i gå-afstand til flere lokale restauranter, caféer m.v.
Læs mere her
Palais Sebban Palais Dar Donab Riad Catalina
Se kort

Palais Dar Donab

Beliggenhed: Marokko, Marrakech

Kun en kort gåtur fra den centrale plads, Djerna El Fna, finder du Palais Dar Donab - en udsøgt og luksuriøs riad i et roligt område af medinaen. Fra det øjeblik du træder ind over dørtrinet, befinder du dig i en anden verden, i en smuk gårdhave. Swimmingpoolen ligger i midten, omkranset af citrontræer, og udgør et hyggeligt samlingspunkt, uanset om det er for at bade, sole sig, læse en bog eller indtage et let måltid. 

På området findes også to terrasser, hvorfra man kan solbade i flere niveauer, med udsigt til Kotoubia moskéen og Atlas bjergene i det fjerne. 

Alle værelser er indrettet i marokkansk stil og er udstyret med TV, trådløst internet og air-condition. Nogle værelser har egen terrasse. 

Hotellets restaurant serverer både lokale og internationale retter og ligger ud til gårdhaven med direkte udsyn til poolen. I piano-baren kan nydes en aperitif inden middagen. 

Palais Dar Donab ligger desuden i gå-afstand fra Café Arabe, en kendt café og restaurant i Marrakech, som er et besøg værd. Her kan du nyde en drink eller et måltid på den hyggelige terrasse, hvor der er udsigt over byens tage. 

Palais Dar Donab er for gæsten, der gerne vil have ”det lille ekstra”, når det gælder indkvartering og komfort.
Læs mere her
Palais Dar Donab Riad Catalina
Se kort

Riad Catalina

Beliggenhed: Marokko, Marrakech

Riad Catalina er en tidligere herskabsbolig fra det 18. århundrede, som ligger indenfor medinaen, kun en kort gåtur fra den centrale plads, Jemaa El Fna og souken (markedet). På tagterrassen er en mindre swimmingpool og panoramisk udsigt over Koutoubia moskéen og Atlas bjergene. 

Værelserne er indrettet i traditionel marokkansk stil med moderne faciliteter såsom satellit TV og aircondition. Nogle af værelserne har en privat solterrasse. Der er gratis, trådløs internet på fællesområderne. Den indre gårdhave er et vidunderligt sted og et afslappende pusterum fra aktiviteterne i souken og på hovedpladsen. 

Grundet riadens centrale placering er du i gå-afstand til flere lokale restauranter, caféer m.v.

Læs mere her

Praktisk info

Udfold alle punkter
  • Før du rejser til Marokko

    Pas/Visum
    Marokko er visumfri i indtil 90 dage. Pas skal være gyldigt i 3 måneder udover opholdet. Du kan på udenrigsministeriets hjemmeside læse alt om de aktuelle visumregler for Marokko.

    Vaccinationer
    Inden din rejse til Marokko bør du holde dig informeret om aktuelle vaccinationsanbefalinger via linket herunder.

    Rejseklinikken.dk

    Tidszone
    Danmark er en time foran Marokko, sommer og vinter.

    Særlige forhold
    Marokko er et moderat og tolerant muslimsk land. Offentlig indtagelse af alkohol bør dog undgås. 

    I Marokko har man de fleste steder 220 Volt, men det anbefales alligevel at medbringe en adapter.

  • Under din rejse i Marokko

    Valuta
    I Marokko er møntfoden marokkanske dirham (MAD). Brugen af betalingskort og kreditkort bliver efterhånden mere og mere udbredt i Marokko. I alle større byer vil du finde hæveautomater. Ligeledes tager de fleste større hoteller, restauranter og forretninger imod betalingskort/kreditkort. Det er dog altid en god idé at medbringe lidt kontanter i enten US-dollar eller Euro.

    Mad og drikke
    Det kan være sundhedsskadeligt at drikke vand direkte fra hanen. Vi anbefaler vand på flaske.

    Drikkepenge
    Drikkepenge er frivilligt men meget almindeligt i Marokko. Lønninger til ansatte i servicefag er ofte baseret på drikkepenge som tillæg til deres løn. Som en tommelfingerregel kan du beregne 1 US-dollar (el. tilsvarende lokal mønt) pr. kuffert eller rejsetaske, som portørerne bærer for dig. Det samme gælder for stuepigen pr. dag. 10% af regningen på barer og restauranter er høfligst, på mere ydmyge caféer kan man dog nøjes med at lægge et par dirham. Ligeledes forventer guiden, som du er sammen med mange timer hver dag, også drikkepenge. Giv løbende, hvis der ydes en tilfredsstillende service, så han føler hans indsats er værdsat. Det er en god idé at give drikkepengene personligt, så det er dem, der har betjent jer, der får dem.

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Peter, Natascha, Heidi

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.