Luksussafari i luksustelte

Kenya - Laikipia, Masai Mara

  • Overnatninger i luksussafaritelte 
  • Safari i Laikipa-regionen og i det frodige reservat, Masai Mara
  • Alle safarikørsler i åbne Landrovers
  • Flyvning mellem safariområderne i små safarifly

Oplev Afrikas vilde dyreliv på tætteste hold uden at give afkald på komfort. Bo i luksussafaritelte i Laikipa-regionen og i det frodige reservat, Masai Mara. Flyvning mellem safariområderne i små safarifly og alle safarikørsler i åbne Landrovers er inkluderet på en uges safari. Rejsen kan afsluttes med badeferie.

En luksussafari for dig, som gerne vil opleve naturen på tætteste hold, men uden at give afkald på komfort. 

Du flyver naturligvis mellem safariområderne og alle safarikørsler sker i åbne Landrovers med erfarne guider. 

Fra Nairobi starter rejsen med fly til Ol Pejeta Conservancy i Laikipa-regionen. I dette tørre landskab, som især er kendt for sine næsehorn, tager vi på spændende safarikørsel, vandretur og besøger et chimpanse ’sanctuary’. 

Herefter går rejsen igen med fly mod syd til det frodige Masai Mara – måske Afrikas mest vildtrige reservat, hvor safarien fortsætter på de åbne sletter. 

På denne rejse bor du i store luksus safaritelte med fuld loftshøjde, rigtige senge og eget bad og toilet. Således kommer du så tæt på naturen som overhovedet muligt. 

Rejsen kan naturligvis forlænges med mere safari i de samme eller andre områder eller evt. med en badeferie ved Det Indiske Oceans blå bølger.
Læs mere

Rejseoverblik

  • DEC
  • 2017
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV

Kenya

Laikipia, Masai Mara

6 nætter / 7 dage

fra kr. 31.120

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Rejsemål

Laikipia Masai Mara

Rejser til Laikipia

Laikipia ligger ca. 3-4 timers kørsel nord for Nairobi eller ca. en halv time med fly. Det er oprindeligt et landbrugsområde, som i dag delvist bruges til safariaktiviteter.

Læs mere
Laikipia Masai Mara

Rejser til Masai Mara

En rejse til Masai Mara er en rejse til masaiernes land, den storslåede slette mellem Victoriasøen i vest og Rift Valley i øst. Reservatet ligger kun 270 km fra Nairobi i forlængelse af de berømte Serengeti sletter i Tanzania. Dyrene vandrer frit mellem de to lande og reservater. Landskabet består mest af åben græsslette og gennemstrømmes af Mara-floden.
Læs mere

Dagsprogram

Dag 2 - 4
Ol Pejeta Conservancy
Dag 5 - 8
Masai Mara

Dag 2 - 4

Ol Pejeta Conservancy

Dag 2 - Nairobi – Ol Pejeta Conservancy 

Efter skift i en europæisk lufthavn ankommer vi til Nairobis Jomo Kenyatta International Airport i morgentimerne. Transfer til den lille Wilson Lufthavn, hvorfra vi flyver mod nordøst til den lille Nanyuki Airstrip. Herfra transfer til Kicheche Laikipia Camp i Ol Pejeta Conservancy. Efter frokost er det tid til den første ‘game drive’ – naturligvis med et stop for en ‘sundowner’. Overnatning: Kicheche Laikipia.

Dag 3 - Ol Pejeta Conservancy

En tidlig start på dagen med kaffe eller te i teltet. Herefter tager vi på en længere ’game drive’ og nyder morgenmaden i form af en picnic på de åbne sletter. Vi vender tilbage til camp'en til en al-fresco frokost og slapper af, mens vi nyder synet af vildtet og fuglene, som besøger vandhullet. Om eftermiddagen tager vi til det nærliggende chimpanse ’sanctuary’ for et privat besøg. Efter noget tid med chimpanserne fortsætter vi på endnu en ’game drive’, indtil mørket falder på. Overnatning: Kicheche Laikipia. 

Dag 4 - Ol Pejeta Conservancy

Start dagen tidligt med kaffe eller te i teltet. Denne morgen står valget mellem forskellige aktiviteter, som 'lion tracking', mountain biking, kanosejlads, 'game drive' eller en vandretur (varighed 2-3 timer) med guide og ranger. Vi spiser igen en 'picnic morgenmad' på de åbne sletter, inden vi vender tilbage til lejren. Om eftermiddagen er der enten mulighed for endnu en ’game drive’, at besøge det lokale ’Wildlife Centre’ eller at følge Ol Pejetas ranching program. Overnatning: Kicheche Laikipia.

Læs mere

Dag 5 - 8

Masai Mara

Dag 5 - Ol Pejeta – Masai Mara 
Efter en skøn al-fresco morgenmaden bliver vi kørt til Nanuyki Airstrip, hvorfra vi flyver direkte mod sydvest til Masai Maras grønne savanne. Vi lander i den nordlige del af Masai Mara på Ngerende Airstrip, hvorfra vi bliver kørt til vores lodge: Kicheche Mara Camp. Efter frokost og eftermiddagskaffe/te tager vi ud på vores første ’game drive’ i Masai Mara. Det er ikke mindst Maras store løvebestand med de flotte, sortmankede hanløver og de store elefantflokke, der skal holdes udkig efter. Også de graciøse giraffer, antiloperne og talrige andre større og mindre arter kalder på opmærksomheden. Vi gør naturligvis holdt undervejs til den næsten obligatoriske ’sundowner’ drink. Overnatning: Kicheche Mara Camp.

Dag 6 - Masai Mara

Vi bliver vækket tidligt til te/kaffe i teltet og nyder en dejlig morgenmad i camp'en, hvorefter vi tager ud på en heldags ’game drive'. Vi skal nyde et storslået landskabs vidtstrakte græssletter med Kenyas største flokke af stor- og småvildt. På safari er tålmodighed en dyd, der belønnes. Vildtbestanden er stor og varieret, og der er nok tale om den største koncentration af vildt i Afrika. På disse kanter lever det nomadiske masaifolk i øvrigt ganske traditionelt. Undervejs serveres frokosten i form af picnic, mens vi nyder udsigten over landskabet. Overnatning: Kicheche Mara Camp.

Dag 7 - Masai Mara

Denne morgen tager vi på en vandretur (varighed ca. 2 timer) på Maras åbne sletter i selskab med vores guide og en ranger. På en vandretur får man et andet perspektiv af terrænet og man ser mange små dyr, som ellers undslipper blikket. Om eftermiddagen er det tid til enten endnu en ’game drive’ eller et besøg til en traditionel masai landsby. Overnatning: Kicheche Mara Camp.

Dag 8 - Masai Mara  Nairobi

En sidste 'game drive' i morgentimerne efterfulgt af morgenmad tilbage i camp'en. Derefter er det tid til at byde safarilandskabet farvel, og vi flyver tilbage til den lille Wilson lufthavn i Nairobi, hvorfra vi bliver kørt til Jomo Kenyatta International Airport. Herfra begynder hjemrejsen.

Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Elsebeth, Charlotte, Marianne

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.