|
Her kan du læse nogle dejlige rejsebreve fra vores kunder, som vi har fået lov til at offentliggøre her. Tak fordi I tog jer tid til at give os en tilbagemelding.
| Karin Koertz og hendes familie har været i Thailand ogSIngapore og skriver følgende... |
"Hej Morten
Så er vi hjemme igen efter en super dejlig ferie, hvor alt klappede, som det skulle.
Singapore airlines er et suverænt selskab og en fornøjelse at flyve med. Singapore et spændende sted, som vi er meget tilfredse med at have oplevet.
Hotellet på phuket var også rigtig fint, perfekt beliggenhed, tilpas størrelse, dejlig have og pool, venligt personale - jeg kunne blive ved :)
Vi har altså absolut INTET at klage over, kun at ferien var for kort og man bliver total afhængig...
Så vi vil endnu en gang sige dig tusind tak for din hurtighed, venlighed, imødekommenhed og store arbejdsindsats i forbindelse med vores rejse, stor ros til dig.
Vi skal i øvrigt hilse dig mange gange fra Tove og Flemming Kragskov fra Greve, som du også har planlagt rejse for. Dem havde vi meget fornøjelse af på stranden.
Vi er nok nødt til at rejse igen næste vinter og vil ikke tøve et sekund med at ringe til dig.
TAK:)
Mange hilsner Karin Koertz og familie"
Læs mere om rejser til Thailand
| Morten og Sussie har været på Koh Yao Yai i Thailand og skriver følgende... | "Hej Morten- Profil-rejser.
Tak for en meget dejlig rejse til Koh yao yai- Øen har jo sit eget mikro-klima og det gør den enestående. Meget skov og ,hvis man kikker efter, fantastisk dyre-liv. Ved første øjekast er der "kun" en hovedvej ,men det skal man ikke la sig narre ad. Mange små steder er besøg værd, hvis man la´ øjne og ører finde hvile til det .
Som altid er der først muligheder , man opdager når ferien er ved at være slut, men vi er nogle af dem der helt sikkert vil komme til øen igen.
Resortet- Koh yao yai village, er en nydelse at være en del af. Fred og absolut ro, på den gode måde. Hjælpsomt, rart personale, som bare er tilstæde , uden følelsen af pågåen-hed. Hold fast i dette resort
Dog skal man være indstillet på, at Village er placeret , så det helt klart er til folk uden krudt bagi. Vi oplevede selv aftenerne, som totalt fredsommelige. Lidt svært, på gå-ben, at komme til flere spisemuligheder end village-restaurenten. Thai- maden på restaurenten er i top.
Alt logistik klappede. perfekt afhentning i Phuket lufthavn, kørsel til havnen, lidt ventetid der, men serveret kaffe . Sejlet til tiden til Koh Yao yai, hvor der holdt en taxi som straks kørte til village.
Vi kunne skrive meget positivt endnu. men vores ide med denne mail er, at du skal vide, vi fuldt ud er tilfredse, med din og profil-rejsers arrangement.
Hilsen Morten og Sussie"
Læs mere om Koh Yao-øerne
| Tirza har været på Seychellerne og skriver følgende... | "Hej Charlotte,
Det var en helt FANTASTISK tur! Seychellerne var alt hvad vi havde forventet og mere til! Bestemt et sted jeg godt kunne finde på at tage tilbage til. At starte sommeren med sådan en tur, gjorde dog at jeg ikke har været i vandet her i DK overhovedet i år. – Det er simpelthen for koldt!
Mange tak for hjælpen med alt."
De bedste hilsner Tirza
Læs mere om Tirzas rejse
| Bettina May Lauridsen har været på Bali & Gili Trawangan og skriver følgende... | "Hej Charlotte.
Vi havde en fantastisk tur til Bali og boede jo nogle skønne steder. Og jeg glad for at jeg lyttede, da du sagde, at det skulle være 3 forskellige steder. Ubud var fantastisk, Gilli Trawangan helt vidunderlig og villaen i Jimbaran uden lige. Vi følte os så forkælede, at vi næsten blev helt flove. Men vi fik snorklet, badet, shoppet, set templer, vulkaner, plantager og meget mere. Og folket er jo skønne. De er meget venlige, opmærksomme, hjælpsomme m.v. Jeg har varmt anbefalet det til alle mine kolleger, venner m.v.
Tusind tak for en veltilrettelagt ferie, hvor alting bare gik op i en højere enhed."
Læs mere om rejser til Bali & Gili Trawangan
| Ulla Steen Nielsen har været i Vietnam og skriver følgende... |
"Kære Jessie. Denne hilsen kun for lige at fortælle,at vi endnu engang er tilbage efter en rigtig dejlig ferie,hvor alting bare var helt iorden.Det var lige fra vores første kontakt i telefonen til flyene, fra Kastrup til Bangkok videre til Hanoi, hvor der stod en agent og tog imod os og kørte os til vores hotel. Transporten igen til aftalte tid, da vi skulle rejse videre efter de to nætter til Danang,hvor der igen stod en smilende agent og kørte os til vores hotel i Hoi Ann. Der var så en lille detalje,da vi jo havde fået anvist et andet hotel hjemmefra, af din back-upper Maja, der kontaktede os om, at det hotel vi havde aftalt lukkede ned til renovation, så der var fundet et andet. Dette lå så lidt længere væk fra havet, ca.1.5km. Det var selvfølgeligt lidt ærgeligt, da vi godt kan lide at bade tidligt om morgenen. Det hotel vi nu skulle bo på lå dog langs floden, som vi også havde ønske om. Vi blev så kørt til Riverside resort & spa og det var bare SÅ smukt. Hotellet, ikke ret stort, stille og meget familiært. |
 |
 |
 | Værelset, vi gik anvist, ja det var nærmest hele turen værd. Vi boede lige ud til floden, hvor vi kunne følge livet på floden dagen igennem, de små fiskebåde, der gled lige så stille op og ned ad floden mens, de satte deres garn ud. Det var lise for sjælen at se deres ro og respekt for naturen. Jeg vil slet ikke nævne rismarkerne overfor, hvor bønderne arbejdede og trak deres vandbøffel rundt om deres jordlod hver aften. Så Jessie, denne lidt længere skrivelse af to grunde. 1. stor ros for en veltilrettelagt tur. 2.Anbefaling af Riverside resort, som bestemt kan anbefales til andre, der ønsker et stille, fredfyldt,smukt og familiært hotel. Med venlig hilsen Ulla Steen Hornbæk"
Læs mere om Ulla Steens rejse
| Sofie & Thomas har været på Seychellerne og skriver følgende... |
"Hej Charlotte,
Vi havde en helt fantastisk tur! På Ephelia var vi heldige at blive opgraderet fra to junior suites til en beach villa med privat pool. Det var ren luksus. Vi havde kæmpe store, lækre værelser og badeværelser og en åben stue med udsigt til både pool og strand.
Ephelia Resort er virkelig lækkert og nyt - men også virkelig stort. Det var dog som regel altid til at finde en af de mange golf biler der kører rundt som kunne give et lift. Villaen vi boede i lå på nord siden og der var stranden rigtig lækker og børnevenlig - der var lavvandet rimeligt langt ud og store træer der gik ned over stranden så man kunne bygge sandslotte i skyggen.
En af de ting vi virkelig brugte var deres mac system som er på alle værelser og i alle villaer - der er omkring 100 forholdsvis nye film, musik og andet tilgængeligt, hvilket er rigtig rart når man rejser med børn. Der er også internet på alle værelser - ikke verdens hurtigste men fint.
Maden på restauranterne var også god - vi spiste mest på hoved restauranten hvor der var buffet hver aften - udvalget var enormt og der var altid noget alle kunne lide. Vi havde halvpension på Ephelia hvilket var fint - mange af dagene sprang vi frokost over fordi man kunne bare spise stor morgenmad og når det er så varmt som der er, spiser man alligevel mindre. Men der var god frokost på flere af restauranterne. Man skal bare være opmærksom på at det ikke er billigt. En dåse cola koster omkring 40 danske kr - men der er en lille butik ved nord udgangen hvor man kan proviantere - det var faktisk vores villa host der anbefalede os at vi gjorde det fordi drikkevare er så dyre at købe på resortet.
Masons travel, som stod for vores transport til og fra lufthavnen og fra Ephelia til Saint Anne fungerede helt fantastisk - de kan virkelig anbefales. Derudover var det også rart at have fast track igennem tolden da vi ankom, for ellers kunne man have ventet længe.
St. Anne Resort var også fantastisk - her boede vi også i villaer. Vi boede tæt på restauranten og poolen - men nogle af villaerne lå lidt langt væk. Man fik dog stillet cykler, hvilket var rigtig praktisk når man skulle rundt. Maden på St. Anne var den virkelig god. Vi spiste alle dage på hovedrestauranten som var med buffet - men fik aldrig det samme. St. Anne har ikke ligeså lækre strande som Ephelias nord strand men der var en stor pool og en rigtig god børnepool. Vi havde all inclusive og det kan virkelig anbefales. Især deres non-alcoholic cocktails er gode ved poolen.
Fra St. Anne tog vi en tur til Moyenne Island, det tager 5 min at sejle fra St. Anne. Det er en ø, ejet af en engelsk mand, Mr. Brandon, hvor han har over 120 kæmpe skildpadder. Det var en virkelig stor oplevelse - ikke mindst at møde Mr. Brandon som er omkring 90 år gammel og har boet alene på øen i over 30 år.
En tur til hovedstaden Victoria kan også virkelig anbefales - deres marked er en oplevelse.
Alle på Seychellerne er virkelig søde og hjælpsomme - men uden at være påtrængende. Også er de rigtig glade for børn, så det var intet problem at have vores 2 årige med.
Vi havde som sagt en helt fantastisk tur! Vi synes alle burde tage til Seychellerne :-)
Hilsen Thomas & Sofie"
Læs mere om rejser til Seychellerne
| Familien Højbjerre har været i USA og skriver følgende... | "USA - en tur for hele familien
Vi havde planlagt turen med en god blanding af naturoplevelser, bestående af nogle af de flotteste Nationalparker i USA, krydret med vandre-, cykel og rideture, kombineret med traditionelle byoplevelser i Las Vegas, San Francisco, Los Angeles og San Diego samt en spændende og afvekslende køretur i både bjerge og kystnære områder.
Vi havde en god ide omkring turens opbygning, inden vi tog kontakt til Profil Rejser, men sammen med Dem fik vi justeret turen ind, så de ønsker, vi gav udtryk for, blev indarbejdet og der blev tilføjet nye ideer/oplæg fra Profil Rejsers side. Vi havde stor gavn af rådgivningen omkring længden af ophold på de enkelte destinationer, samt hvilke hoteller vi skulle vælge for at nyde/opleve de lokale turistmål til fulde.
Vi har været meget tilfredse med den måde turen er blevet planlagt på, og vi følte at vores ønsker/krav til fulde er blevet opfyldt af Profil Rejser, som har en rigtig god indsigt i de mange muligheder/oplevelser som USA giver.
Vi vil helt klart anbefale Profil Rejser til folk, som gerne vil have en unik rejse ud fra egne kriterier, krydret med stor erfaring i det pågældende lands muligheder/traditioner.
USA-turen har været en uforglemmelig oplevelse for hele familien.
Med venlig hilsen Familien Højbjerre"
Læs mere om rejser til USA | |