Temapakke: City Slickers in Utah

3 dage/2 nætter

Oplev livet på en ægte amerikansk ranch i det vestlige USA, 4 ½ kørsel nordøst for Las Vegas. På denne tre dages tur får du en rustik og naturskøn oplevelse med fantastisk mad, venlige mennesker og masser af sjove eventyr. Lev det ubekymrede og afslappede cowboyliv med rideture på de vidtstrakte marker, og hyggelige aftner ved bålet på den berømte Rockin 'R Ranch. Vær med til at drive de store kvægflokke sammen, kør med til byen på ladet af høvognen og lær hvordan man fanger en kalv med lasso. 

SE HELE PROGRAMMET




Tema pakken inkluderer:

  • 2 overnatninger på Rockin' R Ranch inkl. morgenmad, frokost og aftensmad
  • Aktiviteter på ranchen


Program

Dag 1:
Det "Old West" kommer til live, når du kommer til denne aktive kvægfarm, der tilbyder komfortable faciliteter. Ved ankomsten vil ranchens ansatte hjælpe dig med at sammensætte et program for de aktiviteter du ønsker at deltage i under dit ophold. Du kan deltage i lige så meget som du ønsker. Afhængig af din ankomsttid, kan du, efter en solid frokost, være med til nogle af eftermiddagens aktiviteter. På Rockin 'R Ranch, serveres der god hjemmelavet mad tre gange om dagen. Fyld din tallerken op med det du synes ser bedst ud, og slå dig ned i ved et bord i selskab med dine venner og familie. Husk også at gøre et stop ved isvognen der tilbyder en bred vifte af lækre smagsvarianter serveret i generøse skefulde i gammeldags kræmmerhuse. Efter middagen bør du nyde resten af aftenen omkring bålpladsen i godt selskab, hvor du kan dele dagens spændende oplevelser.

Dag 2:
Nyd en solid morgenmad, egnet sig til en hårdtarbejdende cowboy, og gør dig klar til endnu en uforglemmelig dag på ranchen. Afhængigt af dine planlagte aktiviteter, kan du i dag tage på ridetur i området. Du starter med at sadle din hest og slutter til sidst af med at strigle og fodre den. Eller lær det traditionelle Barrel Race, hvor du rider hesten rundt i en bane af olietønder eller stolper. Kom på et lassokursus og lær teknikkerne fra de erfarne cowboys, der vil sørge for, at du prøver at fange din første kalv. Efter en aktiv formiddag, vil du med glæde høre lyden af middagsklokken der ringer ind til frokost. For en kølende oplevelse kan du bruge sommerens lune eftermiddage på at tage en dukkert i den gamle svømmedam, eller snuppe en tempofyldt tur på floden i en stor gummiring. En af de ansatte sætter dig af under de knejsende træer ved bredden af floden, og henter dig et stykke længere nede af floden. Måske har du lyst til at prøve kræfter med den gamle sport, bueskydning, eller tage på en vandretur. Aftenen byder på endnu et fantastisk hjemmelavet måltid, og en hyggelig gang line dance. Der er selvfølgelig begynderkursus til dem der har brug for det.

Dag 3:
Nyd den sædvanlige morgenmad, som forbereder dig på at tilbringe din sidste morgen på ranchen. Afhængig af din afgang kan du deltage i flere af de sjove aktiviteter der er til rådighed før du byder "the good old’ west" farvel. Rejser du tidligt kan du ligge vejen forbi en af nationalparkerne i området. Mod syd ligger Bryce Canyon's farverige klippeformationer, og hvis din rejse går mod øst, bør du besøge Capitol Reef med de lyse canyons. Rejser du mod sydvest er Zions vekslende landskab af ørken og gigantiske klippeformationer med vandfald en oplevelse værd.



Kontakt en USA-specialist

Tlf. 77 33 56 32

Email: usa@profilrejser.dk

$name

Profil Rejser på Facebook

Tilbud til spotpriser, arrangementer m.m.

Følg os på facebook

Profil Rejser har vundet Danish Travel Award 9 gange

Profil Rejser er kåret som "Danmarks bedste Rejsearrangør" 9 gange ved Danish Travel Awards