Floridas Vestkyst

Clearwater Beach, Sarasota, Fort Myers og Naples tilbyder de perfekte rammer for en afslappende ferie i skønne omgivelser. I forhold til østkysten er stranden ved den Mexicanske Golf bredere, og vandet er både roligere, varmere og mere børnevenligt.

Sanibel Island og Marco Island er to af utallige småøer, der ligger langs den smukke kyststrækning, hvor du kan opleve de mest spektakulære solnedgange. Begge øer er kendt for de skønneste sandstrande, hvor smukke muslingeskaller skyller i land. Imellem de to øer ligger det fashionable Naples, der bl.a. er kendt for gode golfbaner og eksklusive butikker.


Fort Myers Beach ligner et typisk strandområde med souvenirbutikker, fastfood restauranter og caféer. I Clearwater Beach, Indian Shores og St. Pete Beach finder du brede hvide sandstrande.




Sarasota er en af Floridas pæneste og mest velhavende byer. Den er smukt beliggende på en lille bakkeskråning ved Sarasota Bay og er et af statens ledende kulturelle centre. Her bor flere forfattere og kunstnere, og den er desuden hjemby for flere danse- og skuespilkompagnier. Sarasota er desuden kendt for de mange velassorterede boghandlere. Det verdensberømte cirkus, Ringling Brothers har hjemme her, og de meget velhavende ejere har sat deres præg på byen.

Det bør I se! 

John and Mable Ringling Museum of Art: Museet er opført i en stor ejendom ejet af John Ringling en af sin tids største forretningsmagnater. Museet anses for staten Floridas kunstmuseum nummer 1 og har 12 gallerier med meget fin europæisk og amerikansk kunst. Ejendommen huser også Ringling Brothers cirkusmuseum, en rosenhave og Original Asolo Theater. Ydermere, med en vidunderlig udsigt over Sarasota Bay, ligger her det smukt restaurerede 32 værelses store Ringling palæ kaldt "Ca dZan". Adr.: 5401 Bay Shore Road.

Mote Marine Aquarium: Et interessant museum med et stort hajakvarium, havskildpadder, gopler og søkøer. Desuden kan man se udstillingen, Mysterious Mollusks med en 7½ meter lang blæksprutte. Adr.: 1600 Ken Thompson Parkway

Selby Botanical Gardens: Denne botniske have er dedikeret til forskning og samlingen af snyltere, primært orkidéer og bromeliader, som haven har verdens mest omfattende samling af. Her er 20.000 planter af mere end 6.000 arter og yderligere 6.000 orkidéer. Der er foretaget mere end 150 ekspeditioner til tropiske og subtropiske egne for at samle alle disse planter. Den botaniske have ligger på det stykke land, hvor Marie og William Selby (fra Texaco Oil Company) tidligere boede og er åben for publikum hver dag året rundt undtagen 1. juledag. Adr.: 811 South Palm Avenue.

Shopping
St Armands Circle: En smuk plads på den frodige ø, Lido Key ved Sarasota Bay. Her er en hyggelig og eksklusiv stemning med lækre butikker, gallerier og gode restauranter, hvor man altid kan finde noget lækkert til både frokost og aftensmad. Når I nu er på St Armands Circle så husk også at se, The Circus Ring of Fame. De romantisk indstillede vil måske nyde en tur i hestevogn rundt på øen.

Fort Myers, der ligger ved floden Caloosahatchee, blev grundlagt i 1886 og er Lee Countys historiske og retslige hovedby. Byen er desuden udgangspunkt for Floridas sydvestlige region, som er et af statens vigtigste turistområder. Her opretholdes en atmosfære fra gamle dage, fra tiden da Fort Myers var en lille fiskerby, hvor Thomas Edison og Henry Ford opførte deres vinterboliger. Besøg de små omkringliggende øer med deres vidunderlige strande. I Fort Myers og på de omkringliggende øer finder man nogle af Floridas flotteste strande, der er et himmerige for fugle og andet dyreliv som blandt andet de havskildpadder, der kommer her for at lægge æg. Her er rig mulighed for at dyrke mange forskellige aktiviteter som for eksempel dybhavsfiskeri eller windsurfing. Udforsk de vådområder, der ligger omkring Fort Myers på en guidet tur i kajak, besøg de omkringliggende øer og nyd deres vidunderlige strande eller slap af med at samle nogle af de 400 forskellige arter strandskaller i vandkanten. Mens I er i Fort Myers, bør i overveje at gøre et stop i J.N. "Ding" Darling National Wildlife Refuge, der ligger på den nærtliggende ø Sanibel. Wildlife Refuge er en del af en af de største uberørte mangroveområder i USA. Stedet er kendt for store mængder af fugle og er hjemsted for mere end 50 arter krybdyr. Nyd en gåtur på en af de mange stier eller kom helt tæt på dyrelivet i en kano. I området ligger også Sanibel and Captiva Islands Dolphin Watch,
hvor I kan se delefiner, manateer, oddere og andet lokalt dyreliv.

Strande 
Lee Island Coast: En række små øer ligger ud for Ft Myers‟ kyst og er berømmet for de mange forskellige, smukke muslingeskaller, man kan finde på strandene. På øen Sanibel Island ligger JN „Ding‟ Darling National Wildlife Refuge, der er hjem for mange specielle fugle som for eksempel den amerikansk havørn samt dyr som alligatorer og vaskebjørne. Her er åbent lørdag til tirsdag. Lukket på helligdage. Adr.: 1 Wildlife Drive.

Lover’s Key State Park: Her kan man vælge at gå eller tage den lille sporvogn gennem fuglereservatet for at nå frem til stranden. Den er ligesom Sanibel et paradis for samlere af muslingeskaller. Adr.: 8700 Estero Blvd.
 
Cayo Costa State Park: Denne park / tropiske ”øde” ø kan kun nås med båd via Gasparilla, Pine, and Captiva Islands. Adr.: 8700 Estero Blvd.

Sanibel & Captiva Island Dolphin Watch: På de daglige eftermiddagsbådture oplever man det spændende liv i og ved havet omkring den smukke Pine Island. Her er fugle, delfiner, manatees, oddere og andre lokale dyr. Der kræves forhåndsreservation.

Det bør I se! 

Fort Myers Historical Museum: På dette museum får man et godt indblik i byens historie. Her ses blandt andet Dr Franklin Miles' (manden der opfandt Alka Seltzer) forskning samt en fin udstilling af gamle køretøjer. Adr.: 2300 Peck St.

Edison & Ford Winter Estates: Den nok mest kendte turistattraktion i Fort Myers er Edison & Ford Winter Estates. Opfinderen Thomas Edison begyndte at tilbringe vinteren ved Caloosahatchee River i 1886, og i 1916 opførte Edisons ven Henry Ford sin vinterbolig, Mangoes her. Begge huse er åbne for publikum og det samme gælder Edisons botaniske have og laboratorium (der står fuldstændig, som han forlod det). Her ses desuden Floridas største banyan-træ. Få de mange historier om de to spændende personligheder og deres familie på guidede ture. Entré US$ 12 for voksne og US$ 5.50 for børn. For yderligere US$ 4 kan man komme på en historisk bådtur. Adr.: 2350 Mc Gregor Boulevard.

The Shell Factory: Besøg denne store souvenirbutik med en kæmpe samling af strandskaller og stort udvalg af smykker. Her fås natursvampe, malerier, plakater, bøger og meget mere. Butikken ligger ca. 6 km nord for Ft Myers. Åben daglig. Adr.: 2787 N Tamiami Trail.

Whidden’s Marina: Denne populære marina har været familieejet siden 1926. Den ligger også i Boca Grande og herfra udgår mange af de fiskerbåde, hvorfra der fanges tarpon.

Boca Grande Lighthouse: Dette fine gamle fyrtårn, eller rettere hus med et lille fyrtårn på toppen ligger i Gasparilla Island State Park i Boca Grande, blev opført i 1890 og er et maritimt landemærke. Med den fine udsigt over Den Mexicanske Golf er det et oplagt sted at betragte de mange skibe i golfen. På grund af den stærke strøm frarådes det at svømme her. Farvandet omkring fyret benyttes ofte af nogle af landets entusiastiske lystfiskere, som kommer hertil for at fange tarpon i Boca Grande Pass. I parken findes desuden Boca Grande Lighthouse Museum og Amory Memorial Chapel.
 
The Big "M": Ombord på det sydvestlige Floridas eneste casino-båd kan man gamble i næsten rigtig Las Vegas-stil. En stor "spis-hvad-du-kan" buffet tilbydes på alle sejladser. Big "M" Casino sejler året rundt og afgår fra Moss Marine, som ligger lige ved Sky Bridge på Fort Myers Beach.

Shopping 
Edison Mall: Der er omkring 150 butikker og et stort udvalg af spisesteder i denne shoppingmall. Adr.: 4125 Colonial Blvd.


Udvalgte hoteller på Floridas vestkyst


****+
Ritz-Carlton

****
Sheraton Sand Key

****
GullWing


****
Hilton Clearwater

***+
Diamond Head

***
The Quality


***
The Outrigger

***
Bellasera

***
Park Shore

Vi hjælper dig med at skræddersy en rejse, hvor du sætter tempoet og udlever drømmen. Ring og få et uforpligtende tilbud!

Læs mere om staten Florida
Se flere hoteller i USA

Se udflugter på Floridas vestkyst
Se kør selv-ferie hvor du passerer Floridas vestkyst
Se busrundrejser
Se rejseforslag til USA
Se online rejsetilbud til USA

Tilbage til hovedsiden om rejser til USA  



Kontakt en af vores eksperter i rejser til USA og Canada, og få et uforpligtigende tilbud.

Tlf. 77 33 56 32

Email: usa@profilrejser.dk

$name

Profil Rejser på Facebook

Tilbud til spotpriser, arrangementer m.m.

Følg os på facebook

Profil Rejser har vundet Danish Travel Award 9 gange

Profil Rejser er kåret som "Danmarks bedste Rejsearrangør" 9 gange ved Danish Travel Awards