Kør Selv Ferie: Southern Charm

15 dage/14 nætter

De amerikanske sydstater trækker spor til en fjern fortid og bærer på en rig historie. På denne rundrejse kan du både opleve historiske seværdigheder,  nye attraktioner, spændende arkitektur og velklingende musik i dette solrige hjørne af USA.

Rejsen starter i Atlanta og fortsætter forbi Chattanooga til de legendariske byer, Nashville og Memphis - som set med musikalske øjne. Herfra kører du videre til Mississippi-flodens delta og charmerende New Orleans. Der bliver også tid til en tur på stranden i Pensacola ved Floridas golfkyst og et besøg i den romantiske by Savannah inden rejsen afsluttes tilbage i Atlanta.

 

Rejserute:
Dag 1: Ankomst til Atlanta
Dag 2: Atlanta - Chattanooga
Dag 3: Chattanooga - Nashville
Dag 4: Nashville - Memphis
Dag 5: Memphis
Dag 6: Memphis - Natchez
Dag 7: Natchez - New Orleans
Dag 8: New Orleans
Dag 9: New Orleans - Fort Walton Beach
Dag 10: Fort Walton Beach - Tallahassee
Dag 11: Tallahassee - Savannah
Dag 12: Savannah - Charleston
Dag 13: Charleston
Dag 14: Charleston - Atlanta
Dag 15: Atlanta
 


SE HELE PROGRAMMET 
SE BILLEJE 
LÆS MERE OM NEW ORLEANS


Prisen på vores kør selv ferier afhænger af rejseperioder og hotelstandarder. Det er muligt at forlænge turene med ekstra dage. Kontakt en rejsespecialist og få et godt tilbud.

Kør selv produktet inkluderer:

  • 14 overnatninger på hoteller langs ruten
  • Guidebog på dansk med vejkort, turbeskrivelse samt en guide til seværdigheder og attraktioner  


Program

Dag 1: Ankomst til Atlanta
Atlanta er ikke bare historisk interessant, men byder også på mange attraktioner. Besøg for eksempel Stone Mountain Park - et gigantisk relief skåret ind i en bjergside. Eller kig forbi Coca Cola museet, hvor alt, der gennem tiderne har haft betydning for den populære drik, udstilles. Tv-stationen CNN's hovedkvarter er også et besøg værd.

Dag 2: Atlanta - Chattanooga (186 km)
Chattanooga er bedst kendt for det berømte Choo Choo Train, og man kan stadig se en vogn og en motor fra det oprindelige tog. Du kan desuden besøge Rock City Gardens - en by af særprægede, men naturlige sandstensformationer. Eller du kan tage på udflugt i de smukke bjerglandskaber, der omgiver Chattanooga og nyde udsigten fra Lookout Mountain.

Dag 3: Chattanooga - Nashville (206 km)
Du fortsætter til Nashville - countrymusikkens hovedstad. Her kan du suge til dig af stemningen fra musikverdenen i det berømte Grand Ole Opry eller i studierne på Music Row.

Dag 4 & 5: Nashville - Memphis (339 km)
Fra morgenstunden begiver du dig mod Memphis. Dette er intet mindre end fødestedet for Blues og Rock'n'Roll, og her kan du slentre ned ad Beale Street med dens store udbud af butikker, restauranter og spillesteder. Og glem endelig ikke at besøge Elvis Presleys hjem, Graceland.

Dag 6: Memphis - Natchez (496 km)
I dag kører du på et stykke af Natchez Trace Parkway - en historisk vej, der i sin tid blev tilbagelagt af indianere og omrejsende købmænd. Byen Natchez er berømt for sine smukke palæer bygget af rige bomuldsfarmere før den amerikanske borgerkrig. Du kan besøge disse elegante boliger eller du kan tage en nostalgisk hestevognstur gennem byen.

Dag 7 & 8: Natchez - New Orleans (284 km)
Du forlader Natchez ad den maleriske Highway 61 og begiver dig mod New Orleans. På vejen har du mulighed for at standse i den restaurerede landsby, Acadian Village, hvor du kan lære om Cajun-kulturen, hvis efterkommere stadig udgør en betydelig del af Louisianas befolkning. Følg Mississippi-floden til New Orleans, og stands undervejs ved nogle af de store flodplantager (River Road Plantations). I New Orleans kan du udforske det franske kvarter, hvor antikvariater, butikker, spisesteder og natklubber ligger side om side. Du tilbringer to nætter i New Orleans, og har dermed masser af tid til at suge til dig af byens særlige stemning og prøvesmage dens berømte kogekunst.

Dag 9: New Orleans - Pensacola (344 km)
Du kører langs kysten til staten Mississippi, og kasinoerne i Biloxi frister dig måske til at gøre holdt. Dernæst krydser du igennem Alabama til Florida og denne stats næstældste by, Pensacola, der i dag er mest kendt for sine vidunderlige, hvide sandstrande.

Dag 10: Pensacola - Tallahassee (408 km)
Rejsen fortsætter langs Golfkysten til Floridas hovedstad, Tallahassee. På vejen får du måske lyst til at besøge Wakulla Springs, hvor du kan opleve Floridas uspolerede natur - vådområder med slanke cyprestræer, et rigt fugleliv, alligatorer og krystalklare kilder.

Dag 11: Tallahassee - Savannah (450 km)
Du kører nu til den smukke by Savannah beliggende ved den imponerende Savannah River i staten Georgia. Byen emmer af romantik og historie fra sydstaternes storhedstid før borgerkrigen. Bymidten har mere end tusind velbevarede bygninger, som du kan nyde synet af, mens du slapper af i en hestevogn.

Dag 12 & 13: Savannah - Charleston (176 km)
Borgerkrigens første skud lød i Charleston - en by med uovertruffen arkitektur og en behagelig stemning. Her er du omgivet af historie, smukke 1800-tals villaer og plantager samt unikke, frodige parker.

Dag 14: Charleston - Atlanta (488 km)
Så er det blevet tid til at vende tilbage til Atlanta.

Dag 15: Atlanta
Din uforglemmelige rejse afsluttes.



Kontakt en af vores eksperter i rejser til USA og Canada, og få et uforpligtigende tilbud.

Tlf. 77 33 56 32

Email: usa@profilrejser.dk

$name

Profil Rejser på Facebook

Tilbud til spotpriser, arrangementer m.m.

Følg os på facebook

Profil Rejser har vundet Danish Travel Award 9 gange

Profil Rejser er kåret som "Danmarks bedste Rejsearrangør" 9 gange ved Danish Travel Awards