Kør Selv Ferie: Rocky Mountains

15 dage/14 nætter

Dette er en enestående mulighed for at opleve den legendariske bjergkæde Rocky Mountains, og de fantastiske landskaber der omgiver den.

Du kan udforske staterne Colorado, Wyoming og South Dakota på egen hånd, som alle er gennemskæres af bjergkæden. Disse midtvest stater var i forgangnetider beboet af cowboys og guldgravere, hvilket arkitektur og stemning endnu bevidner.

Blandt de største attraktioner på ruten er det berømte monument Mount Rushmore, de enestående nationalparker Yellowstone, Arches og Canyonlands og ikke mindst de spektakulære bjerge i Rocky Mountains-kæden.

 

Rejserute:
Dag 1: Ankomst Denver
Dag 2: Denver
Dag 3: Denver-Cheyenne
Dag 4: Cheyenne-Custer State Park
Dag 5: Custer State Park-Deadwood
Dag 6: Deadwood-Sheridan
Dag 7: Sheridan-Yellowstone
Dag 8: Yellowstone
Dag 9: Yellowstone- Jackson
Dag 10: Jackson-Salt Lake City
Dag 11: Salt Lake City-Moab
Dag 12: Moab-Grand Junction
Dag 13: Grand Junction-Estes Park
Dag 14: Estes Park-Denver
Dag 15: Denver
 


SE HELE PROGRAMMET
SE BILLEJE  

Priserne på vores kør selv ferier afhænger af rejseperioder og hotelstandarder. Det er muligt at forlænge turene med ekstra dage. Kontakt en rejsespecialist og få skræddersyet et godt tilbud!

Kør selv produktet inkluderer:

  • 14 overnatninger på hoteller langs ruten
  • Guidebog på dansk med vejkort, tur beskrivelser samt en guide med seværdigheder og attraktioner


Program

Dag 1: Ankomst Denver
Ved ankomsten til Denver får du udleveret din bil, og du overnatter centralt i byen med kælenavnet "Mile High City".

Dag 2: Denver
Byen for foden af Rocky Mountains rummer flere interessante seværdigheder, og en glimrende måde at opleve disse på er ved at tage sporvognen, Culture Connection Trolley. Der gøres bl.a. stop ved State Capitol, en miniudgave af den amerikanske kongresbygning i Washington DC, Denver ZOO og Denver Art Museum.

Dag 3: Denver - Cheyenne (165 km)
Turen nordpå til Cheyenne i staten Wyoming er ikke så lang, og undervejs er der derfor god tid til at besøge den lille by, Laramie. Cheyenne er ægte cowboyland med mange seværdigheder, der vidner om de glorværdige dage, hvor kvægbaroner og jernbanebyggere havde deres gang i byen. Du bor i Cheyenne på et hyggeligt hotel i grønne omgivelser.

Dag 4: Cheyenne - Custer State Park (480 km)
Dagens rute fører dig til South Dakota. Du kan tage en afstikker til Mount Rushmore, hvor fire tidligere præsidenters portrætter er hugget ind i klippen. I South Dakota og omkring Custer State Park er flokke af græssende bisonokser ikke et sjældent syn, og det var også her nogle af de største kampe med sioux-indianerene fandt sted. Du overnatter på et resort i traditionel amerikansk westernstil.

Dag 5: Custer State Park - Deadwood (125 km)
Oplev det aldrig færdige monument, Crazy Horse, før du sætter kursen mod Deadwood. Deadwood er en typisk guldgraverby, der under den store guldfeber omkring 1876 oplevede at vokse fra ingenting til en by med flere tusinde indbyggere på meget kort tid. Du kan stadig indsnuse lidt af den gamle guldfeberstemning på
Main Street, på Adams Museum og i Broken Boot-guldminen, der er åben for besøgende fra maj til september. Overnatning på et historisk hotel på Main Street.

Dag 6: Deadwood - Sheridan (315 km)
I dag passerer du statsgrænsen til Wyoming, og du bør gøre stop ved naturfænomenet Devil's Tower National Monument. Målet er byen Sheridan, hvor du blandt andet kan opleve Buffalo Bills hotelfra 1893. Gå heller ikke glip af megabutikken med cowboyudstyr på Main Street, King's Saddle and Rope Emporium.

Dag 7: Sheridan - Yellowstone (435 km)
Yellowstone er USA's ældste nationalpark, og folk kommer fra hele verden for at se de varme kilder, spruttende gejsere og det vilde dyreliv. På det 880.000 hektar store område lever elge, bisonokser,pumaer, ulve, sorte bjørne og grizzlybjørne. Der er mere end 300 km veje rundt i parken, og det er også muligt at følge vandrestier. Overnatning på et charmerende hotel fra 1937.

Dag 8: Yellowstone
Endnu en dag til at opleve den kæmpemæssige nationalpark. Læg vejen forbi parkens besøgscenter for tips og gode råd.

Dag 9: Yellowstone - Jackson (115 km)
På dagens rute mod Jackson passerer du Grand Teton National Park, der er dannet af jordskælv og gletsjere. I parken kan du blandt andet ride eller riverrafte. I Jackson er der et væld af restauranter,og overalt bliver der spillet country- og westernmusik. Fra maj til september er der rodeo i byen hver onsdag og lørdag aften. Overnatning på et af byens bjerghoteller.

Dag 10: Jackson - Salt Lake City (436 km)
Salt Lake City er staten Utahs politiske, kulturelle og religiøse centrum, og den bliver ofte omtalt som en af de mest livlige byer i USA. Omkranset af bjerge, kløfter og den store saltvandssø, indbyder Salt Lake City til et oplevelsesrigt ophold. Du bor centralt, så der er ikke langt til de nærmeste seværdigheder i mormonernes hoved by.

Dag 11: Salt Lake City - Moab (368 km)
I Moab venter flere store naturoplevelser, især i Arches National Park og Canyonlands National Park. Landskabet er ganske enkelt overvældende. Den bjergtagende natur kan for eksempel udforskespå cykel, i jeep, i båd eller til fods. Overnatning i Moab.

Dag 12: Moab - Grand Junction (152 km)
Du når i dag frem til staten Colorado og Grand Junction. Dybe floddale, kæmpe skovområder og mægtige klipper præger landskabet, så tag et par vandrestøvler med i bagagen. Overnatning i Grand Junction.

Dag 13: Grand Junction - Estes Park (496 km)
Fra Grand Junction følger du Colorado-floden mod vest til Rocky Mountain National Park. Dagens strækning er turens længste, og du ved, du nærmer dig, når du ser Rocky Mountain-bjergkædens snedækkede toppe i horisonten med i alt 76 toppe på mere end 3.600 meter. Indlogering i byen Estes Park lige uden for parken.

Dag 14: Estes Park - Denver (112 km)
Brug formiddagen i parken, før du fortsætter til Denver. Et godt udgangspunkt er et af de mange besøgscentre, som hjælper dig med at tilrettelægge din dag. I Denver bor du i centrum af byen.

Dag 15: Denver
Naturoplevelserne er slut for denne gang. Mættet af oplevelser og med et kamera fuld af billeder, kan du aflevere din bil i Denver og vinke farvel til Rocky Mountains.



Kontakt en af vores eksperter i rejser til USA og Canada, og få et uforpligtigende tilbud.

Tlf. 77 33 56 32

Email: usa@profilrejser.dk