 |
15 dage/14 nætter
Enestående natur og uforglemmelige oplevelser er nogle af hovedingredienserne på denne kør selv ferie i det sydvestlige USA! Her får ud mulighed for opleve det spændende byliv i Los Angeles og Las Vegas. Men du får i den grad også mulighed for at opleve den uspolerede, amerikanske natur, når den tager sig allerbedst ud! Turen starter i Los Angeles og derfra kører du gennem Death Valley til underholdningsparadiset Las Vegas. Herfra fortsætter du til de fascinerende nationalparker - Zion, Bryce Canyon, Monument Valley og endelig legendariske Grand Canyon, der alle ligger på din rute. Tilsidst bliver der tid til endnu lidt byferie med ophold i Scottsdale og Palm Springs, inden rejsen afsluttes i Los Angeles. |
 |
|
Rejserute: Dag 1: Ankomst til Los Angeles Dag 2: Los Angeles - Death Valley Dag 3: Death Valley - Las Vegas Dag 4: Las Vegas Dag 5: Las Vegas - Zion Dag 6: Zion - Bryce Canyon Dag 7: Bryce Canyon - Lake Powell Dag 8: Lake Powell Dag 9: Lake Powell - Monument Valley Dag 10: Monument Valley - Grand Canyon Dag 11: Grand Canyon Dag 12: Grand Canyon - Scottsdale Dag 13: Scottsdale - Palm Springs Dag 14: Palm Springs - Los Angeles Dag 15: Los Angeles
|
Program
Dag 1: Ankomst til Los Angeles Du ankommer til Los Angeles, englenes by, og indlogeres tæt på lufthavnen.
Dag 2: Los Angeles - Death Valley (420 km) Du fortsætter nordpå til Death Valley - et af verdens varmeste områder og et sted med overvældende kontraster. Her finder du enorme sandformationer, naturskabte stenskulpturer, isolerede dalområder og vulkanske kratre på et og samme sted.
Dag 3 & 4: Death Valley - Las Vegas (225 km) Læg nu det barske landskab i Death Valley bag dig og kør videre til farverige Las Vegas, der uden tvivl er verdens absolut nummer ét, når det gælder underholdning. Du har to døgn til at udforske byen med de hundredvis af kasinoer, imponerende shows, det fantastisk natteliv og restauranter i verdensklasse. Alt dette finder du i de store tema-ressorts "On The Strip", hvor du kan opleve Las Vegas' fortolkning af Det Gamle Egypten, Paris, New York, Venedig og meget mere.
Dag 5: Las Vegas - Zion (216 km) Du forlader det støvede Nevada og kører til Utah, der er kendetegnet af fascinerende, røde klippelandskaber. Du fortsætter til Zion National Park, hvor ørkenlandskab og stenformationer eksisterer side om side med vandfald og frodig bevoksning. Nyd synet af Zion Canyon - en imponerende kløft, der skærer sig igennem farverige klipper langs flodbredden ved Virgin River.
Dag 6: Zion - Bryce Canyon (134 km) Efter en relativ kort køretur når du til Bryce Canyon. Her finder du et af klodens mest interessante landskaber med farverige klippeformationer, der på grund af erosion har antaget de mest særprægede former. Du kan enten nyde synet fra et af de mange udsigtspunkter, eller du kan vandre ad de mange stier, der snor sig mellem klipperne.
Dag 7 & 8: Bryce Canyon - Lake Powell (240 km) Brug morgenen på at udforske Bryce Canyon yderligere. Derefter er der afgang mod Lake Powell, hvor du tilbringer to nætter. Den største attraktion her er en bådtur til Rainbow Bridge - verdens højeste naturskabte bro.
Dag 9: Lake Powell - Monument Valley (200 km) Afsted mod Monument Valley. Skuespilleren John Wayne og utallige western film har bidraget til at gøre området her til ét af USA's mest fotograferede. Du kan sagtens udforske stedet på egen hånd, men der er også mulighed for at hyre en jeep, som kan tage dig til de mere afsidesliggende områder.
Dag 10 & 11: Monument Valley - Grand Canyon (300 km) Du fortsætter gennem indianerreservatet Navajo og videre til Grand Canyon, hvor du tilbringer to nætter. Dette er uden tvivl et af rejsens højdepunkter! Der er mange måder, hvorpå du kan opleve det naturskabte vidunder, Grand Canyon. Nyd udsigten fra kløftens kant, mens du kører i en af de gratis turistbusser eller gå en tur mellem udsigtspunkterne. Hvis du ønsker at opleve Grand Canyon i sin fulde udstrækning, er der mulighed for at købe en flyvetur, og dermed få fornøjelsen af en helt uovertruffen udsigt over området.
Dag 12: Grand Canyon - Scottsdale (400 km) Du kører nu til Scottsdale, der byder på masser af shopping-muligheder, kunstgallerier og gode restauranter. Men måske har du mere lyst til bare at slappe af ved hotellets pool efter nogle begivenhedsrige dage.
Dag 13: Scottsdale - Palm Springs (530 km) Du kører et smut forbi Joshua Tree National Park og videre til Palm Springs - endnu et skønt sted at slappe af med shopping, god mad og en drink ved poolen. Du kan desuden tage sporvognen op til Mount Jacinto, eller du kan vandre blandt palmetræer og vandfald i Indian Canyons.
Dag 14: Palm Springs - Los Angeles (280 km) Nu går turen tilbage til Los Angeles.
Dag 15: Los Angeles Denne uforglemmelige rejse afsluttes. | |