Kør Selv Ferie: Explore The Capital Region

12 dage/11 nætter

Washington DC er udgangspunktet for en kør selv tur til historiske seværdigheder og skønne landskaber. Udforsk de mange historiske monumenter, museer og gallerier koncentreret omkring The Mall, som fører til regeringsbygningen The Capitol.

Se flaget veje over The White House, få indblik i FBI's arbejde og se den evige flamme ved Kennedys gravsted på Arlington kirkegården. I Philadelphia ser du Independence Hall, hvor Thomas Jeffersons Declaration of Independence blev underskrevet den 4. juli 1776.

Besøg Washington Crossing Historical Park ved Delaware River og tag en raftingtur på Amerikas mest historiske flod. Besøg Amish-folket, som er USA's bedste landmænd, og få indsigt i deres enkle liv.

I Gettysburg bringes historien til live med over 1.400 mindesmærker for soldaterne, der kæmpede i den amerikanske borgerkrig. Få en 360 graders panoramaudsigt over Baltimores skyline, og se US Navy's nyeste krigsskib. Nyd de hyggelige havnebyer og den smukke kyststrækning mellem Ocean City og Virginia Beach.

Efter besøg i de historiske byer Williamsbury og Charlottesville kommer du til Virginias kronjuvel, Shenandoah National Park, med mange bjerge, dale, floder og bølgende bakker.


Rejserute:
Dag 1: Ankomst Washington DC
Dag 2: Washington DC
Dag 3: Washington DC - Philadelphia
Dag 4: Philadelphia - Lancaster County
Dag 5: Lancaster - Gettysburg
Dag 6: Gettysburg - Annapolis
Dag 7: Annapolis - Virginia Beach

Dag 8: Virginia Beach
Dag 9: Virginia Beach - Williamsburg
KLIK FOR STØRRE BILLEDE       

Dag 10: Williamsburg - Charlottesville
Dag 11: Charlottesville - Shenandoah Valley
Dag 12: Shenandoah Valley - Washington DC

 

SE HELE PROGRAMMET
SE BILLEJE 
LÆS MERE OM WASHINGTON DC

Priserne på vores kør selv ferier afhænger af rejseperioder og hotelstandarder. Det er muligt at forlænge turene med ekstra dage. Kontakt en rejsespecialist og få skræddersyet et tilbud!

Kør selv produktet inkluderer:

  • 11 nætter på hoteller langs ruten
  • Guidebog på dansk med vejkort, turbeskrivelse og guide til seværdigheder og attraktioner

Program

Dag 1: Ankomst til Washington, DC
Ankomst til lufthavnen hvor du henter din lejede bil og kører til hotellet. Velkommen til USA's hovedstad! Washington DC tiltrækker næsten 20 millioner turister hvert år, hvilket gør turistindustrien til den andenstørste industri efter forbundsregeringen. Overraskende nok er entréen til de fleste attraktioner i området gratis.

Dag 2: Washington, DC
Udforsk byens mest kendte seværdigheder langs National Mall, der også går under navnet "Nationens Forhave". National Mall strækker sig fra Lincoln Memorial på Potomac til Capitol Building og Supreme Court på Capitol Hill. Langs dette område ligger også størsteparten af de 18 museer, der ligger syd for Det Hvide Hus - heriblandt Smithsonian Institution, War Memorials og Washington Monument. Andre interessante områder er Arlington Cemetery, Library of Congress, National Cathedral og National Zoo. Washington byder også på et fantastisk natteliv, og udover gode restauranter kan du opleve Broadway shows, politisk satire og alle typer af live-musik.

Dag 3: Washington, DC - Philadelphia (227 km)
Fra Washington køres mod Philadelphia, den mest indflydelsesrige by under den amerikanske revolution. Den måske mest kendte attraktion er Liberty Bell Pavilion, der ligger i National Historic park og lægger hus til en 1 ton tung klokke. Lige på den anden side af gaden ligger Independence Hall, stedet hvor Thomas Jeffersons uafhængighedserklæring blev skabt og implementeret den 4. juli 1776. Endnu et unikt stykke historie, der er bevaret i Philadelphia, er Betsy Ross House. Betsy Ross siges at have syet det første amerikanske flag, der blev præsenteret for George Washington. "Philly" består dog ikke kun af historiske bygninger og kunstgenstande. Philadelphia Zoo var den første zoologiske have i USA, og er på nuværende tidspunkt hjemsted for over 1.300 dyrearter. Du kan også vælge at besøge Please Touch Museum, der er for det yngre publikum, og hvor tingene godt må røres.

Dag 4: Philadelphia - Bucks County - Lancaster County (214 km)
Efter cirka en times kørsel ankommer du til en malerisk by i Bucks County. Her kan du besøge Washington Crossing Historical Park, der ligger ved Delaware-flodens bred. På floden kan du rafte eller sejle i kano eller kajak. Fortsæt nordpå mod Lancaster County hvor der ligger små amish-samfund og landsbyer, hvor tiden nærmest har stået stille. Amishfolket er kendt som "det jævne folk" og er de bedste landmænd i USA. Du har mulighed for at tage på en guidet tur gennem et autentisk møbleret amish-landsted fra 1840'erne og at køre en tur i hestevogn. Brug eftermiddagen på lidt shopping. Her er rig mulighed for at købe keramik, håndlavede fliser og andet kunsthåndværk.

Dag 5: Lancaster - Gettysburg (104 km)
Kør fra Lancaster mod Gettysburg tæt på grænsen til Maryland. Besøg Gettysburg National Military Park, der lå bag President Lincolns Gettysburg adresse og var hjemsted for borgerkrigens blodigste slag, der varede over 3 dage i 1863 og endte med mere end 51.000 sårede. I parken kan du opleve Eternal Light Peace Memorial, Gettysburg National Military Park Visitor Center, McMillan Woods Youth Campground og Gettysburg Museum of the Civil War. Du kan også prøve en tur ind i det ukendtes verden i Farnsworth House Candlelight Walks, hvor en guide fører dig gennem de selvsamme gader, som soldaterne i sin tid gik ad. Efter en dag med sightseeing kan du spise i Gettysburgs ældste hus, Dobbin House Tavern, bygget i 1776.

Dag 6: Gettysburg - Baltimore - Annapolis (149 km)
Denne dag rejser du mod Baltimore, der er hjemsted for den verdensberømte Inner Harbour. Her kan du udforske indersiden af ubåden "Torsk" fra 2. verdenskrig eller tage med elevator til toppen af World Observation Level, hvor du kan opleve en uforglemmelig 360-graders udsigt over byens skyline og havneområde. Du kan også se det indvendige af det sidste sejlskib bygget af US Navy. Fortsæt din rejse mod Annapolis, der er hovedstad i staten Maryland. Her ligger en smuk og historisk havn langs Chesapeake Bay. Besøg Maryland State House, det ældste hus, der stadig er i lovgivningsmæssig brug. Spadser langs City Doc, eller tag en tur rundt i US Naval Academy, hvor nogle af højdepunkterne er skibsbyggermuseet, Hemdon Monument, Crypt og John Paul Jones og Tecumseh-statuen.

Dag 7: Annapolis - Chesapeake Bay - Virginia Beach (368 km)
Kør fra Annapolis langs den fantastiske kystlinie i området Chesapeake Bay. Tag en sejltur i bugten før turen fortsætter mod Virginia Beach, kendt som "den mindst travle og stressende by" i Amerika. Her kan man opleve varme dage, kølige aftener, frisk vand og indånde den reneste og sundeste luft i landet. Tag en spadseretur langs stranden - du kan være heldig at spotte delfiner, der svømmer langs kysten.

Dag 8: Virginia Beach
Denne dag kan du sejle med kajak, stå på vandski, tage på sportfiskereventyr, gå gennem et dyrereservat eller ganske simpelt ligge på stranden. Mindst lige så underholdende, som disse muligheder, er Ocean Breeze Water Park, Virginia Aquarium eller en cykeltur gennem First Landing State Park. Rent historisk begyndte grundlæggelsen af Virginia Beach allerede i 1607, da den berømte opdagelsesrejsende John Smith rejste fra England til "Den Nye Verden". Besøg også Heritage by the Sea-vartegnet, hvor du kan lære mere.

Dag 9: Virginia Beach - Williamsburg (94 km)
Forlad Virginia Beach og kør mod kolonibyen Williamsburg. Her går man mere end 220 år tilbage i tiden, til den amerikanske revolution. Williamsburg er USA's største levende museum fra kolonitiden med over 500 bygninger, boliger, butikker og beværtninger, der er restaurerede, så de fremstår i deres originale udseende fra det 18. århundrede. Du må ikke gå glip af Governor's Palace, Capitol, DeWitt Wallace Decorative Arts Museum, Abby Aldrich Rockefeller Folk Art Museum og Basset Hall. En tur til Williamsburg er dog ikke komplet uden et besøg i Jamestown, Amerikas fødested, og Yorktown, hvor Amerikas uafhængighed kom til verden. Denne regionale trio er kendt som "Amerikas Historiske Trekant". Når du er i Jamestown, skal du huske at besøge Jamestown Settlement Living History Museum. Og hvis du besøger Yorktown, så husk også Yorktown Victory Center Living-History Museum.

Dag 10: Williamsburg - Charlottesville (194 km)
Denne dag kører du til Charlottesville, der ligger i skyggerne af Blue Ridge Mountains og er hjemsted for Thomas Jefferson. Gå i Thomas Jeffersons fodspor ved at besøge hans højtelskede University of Virginia og hans pensionisthjem Monticello Plantation. Spadser gennem Monticellos haver, og oplev et botanisk udstyrsstykke uden lige, og se de tilhørende plantager, der var hjemsted for over 130 arbejdere. Ved Monticello ligger Jeffersons Vineyards, der på nuværende tidspunkt producerer noget af den bedste vin i Virginia. Andre berømte attraktioner inkluderer Lawn-Highland, der var hjemsted for USA's femte præsident James Monroe, Historic Court Square og Michie Tavern. Derudover er Charlottesville også en kulturel by, hvilket afspejles i førsteklasses museer, gallerier, vinbarer, butikker og parker.

Dag 11: Charlottesville - Shenandoah Valley (101 km)
Kør fra Charlottesville mod Shenandoah Valley. Forbered dig på at blive overvældet, når du udforsker Luray Caverns, der er de største grotter på østkysten. I grotterne ligger "Giant Hall", en kæmpe underjordisk sal, hvor du kan se mange forskellige stenformationer. Lige så imponerende som grotterne er Shenandoah National Park, der består af over 80.000 hektar land og er kendt for sin imponerende panoramaudsigt langs Skyline Drive. Inde i parken kan du finde massevis af aktiviteter heriblandt riding, cykling, fiskeri, kanosejlads, hiking og naturvandreture på dele af de 800 km lange stier.

Dag 12: Shenandoah Valley - Washington, DC (152 km)
Sidste dag på din rejse. Du kan vælge at forlænge dit ophold i Washington eller at flyve hjem samme dag.

 



Kontakt en af vores eksperter i rejser til USA og Canada, og få et uforpligtigende tilbud.

Tlf. 77 33 56 32

Email: usa@profilrejser.dk

$name

Profil Rejser på Facebook

Tilbud til spotpriser, arrangementer m.m.

Følg os på facebook

Profil Rejser har vundet Danish Travel Award 9 gange

Profil Rejser er kåret som "Danmarks bedste Rejsearrangør" 9 gange ved Danish Travel Awards