Kør Selv ferie: Colorado & The Rockies

15 dage/ 14 nætter

Drømmer du om at opleve den majestætiske bjergkæde Rocky Mountains? 

På denne kør selv ferie får du mulighed for at udforske "The Rockies" fra flere vinkler. Samtidig kan du nyde stemningen i "Det vilde vesten" og skønheden i de uberørte naturområder, der findes i denne del af USA.

Rejsen starter i byen Denver, hvorfra du begiver dig ind i Rocky Mountains National Park. Dernæst fortsætter turen ind i staten Wyoming, hvor du kan opleve vilde bøffelflokke og beundre det berømte monument, Mount Rushmore. Wyoming er desuden hjemsted for en af Amerikas mest fascinerende nationalparker - Yellowstone.

Derfra går turen til Salt Lake City, og videre til de interessante nationalparker, Canyonlands og Arches, hvor der er uendelige muligheder for spændende friluftsaktiviteter. Rejsen afsluttes i Denver.

Rejserute:
Dag 1: Ankomst til Denver
Dag 2: Denver
Dag 3: Denver - Estes Park
Dag 4: Estes Park - Cheyenne
Dag 5: Cheyenne - Rapid City
Dag 6: Rapid City - Sheridan
Dag 7: Sheridan - Cody
Dag 8: Cody - Yellowstone
Dag 9: Yellowstone
Dag 10: Yellowstone - Salt Lake City
Dag 11: Salt Lake City - Moab
Dag 12: Moab
Dag 13: Moab - Grand Junction
Dag 14: Grand Junction - Denver
Dag 15: Denver

SE HELE PROGRAMMET
SE ØVRIGE KØR SELV RUTER I USA
SE BILLEJE 

Priserne på vores kør selv ferier afhænger af rejseperioder og hotelstandarder. Det er muligt at forlænge turene med ekstra dage. Kontakt en rejsespecialist og få et godt tilbud!


Kør selv produktet inkluderer:

  • 14 overnatninger på hoteller langs ruten
  • Guidebog på dansk med vejkort turbeskrivelse samt en guide til seværdigheder og attraktioner

Program

Dag 1 & 2: Ankomst til Denver
Du ankommer til Denver, "The Mile High City" som ligger øst for Rocky Mountains. Her kan du beundre kunsthåndværk i de mange butikker og gallerier omkring Larimer Square, eller besøge et af de mange spændende museer i byen. Du ankommer til Denver, "The Mile High City" som ligger øst for Rocky Mountains. Her kan du beundre kunsthåndværk i de mange butikker og gallerier omkring Larimer Square, eller besøge et af de mange spændende museer i byen.

Dag 3: Denver - Estes Park (112 km)
Fra Denver begiver du dig afsted mod den legendariske bjergkæde Rocky Mountains. Efter en kort køretur ankommer du til byen Estes Park, højt beliggende i kanten af Rocky Mountains National Park. Byen er en seværdighed i sig selv med victorianske gadelygter og fortove, samt et udvalg af charmerende butikker og restauranter.

Dag 4: Estes Park - Cheyenne (139 km)
Du kører videre til Cheyenne - en stolt by, der oser af stemning som i "Det vilde vesten". Her lever arven efter de glade cowboys videre, hvilket de fleste af byens attraktioner også bærer præg af.

Dag 5: Cheyenne - Rapid City (499 km)
På vej mod Rapid City kan du gøre stop ved flere spændende seværdigheder. På denne rute finder du blandt andet Fort Laramie, der er det mest velbevarede fort i hele Wyoming. I Custer National Park er der mulighed for at opleve nogle af verdens største fritgående bøffelflokke. Badlands National Park byder på storslåede naturoplevelser med sine imponerende kløfter, højderygge og klipper. Og endelig passerer du også forbi det berømte Mount Rushmore, hvor adskillige amerikanske præsidenter har fået deres ansigter hugget direkte ind i klippevæggen.

Dag 6: Rapid City - Sheridan (352 km)
Byen Sheridan ligger på yderkanten af de mægtige Bighorn Mountains, som tidligere dannede rammen om den indianske kultur, og hvor indianerne udkæmpede store slag. På vej mod Sheridan kan du for eksempel køre forbi den hyggelige by, Deadwood, eller du kan besøge Devil's Tower National Monument - en ældgammel, inaktiv vulkan - der rejser sig 264 meter over et ellers fladt område. Sheridans hovedattraktion er Bradford Brinton Memorial Ranch, hvor det tidlige nybyggerliv er forsøgt genskabt.

Dag 7: Sheridan - Cody (320 km)
På vej fra Sheridan til Cody må du ikke gå glip af det maleriske landskab omkring Shell Canyon, der kan tage vejret fra de fleste. I Cody kan du besøge Buffalo Bill Historical Center, der både dokumenterer indianernes historie og beskæftiger sig med mange andre aspekter af den amerikanske historie.

Dag 8 & 9: Cody - Yellowstone (160 km)
Kun en kort køretur fra Cody finder du Yellowstone National Park, der af mange opfattes som kongen af amerikanske nationalparker. Ikke nok med at parken har verdens største koncentration af geotermisk aktivitet og byder på gejsere og varme kilder, så er Yellowstone også hjemsted for et utroligt dyreliv. Her findes enorme flokke af bisonokser, elge, ulve, hjorte, bjerggeder og bjørne. To dage skulle give dig rigelig tid til at udforske dette usædvanlige naturområde.

Dag 10: Yellowstone - Salt Lake City (611 km)
Efter endnu en malerisk køretur, når du frem til Salt Lake City - mormonernes hovedstad. Her kan du besøge Temple Square, der er hjem for det imponerende Mormon Temple. Derudover kan du kigge indenfor i biblioteket, Family History Library, som er verdens førende indenfor slægtsforskning.

Dag 11 & 12: Salt Lake City - Moab (368 km)
På vej fra Salt Lake City til Moab er der mulighed for at opleve Natural Bridges Monument med sine unikke, naturskabte broer. Du tilbringer to nætter i Moab, der med sin beliggenhed for foden af de røde bjerge udgør et perfekt udgangspunkt for ekskursioner ind i nationalparkerne Arches og Canyonlands. Her er utallige muligheder for at booke vandreture, white water rafting, cykelture, bådudflugter, firehjulstrækkere samt nyde maleriske flyveture.

Dag 13: Moab - Grand Junction (152 km)
Du kører videre til Grand Junction i staten Colorado, der har en fantastisk beliggenhed midt i et barskt og fascinerende bjerglandskab. Besøg det smukke Colorado National Monument og klippelandskabet omkring Colorado Plateau.

Dag 14: Grand Junction - Denver (408 km)
På vej tilbage til Denver kører du på USA's højestbeliggende asfalterede landevej. Den tager dig gennem ørkenlandskaber fyldt med kaktus og til bjergtundra med et planteliv, der ellers kun findes nær polarcirklen. Du fortsætter gennem Glenwood Canyon til den berømte skisportsby Vail. Sidst på dagen er du tilbage i Denver, hvor turen afsluttes.

Dag 15: Denver
En uforglemmelig tur afsluttes i Denver.



Kontakt en af vores eksperter i rejser til USA og Canada, og få et uforpligtigende tilbud.

Tlf. 77 33 56 32

Email: usa@profilrejser.dk

$name

Profil Rejser på Facebook

Tilbud til spotpriser, arrangementer m.m.

Følg os på facebook

Profil Rejser har vundet Danish Travel Award 9 gange

Profil Rejser er kåret som "Danmarks bedste Rejsearrangør" 9 gange ved Danish Travel Awards