Holder du ferie i USA er Seattle i staten Washington et besøg værd. Byen har Olympic-bjergene som baggrundskulisse mod vest og det 4.400 meter høje Mount Rainier mod sydøst. Byen har sit eget musikmuseum, tegnet af stjernearkitekten Frank O. Gehry. Fra Seattle kan du rejse nordpå mod Vancouver i Canada eller sydpå langs Stillehavskysten og svømme med hvaler, delfiner og søløver. Fra Seattle kan du rejse gennem bjergene sydpå mod Oregon og Californien.
I det sydvestlige USA har du mulighed for at opleve både cowboys og indianere, blandt andet i det store Navajo-reservat. Eller du kan tage på en musikalsk rejse til jazzens hjemby New Orleans, country-musikkens hovedstad Nashville og Elvis Presleys Graceland i Memphis, Tennessee.
Kreative Portland Rejser du til Portland i Oregon State, vil du opleve en by, der lægger vægt på kreativitet, sundhed og trivsel og ligger lige på grænsen mellem Oregon og Washington State. Byen ligger tæt på Stillehavet og er en meget ”europæisk” by i USA med cykelstier, offentlig transport og masser af parker og grønne områder. De forskellige bryg fra byens mange mikrobryggerier kan du smage på downtown, en af de populære er West Coast Ale. Intel og Nike har deres hovedkvarter i Portland og for turister er byen et shoppingparadis, fordi staten er fritaget for salgsafgifter og moms.
Drømmenes stat Californien Solrige Californien og det vestlige USA har alt det, du drømmer om - gigantiske storbyer, flotte naturoplevelser og farverig underholdning. Her finder du afslappede San Francisco, glamourøse Hollywood i Los Angeles, mexicanerblod i San Diego, kvalitetsvine i Napa Valley, verdens smukkeste landevej Highway 1 og den danske udvandrerby Solvang.
San Francisco, Los Angeles og San Diego På din ferie i Californien kan du kæmpe dig op ad San Franciscos bakker i en kabelsporvogn, shoppe på Rodeo Drive i Beverly Hills eller dase på Venice Beach i Los Angeles eller blive underholdt af hvaler og delfiner i San Diego’s Sea World.
Læs mere om Californien
Napa Valley og kvalitetsvine
Rejser du til USA`s mest kendte vindistrikt, Napa Valley, nordøst for San Francisco, kan du se bølgende bakker og frodige vinmarker, du kan smage på herlige kvalitetsvine, lavet på druer som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay i Napa-dalen og køre med Napa Valleys Wine Train, mens du nyder udsigten til landskabet og spiser og drikker dig til store ferieoplevelser.
Læs mere om Nappa Valley
Kyststrækningen Highway 1
Highway 1 langs Californiens stillehavskyst hører til én af de smukkeste vejstrækninger i USA og hører til én af de store oplevelser under din ferie i USA. Nogle strækninger kører du ved Atlanterhavet, på andre strækninger ledes du ind i landet. Ruten starter ved byen Leggett ved grænsen til Oregon og fortsætter langs kysten ned forbi San Francisco og Los Angeles og ender ved Dana Point. Ved Morro Bay rammer Highway One kysten, og den storslåede del af turen starter.
Smukke naturscenerier og imponerende havudsigter er din følgesvend langs den 1.036 km lange kyststrækning, og du bør stoppe op flere steder og nyde udsigten på denne rejse. En kilometer fra Heast Castle kan du blandt andet se en stor koloni af søelefanter på stranden. Stopper du op og spejder ud over Stillehavet, kan du være heldig at se store havoddere, søelefanter, søløver og hvaler.
Den smukkeste del af turen er mellem Hearst Castle og Carmel. Strækningen på de 150 km kaldes Big Sur og går via 29 broer over store kløfter. Trænger du til lidt afveksling kan du snøre vandrestøvlerne og vandre i Big Sur State Park. Kort inden Monterey ligger Point Lobos med sine smukke klipper, der forenes med Stillehavet, og her er gode muligheder for at se californiske søløver. Monterey er en ægte amerikansk turistby med dejlige badestrande og hot spot sted for surfere. Herefter kører du mod San Francisco.
Spillemekkaet Las Vegas Ørkenbyen Las Vegas er et fascinerende og forførende indslag på en ferie i USA. Alt i Las Vegas handler om spil og underholdning og koster en Nettopris af, hvad du betaler mange andre steder i verden. Spillebyen ligger i den store Mojave-ørken og er verdens største underholdnings- og spillemekka i staten Nevada.
Læs mere Las Vegas
Nord for los Angeles er den gamle danske koloni Solvang med gader med danskklingende navne som Copenhagen Drive og Elverhoy Way og en park, opkaldt efter H.C. Andersen. Bagerne sælger wienerbrød og restauranterne serverer medister, frikadeller og dansk smørebrød. Her er bindingsværkshuse og kopier af Rundetårn og Dybbøl Mølle. Hvert år fejrer Solvang ”Danish Day” den tredje weekend i september, hvor hele byen fester.
Spektakulære nationalparker Rejser du til USA, hører nationalparkerne til nogle af de helt unikke seværdigheder. Her finder du en kombination af frodige dale, stejle klippeformationer, et rigt dyre- og fugleliv og paradisagtige landskaber. Californiens mest populære nationalpark er Yosemite National Park med sine frodige dale, stejle klippeformationer og de højeste vandfald i USA. USA’ næststørste nationalpark, Death Valley har en gennemsnitstemperatur på 47 grader i juli måned og er det laveste punkt i USA.
Midt i Sierra Nevada bjergene syd for Yosemite ligger de to nationalparker Sequoia og Kings Canyon. De er ikke så kendt af danskerne, men absolut et besøg værd.
Læs mere om USA's nationalparker
Arizona - ”The Grand Canyon State” I Arizona kan du blandt andet besøge Phoenix, flotte landskaber langs Route 66, eksklusive Scottsdale og ”Wild West” byer som Tuscon og de legendariske nationalparker Grand Canyon og Monument Valley.
Læs mere om Arizona
Utah’s storslåede natur
Rejser du til delstaten Utah under din ferie i USA, finder du hovedstaden Salt Lake City og Dinosaur National Monument og nationalparker med noget af den smukkeste natur og paradisagtige landskaber. Der er flammelignede landskaber i Bryce Canyon National Park, som ligger i det sydlige Utah, naturskabte klippeskulpturer i Zion nationalpark og klippebuer i Natural Bridges National Monument
Læs mere om Utah
Wyoming og Yellowstone
Vil du se andet end USA’s storbyer, skal du rejse til Rocky Mountains og det vilde vesten med staterne Idaho, Montana, Wyoming og Colorado. Indbyggertallet i Wyoming er på blot 522.830, og gør den til USA's mindst befolkede stat. Her er postkortagtige landskaber med vide horisonter, massive klippebjerge, og storslåede nationalparker som Yellowstone.
Læs mere om Yellowstone
I det vestlige USA finder du også præriestaterne Kansas, Nebraska og South Dakota med Mount Rushmore National Memorial og det nationale mindesmærke i USA - det kendte stenansigt monument af de fire præsidenter George Washington, Thomas Jefferson, Abraham Lincoln og Theodore Roosevelt, som skuer ud over prærien fra klipperne højt oppe over Black Hills.
Staterne i USA Læs mere om staterne i USA - flere beskriver blive tilføjet løbende.
Californien Florida New York Arizona Utah
Læs om det østlige USA Se kør selv-ferier i USA Se udvalgte hoteller i USA Se udflugter i USA Se kør selv-ferier Se busrundrejser Se rejseforslag til USA Se online rejsetilbud til USA
Tilbage til hovedsiden om rejser til USA
| |