|
På ferie i USA kan du opleve alt fra pulserende metropoler, highways og støvede prærier til lune badestrande og paradisagtige nationalparker. Du kan snorkle, vandre, shoppe og få helt unikke ferieoplevelser på to eller fire hjul.
USA er en smeltedigel af folkeslag, naturrigdomme og en kultur, der hele tiden overgår sig selv. Rejser du til USA, venter der dig mange oplevelser i USA’s forskellige stater i både øst og vest, på storbyferie, krydstogter, golfferie og kør selv ferie i USA.
På en rundrejse i USA finder du alt, hvad du har drømt om. Det er mulighedernes rejseeldorado, hvor du har ubegrænset frihed til at vælge det, du synes er spændende. Her er natur ud over det normale, kilometer af lune strande, eventyrlige ørkenlandskaber, storslåede nationalparker og funklende storbyer. Der er kort sagt noget for alle, der søger ægte oplevelser!
Er du fan af store Chevrolets eller brummende Harley Davidsons, kan du køre langs den legendariske Route 66 fra Chicago til Los Angeles. Route 66 strækker sig over næsten firetusinde kilometer og går gennem otte delstater. Du kan også vælge Highway 1 langs Californiens stillehavskyst, som hører til én af de smukkeste vejstrækninger i USA.
Læs mere om det østlige USA
Læs mere om det vestlige USA
Praktisk information
Hoteller Se udvalgte hoteller i USA
Valuta På Nationalbankens hjemmeside kan du se den seneste kurs på US Dollar. Klik her for valutakurser
Pas- og visumregler De fleste danske statsborgere kan rejse til USA uden visum under det såkaldte Visa Waiver Program. Indrejsereglerne kræver, du laver en ESTA forhåndsregistrering og denne skal laves senest 72 timer før afrejse. En ESTA-forhåndsgodkendelse er gyldig i to år og koster 14 dollars. Få adgang til ESTA (Electronic System for Travel Authorization) her
Du skal kun søge om visum: - Hvis du ikke er dansk statsborger
- Hvis du skal arbejde eller studere i USA
- Hvis du tidligere er blevet nægtet visum til USA
- Hvis du vil opholde dig i USA i mere end 90 dage
- Hvis du ikke er i besiddelse af en ren straffeattest
- Hvis du tidligere ikke har forladt USA inden udløbet af en 90 dages visumfri periode
Kontakt den amerikanske ambassade i Danmark, hvis du ønsker flere oplysninger om pas- og visumreglerne:
Embassy of the United States of America Dag Hammerskjölds Alle 24 2100 København Ø Tlf. 3341 7100 - hverdage 14.00 – 16.00 www.denmark.usembassy.gov
Klima USA har mange forskellige klimaer på grund af landets størrelse og de forskelllige geografiske forhold. I de nordlige områder af USA er klimaet tempereret, i den sydlige del af landet er klimaet subtropisk og på Hawaii og i det sydlige Florida er det tropisk. I Alaska er klimaet polart, og ved Californiens kyster er klimaet middelhavslignende. Det er fugtigt i Great Basin mod nordvest, ørkenagtigt mod sydvest og halvtørt på den store prærie.
Temperatur I USA benyttes Fahrenheit i modsætning til i Danmark, hvor vi benytter Celsius.
For at omregne Fahrenheit til Celsius: Træk 32 fra temperaturen og divider med 1,8 F.eks.: 70 F - 32 / 1.8 = 21 C.
For at omregne Celsius til Fahrenheit: Gang temperaturen med 1,8 og læg 32 til F.eks.: 10 C x 1,8 + 32 = 50 F.
Vær opmærksom på at temperaturen varierer meget. I ørkenen nås ekstremt høje temperaturer, mens der i bjergene kan blive meget koldt i den samme periode.
Drikkepenge Det er almindeligt at give 15 til 20% af regningens beløb i drikkepenge på restauranter og barer. Taxachauffører forventer mellem 10 og 15%.
Tidszone USA er inddelt i 6 tidszoner:
Eastern Standard Time: Minus 6 timer Central Standard Time: Minus 7 timer Mountain Standard Time: Minus 8 timer Pacific Standard Time: Minus 9 timer Alaska Standard Time: Minus 10 timer Hawaiian Standard Time: Minus 11 timer
Sommertid (Daylight Saving Time) 11 March 2012 til 04 November 2012 10 March 2013 til 03 November 2013 09 March 2014 til 02 November 2014 08 March 2015 til 01 November 2015
Tidsangivelse I USA bruges 12-timers tidsangivelse (i modsætning til vores 24-timer) Timerne fra midnat til middag er AM og timerne fra middag til midnat er PM. Kl. 08.15 er 08.15 AM og kl. 20.15 er 8:15 PM Dato Datoformatet i USA adskiller sig fra det, der benyttes i Europa: 01/05/12 betyder: januar, den 5., 2012 Så man skriver altså måneden først efterfulgt af dag og år.
Vægt og mål Miles til km x 1.61 Km til miles x 0.62 Ounces til gram x 28.35 Gram til ounces x 0.035 US gallons til liter x 3.79 Liter til US gallons x 0.26
Helligdage Banker, skoler, postkontorer og offentlige kontorer er lukket de følgende dage: New Years Day: 1. januar Martin Luther King Jr. Day: 3. mandag i januar Presidents Day: 3. mandag i februar Easter/påskedag: Søndagen i påsken Memorial Day: Sidste mandag i maj Independence Day: 4. juli Labor Day: 1. mandag i september Columbus Day: 2. mandag i oktober Veterans Day: 11. november Thanksgiving: 4. torsdag i november Christmas Day/juledag: 25. december
Staterne i USA
Læs mere om staterne i USA - flere beskriver blive tilføjet løbende.
Californien Florida New York Arizona Utah
Læs mere om det østlige USA Læs mere om det vestlige USA Se kør selv-ferier i USA Se udvalgte hoteller i USA Se udflugter i USA Se kør selv-ferier Se busrundrejser Se rejseforslag til USA Se online rejsetilbud til USA
Tilbage til hovedsiden om rejser til USA
| |