Western Wonders

11 dage/10 nætter

Det er på ingen måde falsk reklame, når denne busrejse hævder at tage dig med til alle USA's "vestlige vidundere"! Du får både de vigtigste storbyer og de mest fascinerende naturoplevelser på bare elleve dages rundrejse i de sydvestlige stater.

Rejsen begynder i Los Angeles, og derfra begiver du dig straks ud i vildmarken og ind i ørkenstaten, Arizona. Undervejs får du æren af at opleve enestående vidundere som Montezuma's Castle, Monument Valley, Painted Desert og ikke mindst legendariske Grand Canyon. Det bliver også til besøg i nationalparkerne Zion og Bryce Canyon inden du stiger af bussen i underholdningsparadiset Las Vegas.

Fra Las Vegas fortsætter du til endnu en spektakulær nationalpark - Yosemite, der er berømt for sine mange vandfald og smukke landskaber. Dernæst går turen til den enestående kystby, San Francisco, hvor tilbuddene er nærmest endeløse. Videre ned langs Californiens kyst passerer du de hyggelige strandbyer, Santa Maria og Santa Barbara, inden rejsen afslutningsvis bringer dig tilbage til englenes by, Los Angeles. 

Afrejsedatoer 2012:
Hver søndag fra 01. april til 30. december -
undtagen 11. & 25. november samt 08. & 23. december
Vi har også afgang på følgende torsdage:
03. - 17. maj
07. - 21. - 28. juni
05. - 12. - 19. - 26. juli
02. - 09. - 16. - 23. - 30. august
06. - 13. - 20. - 27. september
04. - 11. oktober

Rejserute:

Dag 1: Los Angeles - Phoenix/Scottsdale (644 km)
Dag 2: Phoenix/Scottsdale - Sedona - Grand Canyon (381 km)
Dag 3: Grand Canyon - Monument Valley - Lake Powell - Kanab (612 km)
Dag 4: Kanab - Bryce Canyon - Zion - Las Vegas (519 km)
Dag 5: Las Vegas
Dag 6: Las Vegas - Yosemite (768 km)
Dag 7: Yosemite
Dag 8: Yosemite - San Francisco (268 km)
Dag 9: San Francisco
Dag 10: San Francisco - Monterey - Carmel - Santa Maria (490 km)
Dag 11: Santa Maria - Los Angeles (255 km)

Pris fra DKK 6.895,- pr. person i dobbeltværelse

SE HELE PROGRAMMET

LÆS MERE OM LOS ANGELES
LÆS MERE OM LAS VEGAS
LÆS MERE OM SAN FRANSISCO


Busrundrejse inkluderer:

  • 10 overnatninger inkl. skatter og portørservices
  • Al transport i bus med aircondition og guide
  • Adgang til Montezuma's Castle, 17-Mile-Drive samt alle nationalparker 

Program

Dag 1: Los Angeles-Phoenix / Scottsdale (644 km)
Du går ombord på bussen i Los Angeles og kan læne dig tilbage og nyde den smukke udsigt, mens du bliver transporteret gennem Mojave Desert over Colorado River og ind i Arizona. Dernæst kan du udforske spændende arkitektur og kaktuslandskaber i den charmerende ørkenoase Phoenix/Scottsdale.

Dag 2: Phoenix/Scottsdale - Sedona - Grand Canyon (381 km)
Du tager tidligt af sted gennem Arizonas ørken til Montezuma Castle, hvor man finder de forhistoriske klippebyer, der i sin tid husede indianerstammen Sinagua. Derfra fortsætter turen til den smukke by, Sedona, og videre gennem Oak Creek Canyon til legendariske Grand Canyon.

Dag 3: Grand Canyon - Monument Valley - Lake Powell - Kanab (612 km)
Du fortsætter nu langs Grand Canyons sydlige kant til Painted Desert og Navajo-indianernes hjemsted, Monument Valley. Her finder du et enestående klippelandskab med plateauer, stenformationer og høje tinder.

Dag 4: Kanab - Bryce Canyon - Zion - Las Vegas (519 km)
Denne dag besøger du endnu en malerisk nationalpark: Bryce Canyon. Her finder du et helt unikt klippelandskab fuldt af farver og særprægede former. Derfra går turen videre til Zion National Park, der er kendt for sine majestætiske klippeplateuer og smalle passager.

Dag 5: Las Vegas
Du vågner op i Las Vegas - verdens absolut nummer ét, når det gælder underholdning. Dagen er til fri disposition, og du har derfor tid til at udforske de fabelagtige hoteller, kasinoerne og nattelivet eller måske bare slappe af ved poolen.

Dag 6: Las Vegas - Yosemite (768 km)
I dag kører du forbi maleriske landskaber i Mojave Desert og San Joaquin Valley på vej mod byen Mariposa og Yosemite National Park. Dette er en af USA's mest populære turistattraktioner, og naturens skønhed her er da også aldeles overvældende.

Dag 7: Yosemite
Brug dagen på at udforske Yosemite Valley med de smukke vandfald og betagende klippelandskaber. Her finder du desuden et utroligt rigt dyreliv, så det er ikke usandsynligt, at du støder på hjorte, prærieulve, jordegern og blåskader. Du kan endda være heldig at se en bjørn.

Dag 8: Yosemite - San Francisco (268 km)
Du forlader Yosemite, og på vej mod San Francisco passerer du de imponerende Sierra Nevada Mountains. San Francisco er kendt som en af Nordamerikas smukkeste byer, og her er rige muligheder for spændende sightseeing.

Dag 9: San Francisco
Dagen er fri til at nyde San Francisco med dens fabelagtige udsigtspunkter, sporvogne, parker og museer. Om morgenen har du desuden mulighed for at deltage i en udflugt til den særprægede landsby, Sausalito.

Dag 10: San Francisco - Monterey - Carmel - Santa Maria (490 km)
Du kører fra San Francisco til den smukke havneby, Monterey, der tidligere var Californiens hovedstad. Derefter kører du ad maleriske 17-Mile-Drive til landsbyen Carmel og videre til Santa Maria.

Dag 11: Santa Maria - Los Angeles (255 km)
På vejen mod Los Angeles har du mulighed for at opleve Santa Barbara, der ofte bliver nævnt som perlen ved den amerikanske riviera. Rejsen afsluttes i Los Angeles sidst på eftermiddagen. I sommermånederne kan programmet blive ændret: (Dag 6: Las Vegas - Mammoth Mountain. Dag 7: Mammoth Mountain - Yosemite området)



Kontakt en af vores eksperter i rejser til USA og Canada, og få et uforpligtigende tilbud.

Tlf. 77 33 56 32

Email: usa@profilrejser.dk

$name

Profil Rejser på Facebook

Tilbud til spotpriser, arrangementer m.m.

Følg os på facebook

Profil Rejser har vundet Danish Travel Award 9 gange

Profil Rejser er kåret som "Danmarks bedste Rejsearrangør" 9 gange ved Danish Travel Awards