Western Triangle

8 dage/7 nætter

Her er rundrejsen, der giver dig alle Californiens højdepunkter på bare 8 dage! Du får både fantastiske naturoplevelser og spændende storbybesøg i staten, hvor solen altid skinner.

Rejsen tager sin begyndelse i Los Angeles, og første stop er i farverige Las Vegas, hvor underholdningstilbuddene er endeløse. Du kan nyde et par dage her, inden turen går videre til Californiens største og mest berømte nationalpark, Yosemite.

Fra Yosemites smukke landskaber fortsætter du til den charmerende kystby, San Francisco. Derfra går turen ned langs Californiens fantastiske kystlinje, gennem de hyggelige byer Santa Maria og Santa Barbara, inden rejsen afsluttes tilbage i Los Angeles.

Afrejsedatoer 2012:
Hver onsdag fra 04. april til 19. december -
undtagen 14. & 28. november samt 12. & 26. december
Vi har også afgang på følgende søndage:
06. - 20. maj
10. - 24. juni
01. - 08. - 15. - 22. - 29. juli
05. - 12. - 19. - 26. august
02. - 09. - 16. - 23. - 30. september
07. - 14. oktober

Rejserute:

Dag 1: Los Angeles - Las Vegas (435 km)
Dag 2: Las Vegas
Dag 3: Las Vegas - Yosemite (768 km)
Dag 4: Yosemite
Dag 5: Yosemite - San Francisco (268 km)
Dag 6: San Francisco
Dag 7: San Francisco - Monterey - Carmel - Santa Maria (490 km)
Dag 8: Santa Maria - Los Angeles (255 km)

Pris fra DKK 4.595,- pr. person i dobbeltværelse

SE HELE PROGRAMMET

LÆS MERE OM LOS ANGELES
LÆS MERE OM LAS VEGAS
LÆS MERE OM SAN FRANSISCO

Busrundrejsen inkluderer:

  • 7 overnatninger inkl. skatter og portørservices
  • Al transport i bus med aircondition og guide
  • Adgang til alle nationalparker og 17 Mile Drive

Program

Dag 1: Los Angeles - Las Vegas (435 km)
Du kører gennem ørkenen og når frem til underholdningsparadiset, Las Vegas. Her kan du muntre dig med endeløse kasinoer, farverige shows, fantastiske restauranter og meget mere.

Dag 2: Las Vegas
Du har dagen til fri disposition og har dermed rig mulighed for at udforske Las Vegas' mange facetter. Hvis du da ikke hellere vil slappe af ved poolen med en kølig drink.

Dag 3: Las Vegas - Yosemite (768 km)
Dagens rejse er yderst seværdig og bringer dig gennem Mojave-ørkenen, forbi støvede Bakersfield, maleriske San Joaquin Valley og idylliske Mariposa, før du endelig ankommer til Yosemite National Park, der er Californiens mest populære turistattraktion.

Dag 4: Yosemite
Brug dagen på at udforske Yosemite Valley med de smukke vandfald og betagende klippelandskaber. Her finder du desuden et utroligt rigt dyreliv, så det er ikke usandsynligt, at du støder på hjorte, prærieulve, jordegern og blåskader. Du kan endda være heldig at se en bjørn.

Dag 5: Yosemite - San Francisco (268 km)
Du forlader Yosemite, og på vej mod San Francisco passerer du de imponerende Sierra Nevada Mountains. San Francisco er kendt som en af Nordamerikas smukkeste byer, og straks efter ankomst bliver du taget med til seværdighederne Union Square, Chinatown, Golden Gate Park og Fisherman's Wharf, hvorfra der er udsigt til fængselsøen Alcatraz.

Dag 6: San Francisco
Dagen er fri til at nyde San Franciscos fabelagtige udsigtspunkter, sporvogne, parker og museer. Om morgenen har du desuden mulighed for at deltage i en udflugt til den særprægede landsby, Sausalito.

Dag 7: San Francisco - Monterey - Carmel - Santa Maria (490 km)
Du kører fra San Francisco til den smukke havneby, Monterey, der tidligere var Californiens hovedstad. Derefter kører du ad maleriske 17-Mile-Drive til byen Carmel og videre til Santa Maria.

Dag 8: Santa Maria - Los Angeles (255 km)
På vejen mod Los Angeles har du mulighed for at opleve Santa Barbara, der ofte bliver nævnt som perlen ved den amerikanske riviera. Rejsen afsluttes i Los Angeles sidst på eftermiddagen.



Kontakt en af vores eksperter i rejser til USA og Canada, og få et uforpligtigende tilbud.

Tlf. 77 33 56 32

Email: usa@profilrejser.dk

$name

Profil Rejser på Facebook

Tilbud til spotpriser, arrangementer m.m.

Følg os på facebook

Profil Rejser har vundet Danish Travel Award 9 gange

Profil Rejser er kåret som "Danmarks bedste Rejsearrangør" 9 gange ved Danish Travel Awards