|
11 dage/10 nætter
En rejse rundt i de vestlige national parker, hvor turen tager sin start fra Los Angeles ved Stillehavets kyst.
Du oplever imponerende ørkenlandskaber og indianerkultur i staterne Arizona og Utah, frodige skove, smukke bjerg søer og masser af dyreliv i staten Wyoming, sandstenbjergtoppe og plateauer i Bryce og Zion National Park og masser af høje klipper og brusende vandfald i Yosemite.
Turen bringer dig også rundt til en masse spændende byer, hvor den amerikanske kultur specielt komme til udtryk i det spillegale Las Vegas, mormonernes hovedsæde Salt Lake City, det sprælske Hollywood liv i Los Angeles og det mere bohemeagtige San Fransisco.
Denne tur giver dig en smag på landets enorme vidder, naturens betagende farver, det glamourøse liv, det rige dyreliv og amerikanernes mangfoldighed.
Afrejsedatoer 2012: Vi har afgang på følgende tirsdage: 05. - 19. - 26. juni 03. - 10. - 17. - 24. - 31. juli 07. - 14. - 21. - 28. august 04. - 11. september Vi har afgang på følgende lørdage: 21. - 28. juli 04. - 11. - 18. - 25. august 01. - 08. september
Rejserute: Dag 1: Los Angeles - Phoenix/Scottsdale (593 km) Dag 2: Phoenix/Scottsdale - Sedona - Grand Canyon (366 km) Dag 3: Grand Canyon - Monument Valley - Canyonlands - Moab (515 km) Dag 4: Moab - Arches - Flaming Gorge - Rock Springs (462 km) Dag 5: Rock Springs - Grand Teton - Jackson Hole (382 km) Dag 6: Jackson Hole - Yellowstone (172 km) Dag 7: Yellowstone - Salt Lake City (517 km) Dag 8: Salt Lake City - Bryce Canyon (454 km) Dag 9: Bryce - Zion - Las Vegas (381 km) Dag 10: Las Vegas Dag 11: Las Vegas - Los Angeles (430 km)
Pris fra DKK 7.295,- pr. person i dobbeltværelse
SE HELE PROGRAMMET
LÆS MERE OM LOS ANGELES LÆS MERE OM LAS VEGAS LÆS MERE OM SAN FRANSISCO
Busrundrejsen inkluderer: 10 overnatninger inkl. skatter og portørservice Al transport i bus med aircondition og guide Adgang til Montezuma's Castle, Monument Valley, Flaming Gorge samt alle nationalparker
|
Program
Dag 1: Los Angeles - Phoenix/Scottsdale (593 km) Læn dig tilbage og nyd udsigten, mens bussen tager dig med gennem Mojave Desert over Colorado River og ind i staten Arizona. Dernæst kan du udforske spændende arkitektur og kaktuslandskaber i den charmerende ørkenoase Phoenix/Scottsdale.
Dag 2: Phoenix/Scottsdale - Sedona - Grand Canyon (366 km) Du tager tidligt af sted og i dag går turen gennem Arizonas ørken til Montezuma Castle, hvor man finder de forhistoriske klippeboliger, der i sin tid husede indianerstammen Sinagua. Derfra fortsætter turen til den smukke by, Sedona, og videre gennem Oak Creek Canyon til legendariske Grand Canyon.
Dag 3: Grand Canyon - Monument Valley - Canyonlands - Moab (515 km) Fra Grand Canyon går turen i dag videre til Painted Desert - et farverigt ørkenområde, der strækker sig fra Grand Canyon og ind i Petrified Forest National Park. Turen fortsætter til det spektakulære Monument Valley, som er hjem for Navajo-indianerne. Undervejs til Moab får du et glimt af en anden vidunderlig nationalpark i det sydlige Utah; nemlig Canyonlands. Denne parks skønhed er kun en lille forsmag på, hvad morgendagen bringer.
Dag 4: Moab - Arches - Flaming Gorge - Rock Springs (462 km) I dag skal du opleve endnu en fantastisk nationalpark. Arches er en skøn symfoni af farver og former, som er skabt af naturens kræfter. Flaming Gorge lever i den grad op til sit navn, og du vil blive mødt af et uforglemmeligt syn. Om eftermiddagen ankommer du til Rock Springs.
Dag 5: Rock Springs - Grand Teton - Jackson Hole (382 km) Tidlig morgen afgang til Grand Teton National Park, som karakteriseres ved dens skarpe granit- tinder, der reflekteres i utallige bjergsøer. Parkens frodige skove er hjemsted for antiloper, hjorte, jordegern og den blå skovskade. Herefter fortsættes til billedskønne Jackson Hole i Wyoming - byen som er indbegrebet af det Vilde Vesten.
Dag 6: Jackson Hole - Yellowstone (172 km) I dag skal du besøge den første nationalpark i USA; nemlig Yellowstone. Parken har mange attraktioner såsom gejsere, "muddervulkaner", hvidhovedede havørne og flokke af bisoner, der strejfer frit omkring på prærien. Hvis du er heldig kan du endda få et glimt af en bjørn.
Dag 7: Yellowstone - Salt Lake City (517 km) Turen går i dag sydpå til Utahs hovedstad Salt Lake City som i 2004 var vært for de olympiske vinterlege. Besøg Temple Square og Mormon Tabernacle som er hjemsted for det verdensberømte Mormon Tabernacle Kor. Inden ankomst til hotellet bliver der også tid til et besøg på State Capitol.
Dag 8: Salt Lake City - Bryce Canyon (454 km) Afgang fra Salt Lake City til Bryce Canyon. Her bliver der tid til at nyde det smukke landskab, som består af et indviklet mønster af sandstensbjergtoppe og -grotter. Landskabet her har et betagende udvalg farver og former, som selv den dygtigste kunstner har svært ved at gengive.
Dag 9: Bryce - Zion - Las Vegas (381 km) Her til morgen besøger du endnu en imponerende nationalpark. Zion National Park byder på et enestående landskab i mange plateauer, der helt sikkert vil imponere dig. Parken er også et populært sted for bjergbestigere. Turen fortsætter langs Virgin River til Mojave Desert og staten Nevada. Om eftermiddagen ankomst til Las Vegas - lysenes by.
Dag 10: Las Vegas Nyd en dag på egen hånd i Las Vegas. Du har mange muligheder - du kan besøge nogle af de mange spektakulære hoteller, tage på en af de mange udflugter eller måske bare slappe af ved poolen på hotellet. Der er noget for alle i Las Vegas, og du har hele dagen til at opleve den verdensberømte by.
Dag 11: Las Vegas - Los Angeles (430 km) Morgenen er fri til at udforske Las Vegas' mange farverige tilbud eller til at slappe af ved poolen. Du har mulighed for at afslutte rejsen her i Las Vegas, men hvis du ikke vælger dette, går turen efter middag vestpå gennem ørkenen og afsluttes i Los Angeles sidst på eftermiddagen.
| |