East West Highlights

14 dage/13 nætter

Universitetsbyen Boston er udgangspunkt for denne rejse, og turen bringer dig videre til "The Big Apple" New York City, hvor der er tid til shopping.
Du drager videre mod Philadelphia, hvor uafhængighedserklæringen blev undeskrevet. Næste stop er Washington DC med de mange parlamentsbygningene og ikke mindst The White House.

På vej til Niagara Falls får du mulighed for at møde Amish folk ved et lokalt marked. Oplev Toronto og Niagara Falls, hvor en sejltur ved foden af Horseshoe Falls er et must. Turen går tilbage til Boston, hvor du flyver videre til filmbyen Los Angeles. Derefter går turen til Las Vegas i Nevada ørken, hvor der skal gambles. Herefter står de næste par dage på national parkerne Zion, Bryce og Grand Canyon med et væld af enorme grøfter, klippeformationer, røde ørkenlandskaber og indianerkultur. Derefter går turen til den glamourøse ørkenby Palm Spring inden turen afsluttes i Los Angeles.
 
Afrejsedatoer 2012:
Hver søndag fra 08. april til 09. december, undtagen:
01. - 15. - 29. april
13. - 27. maj
10. juni
14. - 28. oktober
04. - 18. - 25. november
02. - 16. - 23. - 30. december

Rejserute:
Dag 1: Boston - New York (250 km)
Dag 2: New York
Dag 3: New York - Philadelphia - Washington D.C. (380 km)
Dag 4: Washington D.C.
Dag 5: Washington D.C. - Niagara Falls (690 km)
Dag 6: Niagara Falls - Toronto - Niagara Falls (276 km)
Dag 7: Niagara Falls - Boston (752 km)
Dag 8: Boston - Los Angeles
Dag 9: Los Angeles - Las Vegas (435 km)
Dag 10: Las Vegas
Dag 11: Las Vegas - Zion - Bryce Canyon - Kanab (520 km)
Dag 12: Kanab - Grand Canyon - Williams (386 km)
Dag 13: Williams - Palm Springs (576 km)
Dag 14: Palm Springs - Los Angeles (194 km)


Pris fra DKK 8.995,- pr. person i dobbeltværelse ekskl. flybilletter

SE HELE PROGRAMMET

LÆS OM BOSTON
LÆS MERE OM WASHINGTON D.C.
LÆS MERE OM LOS ANGELES
LÆS MERE OM LAS VEGAS


Busrundrejsen inkluderer:

  • 13 overnatninger inkl. skatter og portørservice
  • Al transport i bus med aircondition og guide
  • Sightseeing-ture i Boston, New York, Philadelphia, Washington D.C. og Los Angeles
  • Adgang til alle nationalparker
  • Lufthavnstransport i Boston og Los Angeles
  • Morgenmad alle dage


Program


Dag 1: Boston - New York (250 km)
Du starter dagen med en sightseeing-tur i den fascinerende by, Boston. Blandt dagens højdepunkter er besøg ved Faneuil Hall, Boston Common og Harvard University. Derefter kører du sydpå gennem staterne Massachusetts og Connecticut til New Jersey, hvor du indlogeres tæt ved Hudson River.

Dag 2: New York
En kort færgeoverfart bringer dig til New York City, og kort efter ankomst er der en sightseeing-tur rundt i 'The Big Apple'. Eftermiddagen er fri, så du kan udforske byen på egen hånd. Der er mulighed for transport tilbage til hotellet først på aftenen.

Dag 3: New York - Philadelphia - Washington D.C. (380 km)
Nu går turen sydpå til Philadelphia, hvor den amerikanske uafhængighed blev bekendtgjort. Dagens sightseeing-tur tager dig forbi Liberty Bell og Independence Hall, hvor uafhængighedserklæringen blev underskrevet og den amerikanske forfatning udformet. Du ankommer til Washington D.C. sidst på eftermiddagen.

Dag 4: Washington D.C.
Morgenens tidlige sightseeing-tur går til de mest berømte attraktioner i byen: Det Hvide Hus, parlamentsbygningerne, Washington Monument og kirkegården Arlington Cementery. Eftermiddagen er til fri disposition, og du kan for eksempel vælge at besøge et eller flere af museerne i det gigantiske museumskompleks, Smithsonian.

Dag 5: Washington D.C. - Niagara Falls (690 km)
Du kører gennem Pennsylvania til Niagara Falls. Hvis tiden tillader det, gøres der holdt ved et amish-marked. Amish-folket har bevaret traditioner og kultur fra 1800-tallets Europa og lever helt uden moderne hjælpemidler. Du ankommer til Niagara Falls først på aftenen.

Dag 6: Niagara Falls - Toronto - Niagara Falls (276 km)
Du krydser den canadiske grænse med kurs mod Toronto. En sightseeing-tur tager dig til byens højdepunkter, men der er også tid til, at du kan udforske centrum på egen hånd. Derefter går turen tilbage til Niagara Falls, hvor vi anbefaler, at du tager med på det betagende 'Maid of the Mist' cruise ved foden af Horseshoe Falls. Om aftenen kan du vælge at nyde en lækker middag og nyde panoramaudsigten til vandfaldene (ikke inkluderet).

Dag 7: Niagara Falls - Boston (752 km)
Du kører gennem staterne New York og Massachusetts på vej tilbage til Boston, hvor du kan nyde en aften på egen hånd.

Dag 8: Boston - Los Angeles
Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra dit fly til Los Angeles afgår (flyrejsen er ikke inkluderet i turens pris). Ved ankomsten til Los Angeles bliver du mødt af en repræsentant fra dit hotel, der sørger for transport til hotellet.

Dag 9: Los Angeles - Las Vegas (435 km)
Du kører gennem ørkenen og når frem til underholdningsparadiset, Las Vegas. Her kan du muntre dig med en endeløs række af kasinoer, farverige shows, fantastiske restauranter og meget mere.

Dag 10: Las Vegas
Du har dagen til fri disposition og har dermed rig mulighed for at udforske Las Vegas' mange facetter. Hvis du da ikke hellere vil slappe af ved poolen med en kølig drink.

Dag 11: Las Vegas - Zion - Bryce Canyon - Kanab (520 km)
Dagens første stop er Zion National Park, hvor du kan nyde synet af et helt enestående klippelandskab. Derfra går turen til Bryce Canyon National Park, der er en symfoni af farver og former, som selv den dygtigste kunstner vil have svært ved at gengive.

Dag 12: Kanab - Grand Canyon - Williams (386 km)
Du fortsætter til Grand Canyon, der er kendt som et af verdens syv naturskabte vidundere. Synet er da også overvældende, især i kraft af kløftens størrelse - Grand Canyon er 446 km. lang, 29 km. bred og 1,6 km. dyb!

Dag 13: Williams - Palm Springs (576 km)
Du kører ad den historiske Route 66 til Palm Springs og passerer på vejen Lake Havasu City. Dagens endemål er en glamourøs ørkenby med en fantastisk beliggenhed midt i Coachella Valley.

Dag 14: Palm Springs - Los Angeles (194 km)
Sidste stop er englenes by, Los Angeles. Brug eftermiddagen på at udforske denne fascinerende og verdensberømte storby.



Kontakt en af vores eksperter i rejser til USA og Canada, og få et uforpligtigende tilbud.

Tlf. 77 33 56 32

Email: usa@profilrejser.dk

$name

Profil Rejser på Facebook

Tilbud til spotpriser, arrangementer m.m.

Følg os på facebook

Profil Rejser har vundet Danish Travel Award 9 gange

Profil Rejser er kåret som "Danmarks bedste Rejsearrangør" 9 gange ved Danish Travel Awards