|
17 dage/16 nætter
På denne rundrejse får du det bedste fra både øst og vest - du besøger Amerikas mest spændende storbyer og oplever både Niagara Falls, Grand Canyon og Yosemite Valley. Alt sammen på bare 17 dage!
Rejsen tager sin begyndelse i New York City, og derfra rejser du direkte til det første store højdepunkt - Niagara Falls. Der bliver også tid til et kort besøg i den moderne canadiske storby, Toronto inden turen går til USA's historiske hovedstad, Washington D.C.
Med fly krydser du det amerikanske kontinent og lander i pulserende Los Angeles. Efter en ægte storbyoplevelse her, er det tid til at komme ud i naturen. På få dage når du at besøge alle de mest interessante landskaber, det sydvestlige USA har at byde på. Højdepunktet er naturligvis fænomenale Grand Cayon!
Som kontrast til den smukke natur bliver der også tid til en ægte kultur-oplevelse i underholdningscentrummet Las Vegas. Længere nordpå besøger du Yosemite National Park med den enestående natur. Derfra går turen til skønne San Francisco og derfra videre ned langs Californiens kyst inden rejsen afsluttes i Los Angeles.
Afrejsedatoer 2012: Hver mandag fra 02. april til 24. december - undtagen 05. & 19. november samt 03. & 17. december
Rejserute:
Dag 1: New York City - Niagara Falls (595 km) Dag 2: Niagara Falls - Toronto - Niagara Falls (339 km) Dag 3: Niagara Falls - Washington D.C. (691 km) Dag 4: Washington D.C. Dag 5: Washington D.C. - Los Angeles Dag 6: Los Angeles Dag 7: Los Angeles - Phoenix/Scottsdale (644 km) Dag 8: Phoenix/Scottsdale - Sedona - Grand Canyon (381 km) Dag 9: Grand Canyon - Monument Valley - Lake Powell - Kanab (612 km) Dag 10: Kanab - Bryce Canyon - Zion - Las Vegas (519 km) Dag 11: Las Vegas Dag 12: Las Vegas - Yosemite (768 km) Dag 13: Yosemite Dag 14: Yosemite - San Francisco (268 km) Dag 15: San Francisco Dag 16: San Francisco - Monterey - Carmel - Santa Maria (490 km) Dag 17: Santa Maria - Los Angeles (255 km)
Pris fra DKK 11.695,- pr. person i dobbeltværelse ekskl. flybilletter
SE HELE PROGRAMMET
LÆS MERE OM NEW YORK LÆS MERE OM TORONTO LÆS MERE OM WASHINGTON D.C. LÆS MERE OM LOS ANGELES LÆS MERE OM LAS VEGAS LÆS MERE OM SAN FRANSISCO

Busrundrejsen inkluderer: 16 overnatninger inkl. skatter og portørservice Al transport i bus med aircondition og guide Adgang til Maid of the Mist ( eller Scenic Tunnels ), Montezuma´s Castle, Monument Valley, 17-Mile-Drive samt alle nationalparker Lufthavnstransport i Washington DC og Los Angeles
|
Program
Dag 1: New York City - Niagara Falls (595 km) På vej fra New York City til Niagara Falls passerer du de smukke, varierede landskaber omkring Catskill Mountains. Du ankommer til Niagara tidligt på aftenen.
Dag 2: Niagara Falls - Toronto - Niagara Falls (339 km) Denne morgen tager du af sted til Toronto, hvor der venter dig en sightseeing-tur til alle denne moderne bys højdepunkter. Derefter går turen tilbage til Niagara, hvor du får en uforglemmelig oplevelse på et 'Maid of the Mist' cruise for foden af Niagara Horseshoe Falls (i vintermånederne kan du i stedet udforske de mystiske tunneller bag vandfaldene). Om aftenen kan du vælge at nyde en lækker middag med panoramaudsigt til vandfaldene (ikke inkluderet).
Dag 3: Niagara Falls - Washington D.C. (691 km) Du tager tidligt af sted og kører gennem Pennsylvania til hovedstaden, Washington D.C. Hvis tiden tillader det, gøres der holdt ved et amish-marked på vejen.
Dag 4: Washington D.C. Morgenens tidlige sightseeing-tur går til de mest berømte attraktioner i byen: Det Hvide Hus, parlamentsbygningerne, Washington Monument og kirkegården Arlington Cementery. Eftermiddagen er til fri disposition, og du kan for eksempel vælge at besøge et eller flere af museerne i det gigantiske museumskompleks, Smithsonian.
Dag 5: Washington D.C. - Los Angeles Du bliver kørt til lufthavnen, hvorfra flyet til Los Angeles afgår. Ved ankomsten til Los Angeles bliver du mødt af en repræsentant for hotellet, der sørger for transport til dit hotel.
Dag 6: Los Angeles Du vågner op i Los Angeles og har hele dagen til på egen hånd at udforske denne spændende by! Dette er film- og tv-industriens hovedstad og et kulturelt mekka med over 300 museer. Og så er vejret altid fantastisk.
Dag 7: Los Angeles - Phoenix/Scottsdale (644 km) Læn dig tilbage og nyd udsigten, mens bussen tager dig med gennem Mojave Desert over Colorado River og ind i staten Arizona. Dernæst kan du udforske spændende arkitektur og kaktuslandskaber i den charmerende ørkenoase Phoenix/Scottsdale.
Dag 8: Phoenix/Scottsdale - Sedona - Grand Canyon (381 km) Du tager igen tidligt af sted og i dag går turen gennem Arizonas ørken til Montezuma Castle, hvor man finder de forhistoriske klippeboliger, der husede indianerstammen Sinagua. Derfra fortsætter turen til den smukke by, Sedona, og videre gennem Oak Creek Canyon til legendariske Grand Canyon.
Dag 9: Grand Canyon - Monument Valley - Lake Powell - Kanab (612 km) Du fortsætter nu langs Grand Canyons sydlige kant til Painted Desert og Navajo-indianernes hjemsted, Monument Valley. Her finder du et enestående klippelandskab med plateauer, stenformationer og høje tinder.
Dag 10: Kanab - Bryce Canyon - Zion - Las Vegas (519 km) Denne dag besøger du endnu en malerisk nationalpark: Bryce Canyon. Her finder du et helt unikt klippelandskab fuldt af farver og særprægede former. Derfra går turen videre til Zion National Park, der er kendt for sine majestætiske klippeplateuer og smalle passager.
Dag 11: Las Vegas Du vågner op i Las Vegas - verdens absolut nummer ét, når det gælder underholdning. Dagen er til fri disposition, og du har derfor tid til at udforske de fabelagtige hoteller, kasinoer, nattelivet eller måske bare slappe af ved poolen.
Dag 12: Las Vegas - Yosemite (768 km) I dag kører du forbi de maleriske landskaber i Mojave Desert og San Joaquin Valley på vej mod byen Mariposa og Yosemite National Park. Dette er en af USA's mest populære turistattraktioner, og naturens skønhed er da også aldeles overvældende.
Dag 13: Yosemite Brug dagen på at udforske Yosemite Valley med de smukke vandfald og betagende klippelandskaber. Her finder du desuden et utroligt rigt dyreliv, så det er ikke usandsynligt, at du støder på hjorte, prærieulve, jordegern eller blå skader. Du kan endda være heldig at se en bjørn.
Dag 14: Yosemite - San Francisco (268 km) Du forlader Yosemite, og på vej mod San Francisco passerer du de imponerende Sierra Nevada Mountains. San Francisco er kendt som en af Nordamerikas smukkeste byer, og her er rige muligheder for spændende sightseeing.
Dag 15: San Francisco Dagen er fri til at nyde San Francisco med dens fabelagtige udsigtspunkter, sporvogne, parker og museer. Om morgenen har du desuden mulighed for at deltage i en valgfri udflugt til den særprægede landsby, Sausalito.
Dag 16: San Francisco - Monterey - Carmel - Santa Maria (490 km) Du kører fra San Francisco til den smukke havneby, Monterey, der tidligere var Californiens hovedstad. Derefter kører du ad maleriske 17-Mile-Drive til landsbyen Carmel og videre til Santa Maria.
Dag 17: Santa Maria - Los Angeles (255 km) På vejen mod Los Angeles har du mulighed for at opleve Santa Barbara, der ofte bliver nævnt som perlen ved den amerikanske riviera. Rejsen afsluttes i Los Angeles sidst på eftermiddagen. |