Rejser til Thailand, USA og resten af verden >
USA og Canada >
De Vestindiske Øer >
De Vestindiske Øer
|
De danske øer i Caribiens glitrende blå vand har nogle af de bedste strande i verden. På De Vestindiske Øer kan du opleve historiens vingesus og et stykke Danmark og Caribiens helt specielle natur og dyreliv.
De Vestindiske Øer består af tre større øer og mange mindre ubeboede øer. Jomfruøerne, Virgin Islands, som øgruppen hedder i dag, er et turistparadis, hvor du kan opleve dansk kultur, et dejligt tropisk klima og møde en venlig befolkning.
De tre største øer, St. Croix, St. Thomas og St. John, er omgivet af det azurblå Atlantiske Ocean mod nord og det mere rolige turkisklare Caribiske Hav mod syd. Her i Caribien vil du opleve et subtropisk klima med en gennemsnitstemperatur på 25-27 grader året rundt, som gør øerne til et oplagt rejsemål både sommer og vinter undtagen i orkansæsonen september - oktober.
Rejser til de vestindiske øer - hovedøerne St. Thomas, St. John og St. Croix - fortæller historien om Danmarks kolonisering af øerne i 1600-tallet og om slaveriet frem til 1848, hvor slaverne blev frigivet af den danske generalguvernør Peter von Scholten. Der er forskellige oplevelser på St. Thomas, St. Croix og St. John. Du kan gå ned ad Kongensgade i Charlotte Amalie på St. Thomas, se pladsen foran Fort Frederik i Frederiksted på St. Croix, som var det sted, Peter von Scholten gav slaverne deres frihed og få smukke naturoplevelser på St. John.
Læs om St. Croix Læs om St. John Læs om St. Thomas Se hoteller på De Vestindiske Øer Se rejseforslag til De Vestindiske Øer
| |
|
|
|