Rejser til Thailand, USA og resten af verden >
USA og Canada >
Canada >
Populære rejsemål >
Jasper >
Udflugter i Jasper
|
Nedenfor kan du se et udvalg af de udflugter som Profil Rejser tilbyder, når turen går til Jasper i Canada. Kontakt os for yderligere information eller priser og lad os sammensætte et rejseforslag til dig.
LÆS MERE OM JASPER
Columbia Icefield Tour
Varighed: 5-6 timer Afgang: Dagligt i perioden 01.05.12-15.10.12 Afgangstidspunkt: kl. 9.00
Mens du er i Jasper, må du endelig sørge for at opleve en af verdens mest maleriske landeveje - Icefields Parkway. På denne udflugt tager en erfaren guide dig med ad landevejen og gør undervejs stop ved vandfaldene i Athabasca og Sunwapta, samt ved adskillige andre seværdigheder. Du får desuden mulighed for at udforske de fascinerende isområder, inklusiv den store Athabasca-gletsjer. På hele turen er der gode chancer for at opleve bjørne, bighornfår, elge, bjerggeder og andre spændende dyr. |
Maligne Valley Sightseeing & Boat Cruise
Varighed: 5 timer Afgang: Dagligt i perioden 01.06.12-30.09.12 Afgangstidspunkt: kl. 8.30
Denne udflugt begynder med en kort rundtur i Jasper by inden turen går over Athabasca River til Maligne Lake. Der gøres stop ved Maligne Canyon hvor du kan vandre langs den smalle kløft, og fra broerne højt oppe beundre de smukke kalkstensskrænter, vandfaldene og den frodig natur, der kendetegner landskabet. Dernæst går turen til fredfyldte Medicine Lake og videre til Maligne Lake, der er omgivet af grønne skove og hvide, sneklædte bjergtoppe. Guiden tager dig med til de bedste udsigtspunkter og sikrer, at du får den fulde oplevelse af det enestående landskab. Husk kameraet og tag dine egne billeder af den verdensberømte Spirit Island. |
Jasper Rafting
Varighed: 2½ time Afgang: Dagligt i perioden 19.05.12-30.09.12 Afgangstidspunkt: kl. 12.30
Denne blide rafting-tur på Athabasca River giver dig mulighed for at opleve den smukke natur i Jasper National Park i et roligt tempo. Turen tager 2½ time og tager dig forbi små, legesyge strømfald samt lange, rolige stræk, der giver din erfarne guide tid til at fortælle om områdets natur og historie. Udflugten er velegnet for alle - også småbørn og ældre. |
Maligne Lake Cruise
Varighed: 1½ time Afgang: Dagligt i perioden 19.05.12-07.10.12 Afgangstidspunkt: hver time fra kl. 10.00 - 16.00
Denne tur er for dig der vil have oplevelser og samtidig lære noget. Turen går ned ad søen gennem Sampson Narrows og til Spirit Island. Guider fortæller dig om Maligne Lake og Jasper National Parks historie, geologi, dyreliv og glaciologi alt imens du nyder det smukke landskab. Båden stopper på Spirit Island hvor der er mulighed for en kort lille gåtur til øens udkigspunkt. |
| |
|
|
|